Jydsk Væddeløbsbane

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Luftfoto over Jydsk Væddeløbsbane anno 1955. Lige nord for banen ses i højre side Aarhus Idrætspark med en lige Stadion Allé ned til Skt. Lukas Kirke, og til venstre ses Aarhus Cykelbane.

På arealet lige syd for Aarhus Idrætspark ligger Jydsk Væddeløbsbane. Væddeløbsbanen blev indviet søndag den 29. juni 1924. Forud for indvielsen gik års arbejde fra Jydsk Væddeløbsforening og Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland, der i 1922 var blevet fusioneret.

Løb på marken

Jydsk Væddeløbsforening havde siden stiftelsen i 1898 afholdt flere væddeløb i omegnen af Aarhus. De fleste blev afholdt på Marselisborg Mark, men enkelte gange blev der også afholdt væddeløb på Skejby Mark. Bortset fra enkelte undtagelser i 1910’erne var alle væddeløbene galopløb. Aarhus havde ingen travtradition og både Skejby og Marselisborg Mark var alt for ujævne og kuperede til travløb.

Galopbane ved Idrætsparken og Observatoriet

Inden væddeløbsbanen blev en realitet måtte planerne først en tur igennem byrådet. I april 1923 behandlede byrådet en indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse om ”Udleje af Marken ved Observartoriet til Foreningen for ædel Hesteavl, og Indretning af en Væddeløbsbane.”

Den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen mente, at en væddeløbsbane ville være en fordel for byen. I forvejen var Aarhus Idrætspark i 1920 blev indviet få 100 meter fra den placering, man havde udset sig til væddeløbsbanen og sammen kunne de to være med til at trække folk til byen. Det var dog ikke alle socialdemokrater, som støttede op om projektet. Partifællen, den senere borgmester, H.P. Christensen frygtede at væddeløbsbanen ville blive en økonomisk belastning for kommunen. Han blev dog formildet, ved at 25 % af bruttoindtægten ville gå til stadion, da indgang til væddeløbsbanen skulle foregå igennem stadionets tælleapparater. Socialdemokraten Lauritz Valdemar Pedersen lod sig ikke så nemt formilde og mente, at ”i alle Tilfælde burde man ikke smide Penge ud til den Slags Gøgl”. Indstillingen blev dog vedtaget og i februar 1924 gav byrådet et lån på 20.000 kr. til anlæg af en galopbane.

Indvielse

Ved indvielsen 29. juni 1924 var lokalpressen naturligvis mødt op, og de aarhusianere som ikke selv havde været til stede på væddeløbsbanen, kunne den efterfølgende dag læse fyldige referater.

”Vejen ud til Stadion var ved 3-tiden en levende Myreture” kunne Århus Stiftstidende rapportere i avisen den efterfølgende dag. Kl. 15.30, hvor det første løb var programsat til, holdt bilerne tæt ned af Stadion Allé – helt ned til Gentoftevej. Selv om vejret viste sig lidt ustadigt denne søndag for 90 år siden, havde 4.000-5.000 mennesker fundet vejen ud til den nye væddeløbsbane. ”…det var ikke alene X-Vogne, men saa Mange T-Vogne duvede frem med unge, viborgensiske Officersfruer i; paa Skødet havde Viborgenserinderne store, runde Æsker, hvori Væddeløbshatten var skjult.” Jo, folk var kommet fra hele Jylland for at deltage i indvielsen af Jydsk Væddeløbsbane. Hvis jyderne havde håbet på jydsk sejr, måtte de dog køre skuffede hjem, da det var københavnske heste, som kunne hive sejr, pengene og sølvtøjet hjem i alle de tre professionelle løb.

Den nyanlagte væddeløbsbane bestod af en 1200 meter lang græsbane til fladløb og inderst fandtes en bane med fire faste forhindringer til steeplechase-løbene. Væddeløbsbanen var også forsynet med måltårn, totalisatorboder, tribune og en restaurant, hvor man tilskuerne ifølge Stiftstidende kunne forsyne sig med ”Portvin, udrikkelig Kaffe og Hof”.

