Constantinsborg

Indlæser kort...

Constantinsborg set fra luften. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Constantinsborg set fra haven 1865

Herregården Constantinsborg var oprindeligt anlagt ned til Brabrand Sø - i dag Årslev Engsø. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

Ejere af Constantinsborg

1400-1405: Erik Jensen Munk
?-1464: Peder Lykke
1464-?: Christoffer Lykke
1521-?: Johanne Lykke
?-1559: Anne Holck
?-1583: Valdemar Parsberg
1583-1661: Kronen
1661-1667: Gabriel Marselis (1609-1673)
1667-1699: Constantin Marselis (1647-1699)
1699-1703: Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706), enke efter Constantin Marselis
1703-1714: Peter Rodsteen (1662-1714), gift med Sophie Elisabeth Charisius hvormed han overtog ejerskabet af godset
1714-1724: Christian Charisius
1724-1776: Constantin August Charisius
1776-1787: Ambrosius Charisius
1787-1829: Hans Frederik Fædder-Charisius
1829-1832: Else Margrethe Rosenkrantz, gift Fædder-Charisius
1832-1867: Peder Jacob Møller
1867-1885: Hendrik Pontoppidan (1814-1901)
1885-1938: Alfred Pontoppidan
1938-1968: Axel Constantin Pontoppidan
1968-1999: Jørgen Pontoppidan
1999-2002: Troels Holck Povlsen
2002-nu: Constantinsborg A/S ved Anders Holch Povlsen

Under kronen

I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i besiddelse af hollænderen Gabriel Marselis (1609-1673). Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, som kongen havde oprettet hos Marselisdynastiet i forbindelse med svenskekrigene.

Slægten Marselis

I 1677 overtog Gabriel Marselis’ søn Constantin Marselis (1647-1699) foruden Havreballegård, der i 1680 blev ophøjet til baroniet Marselisborg, også Stadsgård, som han herefter kaldte Constantinborg. Constantin Marselis foretrak at opholde sig på Constantinborg, som han underkastede omfattende ombygninger. I forbindelse hermed blev der opført en symmetrisk trefløjet barok hovedbygning i bindingsværk samt et tilhørende barokt haveanlæg med faldende etager ned mod Brabrandsøen. I 1703, efter Constantin Marselis' død i 1699, indlemmede hans enke Sophie Elisabeth Charisius godset Nygaard under herregården, og oprettede derved stamhuset Constantinborg. Samme år giftede hun sig med baron Peter Rodsteen (1662-1714), et ægteskab, der ligesom hendes forrige endte barnløst, hvorfor stamhuset efter Sophie Elisabeth Charisius' død i 1724 overgik til hendes nevø Christian Charisius. Constantinborg forblev herefter i Charisiusslægtens besiddelse frem til 1832.

Constantinborgs bygninger og anlæg

Constantinborgs nuværende hovedbygning blev opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var Hans Frederik Fædder-Charisius, som blev den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius.

Efter Hans Frederik Fædder-Charisius' død i 1829 blev stedet købt i 1832 af Peder Jacob Møller, som ejede det frem til 1866, hvor han afhændede det til generalkonsul Hendrik Pontoppidan (1814-1901).

Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.

Efter hans død i 1885 blev Constantinsborg overtaget af Alfred Pontoppidan, der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet "Constby" ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. Formodentlig var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.

I 1938 overgik godset til Axel Constantin Pontoppidan, der i 1969 blev efterfulgt af Jørgen A. Pontoppidan.

Den nutidige drift

Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 hektar, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Constantinsborg er anlagt i et klart geografisk skel ved foden af de store nordvendte skråninger, som afgrænser den brede Århus Ådal. Anlægget ligger på en lille fremskudt banke mellem to lavninger, der skærer sig ind i skråningerne fra ådalen.

Constantinsborg kendes tilbage til ca. 1400, hvor gården kaldes Stadsgård. I 1677 opførte Constantin Marselis et stort, trefløjet bindingsværksanlæg og anlagde en terrasseret barokhave, og godset fik nu navnet Constantinsborg. Den gamle hovedbygning nedbrændte delvist i 1753, og i 1802 blev en ny grundmuret hovedbygning opført med mansardtag og afvalmede frontkviste. I 1867 gennemgik anlægget en række større forandringer ved den tyske arkitekt E. Averdieck, som har tegnet hovedbygningens karakteristiske midterparti og det store ladegårdsanlæg.

Anlægget er symmetrisk opbygget omkring en midterakse, der fortsættes langt ud i landskabet mod syd med en smuk, gammel alle. Det centrale midtpunkt i anlægget er det symmetrisk opbyggede hovedhus, der mod gården prydes af det fremskudte senklassicistiske midterparti med den karakteristiske kobberklædte kuppel. Også mod haven domineres facaden af midterpartiet, hvorfra en dobbeltløbet trappe fører ud i den smukt anlagte terrasserede park.

Det store ladegårdsanlæg er kendetegnet af en række imponerende kampestensbygninger, der i samspil med hovedbygningen danner et velartikuleret rum omkring anlæggets midterakse. Hovedbygningen, ladegården, parken og det omkringliggende, kultiverede herregårdslandskab er et fornemt og helstøbt anlæg med stor bevaringsværdi.

Se også