Fredens Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Fredens Sogn er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift), udskilt fra Viby Sogn i 1960 og med Fredenskirken som sognekirke. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Ning Herred (Aarhus Amt). Sognet var i 2022 hjemsted for 7.241 indbyggere, hvoraf 5242 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Mod nord grænser sognet op til Langenæs-området, mod vest grænser sognet op til Viby, mod øst grænser sognet op til Aarhus Idrætspark med Aarhus Stadion og Jydsk Væddeløbsbane, mens det mod syd grænser op til Holme og Skåde.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Fredens Sogn blev udskilt fra Viby Sogn i 1960, og det betød at det nye sogneskel gik i en linje fra Aarhus Kommunes skel i Kongsvang langs jernbanen til Sanosvej, Christian X's Vej og Holme Møllevej til skellet ved Holme. Fredens Sogn udgjorde den øst for denne linje beliggende del af Viby Kommune, resten hørte til Viby Sogn.

Som følge af opdelingen af Viby Sogn til to separate sogne måtte et ekstraordinært menighedsrådsvalg iværksættes i begge sogne som en nødvendighed. Det første menighedsrådsvalg i det nye Fredens Sogn fandt sted torsdag d. 6 oktober 1960 i Fredenskirken, hvortil der skulle vælges 11 medlemmer til det nye menighedsråd. Det var muligt for sognebørnene at stemme på personer opstillet på to lister, en socialdemokratisk liste og en borgerlig-kirkelig liste. Året efter var der atter menighedsrådsvalg. Valget blev afholdt tirsdag d. 21 november, hvor der denne gang skulle vælges 12 medlemmer til menighedsrådet i Fredens Sogn.

I 1961, i sognets første første leveår, afholdtes i alt 65 gudstjenester med 2791 altergæster. Kirkegængerne efterlod i samme år hele 6497 kr. i kirkebøssen.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Fredens Sogn omfatter et større område i det sydlige Aarhus, der er karakteriseret ved særligt at indeholde villaområder, men også enkelte boligkvarterer med etagebygninger fra den umiddelbare efterkrigstid. Områdets karakter er identificeret ved mange privatejede villaer i Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang, mens boligkvarteret Præstevangen og boligblokkene ved Neptunvej udgør de almene boliger.

Opførelsen af de nordligste villakvarterer, Rosenvang og Rosenvænget, tog sin begyndelse i 1901 da Vibygårds ejer Christian Leth Espensen indrykkede avisannoncer for udstykningen af dele af Vibygårds jorder. Det faldt ikke umiddelbart i god jord hos sognerådet, der var betænkelig overfor en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. Ikke desto mindre udviklede jordsalget sig til at blive flere større boligområder i det der dengang var Viby Sogn. Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store områder, men Rosenvang trak fra, og blev næsten fordoblet i størrelse henover de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.

Fredenskirken

Fredenskirken blev opført i 1958-60 efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang.

Læs mere her: Fredenskirken

Fredensvang

Villakvarteret er bygget på Fredensgårds jorder, der havde en størrelse på 45 hektar. De første spredte udstykninger fandt sted i 1910’erne og senere i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. Haveselskabet Fælleseje (stiftet 1920) med et areal på 8 hektar er dog udstykket fra Balagergård. I disse havekolonier kom senere de første helårshuse i slutningen af 1920’erne. Viby Kommune købte i 1939 Fredensgårds sidste markjorder med henblik på fortsat udstykning. En overgang blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger, men disse er senere nedrevet. Kvarteret afgrænses af Jyllands Allé, Terp Skovvej, Holmevej, Fredensgårdsvej, Junovej og Venusvej. Områdets vejnavne er især hentet fra astronomien med navne på asteroider, planeter og stjerner, hvilket har medført, at det også kaldes Stjernekvarteret.

Læs mere her: Fredensvang

Fredensvang: Træningsanlæg og klubhus for AGF

Fredensvang er også navnet på Aarhus Gymnastik Forenings træningsanlæg og klubhus. Fodboldanlægget blev indviet i 1942, efter det havde været taget i brug allerede i 1941. Klubhuset blev revet ned i 2017 for derefter at blive genopført i moderne stil, men stadig med de gule mursten der kendetegnede det oprindelige klubhus. Navnet Fredensvang stammer som fra gården Fredensgård, som lå på den anden side af Christian X's Vej.