Dramatisk steeplechase-løb

Kl. 16.30 kunne Ritmester Baron Reedtz Thott endelig starte det første løb – et 1800 meter fladløb med ti heste til start. På den nybyggede tribune og på sadlepladsen foran kunne de mange fremmødte overvære, hvordan Niels Mattson på ”Bellevue” blev den første sejrsherre på Jydsk Væddeløbsbane. Den unge Mattson tog i øvrigt to sejre mere den dag – på henholdsvis ”Pretty Erin” og ”Karangani”. Pauserne mellem hvert løb varede en halv time, hvilket avisen Demokratens udsendte efterfølgende kommenterede med: ”Det bliver efterhaanden dræbende kedsommeligt”.

På programmet var i alt syv løb, og Jyllandsløbet var også på programmet i 1924. Det andet løb var et 1600 meter langt Rideklubløb, hvor andenpladsen gik til ryttersken frk. Petersen på ”Graubart”. Det næstsidste løb – et steeplechase-løb – blev nok dagens mest dramatiske. Af de syv startende heste nåede kun tre i mål. Præmiereløjtnant Jensen vandt det spændende løb med hesten ”Longed”. Den efterfølgende dag kunne Demokratens abonnenter læse følgende: ”…hvad duer en Løjtnant til, naar han ikke en Gang er i Stand til at ride ”Lotte” i Trav over en flad Bane. Det er vidst paa høje Tid, at Afrustningsminister L. Rasmussen faar Militæret afskaffet.”

Fruernes toilette-udfoldelser

De mange fremmødte nøjedes ikke blot med at overvære de forskellige løb. Der blev på åbningsdagen omsat for omkring 34.000 kr. – svarende til knap 950.000 kr. i dag.

Blandt de fremmødte var mange fine fruer og herrer – her i blandt Lensgreve Scheel fra Gl. Estrup, diverse ritmestrere, godsejere og grever. Af lokale spidser konstaterede Stiftstidende, at det ville være lettere at nævne dem der ikke var til stede, end dem der var.

Det ustadige vejr gav ikke anledning til nogen større ”Toilette-Udfoldelse” for de mange fremmødte fruer, der i stedet for fikse sommerkreationer måtte iføre sig ”strikkede Spadseredragter af den Slags, Damerne ellers gaar paa Torvet med om Formiddagen … Selvfølgelig kan en Dame interessere sig lige saa godt for Væddeløbene i Trikotine eller i Liv og Nederdel, men hun interesserer andre mere, naar hun er elegant og i den rette Stil. Det er saa sandt, som det er skrevet.” Med disse ord kunne Stiftstidendes udsendte journalist Jean Petit afslutte sin reportage fra indvielsen af Jydsk Væddeløbsbane.

Økonomiske startproblemer

Området, hvorpå væddeløbsbanen var blevet etableret var egentligt en stor skråning mellem Marselisborg Slot og Aarhus Idrætspark. Foreningen Jydsk Hestesports Baneklub, som blev stiftet i forbindelse væddeløbsbanens etablering, nøjedes ikke blot med at anlægge en bane. Væddeløbsbanen blev også udstyret med øvelsesbane, tribune, stald og to totalisatorboder. Alt dette blev dyrere end forventet og i maj 1925 måtte foreningen anmode til byrådet om et lån på 9.000 kr. Lånet blev givet, men økonomien var ikke god i foreningens første år. I 1929 fik foreningen afslag på at hæve 4.000 kr. på foreningens kassekredit i Privatbanken, og igen i 1934 søgte foreningen om at trække på deres kassekredit. Pengene skulle bruges etablering af en ny stald og ombygningen i restaurant. Denne gang blev anmodningen imødekommet, dog under forudsætning, at idrætsparken stod som garant for lånet.

