Kongsvang
Kongsvang er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af Viby. Kvarteret gennemløbes af Skanderborgvej med nordligste grænse til Marselis Boulevard. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.
Gammel Kongsvang
Som navnet indikerer, kom de første villabebyggelser i Kongsvang på den del, vi i dag kalder Gammel Kongsvang – altså det stykke af Kongsvang, der ligger nord for Skanderborgvej. Dette jordstykke hørte tidligere under Mosegården, der indtil begyndelsen af 1800-tallet var en fæstegård under herregården Marselisborg. Mosegården lå i området ved den nuværende Viby Ringvej, men dets jord strakte sig langt mod øst. Da jernbanen kom og skar jordstykket igennem, blev den østligste del af jorden udstykket. Dette skete allerede i 1868. På området blev etableret et gartneri, og i 1903 fulgte udstykningen til de nuværende villaer. Det gik hurtigt med at få opført huse på området, og allerede i 1904 fandtes her 12 villaer fordelt på Gormsgade, Svendsgade og Haraldsgade. Husbyggeriet fortsatte de næste par år, og i 1910 lå her 60 villaer.
Med et nyt villakvarter kom også erhverv. Fra folketællingen i 1906 kan vi se, at der i Gammel Kongsvang var både slagtermester, bagermester og købmand, og derudover blev Biscuitfabrikken Kongsvang etableret i Thyrasgade 5, ligesom Cementvarefabrikken Kongsvang også lå her. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby Sogns beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.
Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at være et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved Viby Kirke.
Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i Århus Stiftstidende fra den 28. maj 1904, hvor der annonceres med ”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”.
Ny Kongsvang
Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården Stenkildegård samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron Frederik Julius Christian Güldencrone. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester Chr. E. Rohde om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende Vermundsgade til nuværende Rosenvangs Allé. Samme år godkendte Viby Sogneråd vejnavnene Rolfsgade, Dansgade, Vermundsgade, Regnersgade, Skjoldsgade, Helgesgade og Frodesgade. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før, brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.
Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.
Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså Rohde selv.
En mindre del af Kongsvang er udstykket fra Vibygårds jorde af folketingsmand og gårdejer Chr. Leth Espensen. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne Rosenvænget og Rosenvang.
I 1930 androg grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.
Skanderborg slugte dele af Kongsvang
Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af en stor kommunalreform blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.
Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendomme langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Heriblandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset Kongsvang Telefoncentral.
I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til Marselis Boulevard, en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik Magdalenemøllen flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da Chr. X’s Vej skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.
De første nedrivninger fandt sted i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først igangsat i 1978 og afsluttet i august 1981.
Kongsvang i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening
- "Et nyt villakvarter i Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2007, Viby lokalhistoriske Forening
- "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening
- Århus Byhistoriske Udvalg: Århus Byens Historie. 1995
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942
- Århus Stiftstidende 28.05.1904