Kongsvang

I den nordligste del af Fredens sogn ligger boligkvarteret Kongsvang, der er præget af villabebyggelse samt den i 1952-opførte bolig blok bebyggelse ved Rosenvangs Allé og Uffesvej. Området ligger nordøst for Viby, der gennemløbes af Skanderborgvej med nordligste grænse til Marselis Boulevard. Kongsvang har tidl. været opdelt i Gl. Kongsvang (nord-vest for Skanderborgvej) og Ny Kongsvang (syd-øst for Skanderborgvej).

Kvarteret blev navngivet i 1904 efter den nærliggende mark Kongsvang, der blev udstykket fra Stenkildegårds jorder. Navnet henviser til kongens marker eller agre, som har hørt under Kongsgården i Viby Sogn. Tilhørsforholdet stammer formodentligt fra vikingetiden, da området allerede dengang lod til at have været et vigtigt sted. Tæt mod nordvest ved Aarhus Å med benævnelsen Snekkeeng lå byens skibsværft og flådehavn. ‘Snekke’ er en af vikingetidens betegnelser for et krigsskib, og arkæologiske udgravninger har påvist flere spor efter skibsbyggeri og tilhørende bosættelse. Stedet har været et godt beskyttet sted for nybygning, reparation og rigning af skibene og sandsynligvis også en del af kongens ejendom. De dyr, beboerne har haft med, har så kunnet græsse på kongens vange.

Læs mere her: Kongsvang

Rosenvang

Rosenvangkvarteret tog sin begyndelse efter en auktion af jordlodder d. 29 oktober 1901. Gårdejer Chr. Leth Espensen havde annonceret for salget i aviser, og fik afsat 24 jordlodder. De efterfølgende år blev flere jordlodder solgt, og det egenlige Rosenvang opstod ved Haveklubben Skovly fra omkring 1904. En spredt bebyggelse tog sin begyndelse i 1904, og der kom snart til at ske en stor tilvækst i boliger ved den fortsatte udstykning af Vibygårds jorder. Området fik sit navn i 1911, da beboere valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Rosenvangkvarteret centrerer sig særligt omkring den nordlige del af den mere trafikerede vej Rosenvangs Allé. Nord for Vilhelm Becks Vej og langs Rosenvangs Allé opførtes hovedsageligt privatejede villaer i de første årtier af 1900-tallet.

Læs mere her: Rosenvang

Rosenvænget

Benævnt Vibys ældste villakvarter. Rosenvænget er et naboområde til Rosenvang, og er isoleret set afgrænset af Jyllands Allé, Vilhelm Becks Vej og Carl Jensens Vej. Kvarteret er karakteriseret ved at bestå af flere små svungne veje som omkranser et ovalt-formet område med villaer.

Kvarteret startede som en havekoloni med 102 havelodder, udstykket af Vibygårds jorder i 1896. Det var landets første haveby. Kvarteret blev udbygget i starten af 1900-tallet med villabebyggelse og tog navnet Rosenvænget i brug i 1911. Rosenvænget er kendt for sin røde adgangsport, benævnt "den røde låge" , som anbragtes fra havekolonien ind mod Marselisborg Skov, og som nu er fast samlingspunkt for områdets arrangementer. Lågen blev etableret i 1899 efter konfliktfyldte omstændigheder mellem Vibygårds jordejer Espensen og Aarhus Kommune.

Læs mere her: Rosenvænget

Befolkningsudvikling i Fredens Sogn

År Befolkning
1970 8.410
1980 6.857
1990 6.645
2000 6.961
2002 6.936
2007 6.883
2010 7.057
2015 7.145
2020 7.338
2022 7.241

Se også

Fredens Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Fredens Sogn

Litteratur og kilder:

  • Statistisk Årbog for Århus, 2003.
  • Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8101 Fredens Sogn (Aarhus Kommune).
  • Sogn.dk. Fredens Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/fredens-aarhus/fakta-om-sognet
  • Aarhus Stiftstidende. Særlige Bekendtgørelser. Menighedsraadsvalg. 03-08-1960.
  • Aarhus Stiftstidende. Menighedsraadsvalg. 17-09-1960.
  • Aarhus Stiftstidende. Menighedsraadsvalget i Viby. 02-11-1960.
  • Aarhus Stiftstidende. Særlige Bekendtgørelser. Menighedsrådsvalg i Viby Sogn og Fredens Sogn. 07-11-1961.
  • Aarhus Stiftstidende. Kirkestatistik fra tre sogne. 05-01-1962.
  • Fredensvang - historien om AGFs klubhus og idrætsanlæg. 2018. Turbine.
  • Jyllands-Posten. Diskret charme i Viby. 05-07-2003.
  • Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.