Unge arbejdsløse og omlægning

I 1930'erne blev Jydsk Væddeløbsbane omlagt og udvidet ad flere omgange takket være regeringens forskellige beskæftigelsesprojekter. Her er vi i 1935, hvor ungdomsarbejdere er ved at omlægge banen.

I 1930’erne fik væddeløbsbanen en ny formand i bankdirektør Niels Jensen. Jensen havde store ambitioner på banens veje og under ham blev banen og banens fasciliteter omlagt og renoveret ad flere omgange. Den sidste store udvidelse og modernisering kostede alene 1,4 mill.

Paradoksalt nok var det 1930’erne økonomiske krise og arbejdsløshed som muliggjorde den store omlægning. For at få gang i beskæftigelsen havde regeringen sat gang i flere tiltag for at få unge i arbejde – her i blandt statsligt tilskud til beskæftigelsesprojekter for unge mennesker.

I september 1934 kunne Foreningen for Jydsk Hestesports Baneklub fremsende et forslag til byrådet, der ville sætte 210 unge mænd i beskæftigelse. Lønnen for en 24-timers arbejdsuge ville være 21. kr. ugentligt pr. mand plus udlevering af arbejdstøj. Et lignende projekt var allerede sat i værk med succes på Idrætsparken ved siden af væddeløbsbanen. Projektet på væddeløbsbanen ville koste 85.000 kr. i alt, men foreningen ville selv spæde til med 15.000 kr., mens man regnede med et statstilskud på 50.000 kr., hvilket ville efterlade kommunen med en udgift på 20.000 kr. Udsigten til øget beskæftigelse var tillokkende, hvorfor indstillingen blev vedtaget.

Projektets vedtagelse fik dog Arbejdsmandsforbundet til at protestere, da forbundet ikke mente at omlægningen af væddeløbsbane havde karakter af at normalt arbejde, og således ikke kunne føres ind under loven for ungdomsarbejdsløshed. Byrådet var ikke interesseret i selv at betale for hele projektet og sendte indstillingen vedhæftet Arbejdsmandsforbundets protest videre til socialministeriet. I november modtog byrådet ministeriet godkendelse af projektet, og banens omlægning, blev straks efter iværksat. Beskæftigelsesprojektet blev en succes, og da de bevilligede midler slap op i slutningen af 1935, fik byrådet ministeriets tilladelse til en forlængelse af projektet.

Store udvidelsesplaner

Igen i 1938 kunne væddeløbsbanen anmode om støtte til projekt, der ikke bare ville omlægge banen, men også udvide den. Helt konkret ønskede væddeløbsbanen teknisk assistance gennem Stadsingeniørens Kontor, en forlængelse af banens leje af området fra 1950 til 1980, garanti for et lån på 400.000 kr., et tilskud på 100.000 kr., byrådets assistance til at få projektet godkendt som nødhjælpsarbejder efter beskæftigelsesloven af 13. april 1938 § 3.

Denne gang var der dog noget større uenigheder at spore i byrådet. J.R. Fanger fra Det Konservative Folkeparti, mente ikke at byrådet skulle yde tilskud, til en så succesfuld forretning, som Jydsk Væddeløbsbane, mens Danmark Kommunistisk Partis Thomas Christensens bekymringer gik på at en familie ville kunne forsørge sig igennem den løn de ville få, hvis projektet blev godkendt som nødhjælpsarbejde. Einar Stecher Christensen fra Socialdemokratiet mente omvendt, at en familiefader hellere ville få penge igennem arbejde end understøttelse. På trods af uenighederne blev projektet godkendt.

Skandinaviens bedste

Projektet var af et sådant omfang, at det måtte gennemføres af to omgang. I første omgang blev de nye bygninger opført og i 1939 kunne den nye store cementtribune indvies. Under tribunen fandtes totalisatorboder og kontorer, mens der på tribunens forreste del var indrettet små private loger, der ved auktion blev solgt. Selve baneomlægningen skulle først færdiggøres efter væddeløbssæsonen var forbi i 1939. Omlægningen blev forsinket af en vinter med lange frostperioder, og i stedet for en indvielse i april 1940, kunne der først holdes indvielsesløb 23. juni.

