Skt. Lukas Kirke

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Sankt Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard i Aarhus er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. Den er tegnet af arkitekt Anton Frederiksen og Kaj Gottlob i nyklassicistisk stil.

Jyllands største sogn

En stærk udbygning af Frederiksbjerg i starten af det 20. århundrede, havde udviklet Sankt Pauls sogn til Jyllands største, så en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig. Med Sankt Lukas Kirke fik Frederiksbjerg en centralt beliggende kirke midt på Ingerslevs Boulevard. Kirken er beliggende på Skt. Lukas Kirkeplads centralt ved Ingerslevs Boulevard for enden af Stadion Allé, der leder videre mod stadionbygningen. Den er opført efter tegninger af arkitekterne Kaj Gottlob og Anton Frederiksen]. Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med Stadion Alleen som stringent akse forbinder den klassicistiske stadionbygning med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linier og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med dets dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonede skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autorativ måde. Og dommerkomiteen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "...en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur."


Kirken som en del af en større helhedsplan

Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte Aarhus Kommune i 1896 Marselisborg Gods med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, Charles Ambt, og den kongelige bygningsinspektør, Hack Kampmann, til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.

Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Sankt Lukas Kirken ikke er en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, passer den alligevel smukt ind i deres lige linjer og lange alleer.

Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Ideen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør A.F. Frederiksens tanker om udnyttelse af den nordlige del af Marselisborg Skovene, og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Sankt Lukas Kirke. AGF’s formand Frederik Lausen har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alleen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.

Kirkens indre

I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt Anders Bove Christensen fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linier, og facaden er smykket med kalsten fra Bulgarien. Enkeltheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer. Skt. Lukas Kirken er fredet.

Et opsigtsvækkende klokketårn

Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Det viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og Århus Stiftstidende bragte en stor forsideartikel om hvordan det lykkedes arbejdsmanden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: ”Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde”. Arbejdsmanden har næppe været helt enig.

Klokken har dog alle dage været opsigtsvækkende – og til tider grænsende til det larmende; under rette vejrforhold kan kirkeklokkernes kimen nydes på otte kilometers afstand.


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Arkitekten 1919.
  • Carsten Bach Nielsen, streng stil på Ingerslev, i: Antikken i Århus Bestil materiale
  • Mogens Brandt Poulsen, Århus arkitekturguide Bestil materiale
  • Niels Kayser Nielsen, AGF og Hack Kampmann - om byens ansigt udadtil ca. 1900-1920, i: Århus i Verden.
  • Århus Stiftstidende 1.7.2000.

{{#coordinates:primary|56.144757|10.193743}}