Vilhelmsborg
Herregården Vilhelmsborg, ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved Beder i Mårslet Sogn. Gården er i dag ejet af Aarhus Kommune, og har et jordtilliggende på 288 hektar.
Bygningen blev fredet i 1945.
Skumstrupgård
På stedet lå tidligere den lille landsby Skumstrup samt gården Skumstrupgård. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.
Marselisslægten overtager
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske Marselis-slægt, der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.
Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde Moesgård, Havreballegård, Stadsgård og Skumstrupgård til Gabriel Marselis (1609-1673).
I 1673 overtog Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683), Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.
Güldenkronernes Vilhelmsborg
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone (1741-1788) i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.
Hans søn Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824) blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig Ove Høegh-Guldberg (1731-1808).
Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.
På den ene side af den gamle gårdsplads udgravede man i 1990’erne resterne af et fundament til en ældre hovedbygning, opført omkring 1600, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.
Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds
Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder - som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket. Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil 9. maj 1856. Christen Rasmussen (1787-1862), ansat af baron Ove Christian Ludvig Güldencrone, var den sidste birkedommer ved baroniet og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.
Prominente besøg
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som H. C. Andersen. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over Mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr, han skrev, desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter, der også senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.
I dag
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til Lars Niels Christian Hviid. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen Knud Gustav Hviid, som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune.
Herefter diskuteredes det i byrådet og lokalpressen, hvad stedet skulle benyttes til. Allerede midt i halvfjerdserne var et af forslagene, at indrette et hestesportscenter, men området var også i spil som hjemsted for en ny golfbane. Der var nemlig ret bred enighed i byrådet om, at de eksisterende ni huller ved Mollerup ikke var tilstrækkelige.
I stedet for Vilhelmsborg blev det dog et område vest for Moesgård - som Aarhus Amt havde erhvervet i 1960 - der blev udlagt som golfbane. Vejen var nu banet for at Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg kunne åbne i 1989. I forbindelse hermed blev der vest for gården blandt andet opført flere ridehaller. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.
Siden sommeren 1991 har friluftsspillet Vilhelmsborg Festspil i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.
Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.
Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.
Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.
Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.
Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.
Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.
Se også
Vilhelmsborg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 Bestil materiale
- Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.
- Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