Annonce indrykket i Århus Stiftstidende for Jydsk Væddeløbsbanes genindvielse i 1940.

Den store omlægning og udvidelse gjorde at banens tidligere niveau-forskel på ni meter blev reduceret til fire meter, samtidigt med at der var anlagt en tunnel under banen. Tilskuer kunne nu følge hestene hele banens længde, da terrænet i midten af banen var blevet udjævnet, samtidigt med at der var blevet opført terrasser i forskelligt niveau til ståpladser. Oprindeligt var hele projektet budgetteret til 644.000 kr., men endte med at løbe op i 1,4 mill. kr.

”Tribune, Restaurations-, Totalisator-, Start-, Adviserings-, Dommer- og Omklædningsforhold overgaas i samlet Virkning og Modernitet ikke paa nogen anden Bane … Ogsaa hele Startanlægget er automatisk, men det er saa videnskabeligt, at der skal en hel Afhandling til for at kunne forklare det.” kunne Aarhus Amtstidende rapportere før indvielsen. Omkring 10.000 mennesker mødte op til indvielsen 23. juni 1940, som i lokalpressen blev erklæret for en stor succes. Ligesom ved indvielsen i 1924 skortede det ikke med spidser. Her i blandt kan nævnes borgmester H.P. Christensen, konsul Wohlert, grosserer Langballe, prins Viggo og købmand Ferdinand Salling.

Trav på galopbanen

Selvom væddeløbsbanen i dag ofte omtales som travbanen, var det i banens første år galoppen, der var alt dominerende. Før væddeløbsbanen blev indviet, afholdte Jydsk Væddeløbsforening væddeløb på ”Marselisborg Mark” eller ”Skejby Mark, og begge disse områder var for kuperede og ujævne til travvogne. Aarhus havde derfor ikke nogen tradition for afholdelse af travløb. Da væddeløbsbanen blev indviet var det med en ujævn græsbane, som løbsbane, og det var først i 1928, at en travbane af grus kunne indvies indenfor den 1200 meter lange galopbane.

Herefter vandt travsporten hurtigt frem og i 1934 – blot seks år efter det første travløb var blevet afholdt – fandt der lige så mange trav- som galopløb sted på banen – nemlig 67 af hver slags.

Fremtidsplanerne

Ved et budgetforlig i 2012 blev det besluttet, at Væddeløbsbanen skulle flyttes ud til Det nationale Hestesportscenter ved Vilhelmsborg inden lejekontrakten med Aarhus Kommune udløber i 2030. Væddeløbsbanen og kræfter i byrådet kæmper stadigt (2014) for at væddeløbsbanen, fortsat er at finde i Aarhus C ved 100 års jubilæet i 2024.

Kilder

  • Aarhus Byråds Forhandlinger 21.02.1924, 10.09.1934, 20.09.1934, 08.11.1934, 24.02.1935, 19.12.1935, 23.01.1936, 26.08.1938, 27.10.1938, 16.03.1939, 19.10.1939
  • Aarhus Byråds Forhandlinger B 12.04.1923, 07.02.1924, 22.05.1925, 10.05.1929, 15.03.1934, 05.10.1939
  • Århus Stiftstidende 30.06.1924, 17.07.1944, 06.11.1913, 29.06.1924, 30.06.1924, 15.05.1940, 20.06.1940, 23.06.1940, 24.06.1940, 26.07.1974
  • Demokraten 30.06.1924
  • Aarhus Amtstidende 15.04.1939, 05.08.1939. 30.01.1940, 22.06.1940
  • Claus Bossow, 75 års jubilæum 1924-1999 – Jydsk Væddeløbsbane, Århus, Trykcentralen Fyn A/S 1999

{{#coordinates:primary|56.128751|10.194900}}