Helgesgade

Fra AarhusWiki

Helgesgade er en vej, som ligger i Kongsvang, Viby. Gaden ligger mellem Dansgade og Rolfsgade.

Navnegruppe syd for Skanderborgvej i Kongsvang i Viby med danske sagnkonger.

Navngivet i 1912 efter den danske sagnkonge Helge, der tilhørte skjoldungerne, efterkommere efter kong Skjold. Han var sammen med broren Roar søn af kong Halvdan. Ifølge fortællingen var brødrene knyttet til kongesædet Lejre. Efter deres onkel Frode havde slået deres far ihjel, var brødrene en tid på flugt. Det lykkes dem at sætte ild på kongehallen, og kongen brændte inde. Medens Roar blev i Lejre, drog Helge som søkonge ud på vældige vikingetogter. Helge var far til Rolf Krake.

Helgesgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Helgesgade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018