Fredensvang

Udsigt fra Fredensvang mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.

Fredensvang er et kvarter i Fredens Sogn i Viby. Kvarteret afgrænses af Jyllands Allé, Terp Skovvej, Holmevej, Fredensgårdsvej, Junovej og Venusvej.

Fredensvang hørte indtil den store kommunesammenlægning i 1970 under Viby Kommune. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere Fredensgaards jorder.

Fredensgaard

Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler Harald Jørgensen købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for Stark- og Silvan-kæderne.

På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede Carl Lange, der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både kasernen ved Vester Allé og kasernen i Høegh-Guldbergs Gade samt det smukke Wormhus ved Skt. Clemens Bro og pigeskolen ved Christiansgade, hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.

Fra mark til villakvarter

De første spredte udstykninger fandt sted allerede i 1910’erne og i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. I Århus Stiftstidende blev der eksempelvis i marts 1921 annonceret med villa- og havegrunde “af Fredensvang og Fredensgaards jorde”, der kunne købes på særdeles gode vilkår. Haveselskabet Fælleseje (stiftet 1920) med et areal på otte hektar er dog udstykket fra gården Balagergård, hvis gamle stuehus fra 1700-tallet stadig ses på Enghavevej 25 – lige uden for Fredensvang.

I december 1924 tog Viby Sogneråd beslutningen, at Fredensgaards jorde fremover officielt skulle benævnes Fredensvang. Fredensgaard og de tilhørende 45 hektar blev købt af Viby Kommune til udstykning i 1939, og syv år senere var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra Holme. Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og Harald Jørgensens fine hovedbygning endte som husvildebolig, inden også denne forfaldt og blev nedrevet.

Vejene Junovej, Neptunvej, Venusvej, Fredensgaardsvej, P. Sloths Vej, Rosenvangs Allé, Vegavej, Capellavej, Vestavej og Terp Skovvej er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.

Områdets vejnavne er især hentet fra astronomien med navne på asteroider, planeter og stjerner, hvilket har medført, at det også kaldes Stjernekvarteret.

I 1930 ansøgte grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af Viby Sogneråd.

Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men købmandsforretningen er i dag lukket og de gamle butiksruder muret til.

Vandtårnet og runddelen

Ud over villaer finder man i Fredensvang også et 17 meter højt, ottekantet tårn ved Terp Skovvej 40. Tårnet blev opført som et vandtårn i 1926 og kunne ved opførelsen rumme 100 kubikmeter vand. Vandtårnet var i drift indtil 1979 og blev siden afhændet af Aarhus Kommune i 1987 med en klausul om, at det skulle anvendes til kulturelle formål med offentlig adgang. I slutningen af 1980’erne købte antikvitetshandler Kurt Bay Jensen tårnet med henblik på at lave et galleri. Prisen for tårnet, som han købte af Aarhus Kommunale Værker, lå på 28.000 kr.

I foråret 1991 blev tårnet sat til salg til en pris af 290.000 kr. Galleriplanerne fra salget til antikvitetshandler Kurt Bay Jensen blev aldrig realiseret, så Aarhus Kommune ønskede ved lignende salg fremover at indskrive en tilbagekøbsklausul, så sådanne tilfælde ikke gentog sig. I 2002 blev vandtårnet købt af et lokalt par, der ønskede at omdanne tårnet til privat bolig, men vi skal helt frem til 2015, før det lykkedes parret at få byggetilladelsen i hus. Tre år senere stod tårnet nyrenoveret med 85 kvm bolig fordelt på fire etager.

Ikke langt fra vandtårnet ligger en kæmpe rundkørsel, der bærer navnet Fredensvang Runddel. Den var i mange år Aarhus’ største rundkørsel med en ydre diameter på cirka 70 meter. Runddelen blev anlagt i 1952 på Fredensgaards jorder. Her løber tre større veje igennem; nemlig Rosenvangs Allé, Jyllands Allé og Terp Skovvej. Tidligere fandtes der mange rundkørsler i Aarhus – eksempelvis langs Ringgaden – men de fleste blev med årene erstattet af kryds med trafiklys. Fredensvang Runddel nåede som følge af de seks tilkørselsveje aldrig at blive lysreguleret, så runddelen er stadig den bedste løsning på at få trafikken til at glide.

De hvide fra Fredensvang

Man kan næppe sige Fredensvang uden også at nævne ”byens hold”, der her træner på deres store anlæg i Fredensvang. Fotograf Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor AGF’s fodboldhold holder til. Nok bliver kampene spillet på stadion, men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under Terp Højgård, og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.

I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.

Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner Flemming ”Bamse” Jørgensen og Thomas Helmig sammen om at lave sangen ”De hvide fra Fredensvang”, der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.

Fredensvang på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Fredensvang

Kilder og Litteratur

• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
• "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
• "Fredens Tårn", Kurt Boch Andersen, artikel i Vibybogen 2018, Viby lokalhistoriske Forening.
• Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
• Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924
• Aarhus Stiftstidende. Vandtårn uden vand. 21-01-1989.
• Aarhus Stiftstidende. Rådkvinde ærgrer sig over salg af vandtårn. 10-3-1991.
• Aarhus Panorama 19.11.2021
• Preben Rasmussens Samling.