Årslev Engsø

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.14536330516804,"lon":10.119423201524267,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":12,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca href=\"/wiki/Brabrand_S%C3%B8\" title=\"Brabrand S\u00f8\"\u003EBrabrand S\u00f8\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Brabrand S\u00f8\n","link":"","lat":56.14536330516804,"lon":10.119423201524267,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Årslev Engsø set fra fugleudkigsposten i den tidligere pumpestation ved Constantinsborg. Fotograf: Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Årslev Engsø er en sø beliggende vest for Brabrand Sø. Søen blev afvandet i 1963 og blev siden genskabt i 2003 som del af et naturgenopretningsprojekt.

WaVE Kulturarvsområde Årslev Engsø er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Brabrandfjorden

Søen ligger sammen med Aarhus Å og Brabrand Sø i en tunneldal fra istiden. Dalen var oprindeligt en 12 km lang fjord – betegnet Brabrandfjorden – på strækningen fra landsbyen Skibby til åens udløb ved Åboulevarden. Fjorden blev dannet for 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder. Forløbet tættest på byen blev gradvist omdannet til en å som følge af naturskabte og menneskeskabte indsnævringer herunder møllebyggerier, bl.a. Aarhus Mølle omkring 1289. Samtidig med denne udvikling blev vandet efterhånden brakt for til sidst at blive helt fersk.

Afvanding

I de følgende århundreder lå vandspejlet i Årslev Engsø og Brabrand Sø en meter over det nuværende niveau, og begge søer tilførte vand til flere vandmøller. Men i 1873 blev opstemningen ved Slusebroen ved Aarhus Mølle i den nuværende Mølleparken fjernet. Brabrand Sø blev mindre, og Årslev Engsø forsvandt næsten. Engsøens tidligere søbund blev til mose og enge, der dog om vinteren fortsat blev oversvømmet.

Da herregården Constantinsborg var besidder af store dele af de ofte oversvømmede engarealer, søgte godsejer Alfred Pontoppidan i 1924 og 1933 at opføre diger og afvande engområder ved Skibby og Ormslev. Til formålet blev der opført en pumpestation syd for Engsøen beliggende i den nuværende fugleudkigspost umiddelbart vest for Constantinsborg.

Digerne sank dog sammen som følge af en blød undergrund, og 25 år senere blev der gjort et nyt forsøg på en afvanding, da Årslev-Ormslev Landvindingslag i 1958 blev stiftet. Afvandingsprojektet mødte modstand fra det statslige Naturfredningsråd, som i kølevandet på flere årtiers afvandingsprojekter rundt om i landet ville bevare nogle af de tilbageværende søer og vandløb.

I samarbejde med Hedeselskabet lykkedes det dog for landvindingslaget af opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding, imens de resterende 40 procent blev givet som statslån til lodsejerne. Derefter blev afvandingen gennemført frem mod 1963. Åen blev flyttet til en kanal nord for ådalen. Engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal. Afvandingen skete med hjælp fra to pumper placeret i det nuværende fugletårn nord for Engsøen.

Søen genskabes

Selvom afvandingen gav adgang til dyrkning af 210 ha jord, opstod der dog nogle bivirkninger. Det sænkede grundvandsspejl og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, af engjorden gradvist satte sig, dvs. sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 procent af jorden i 1996 i drift. Samtidig fik Brabrand Sø tilført alt det sand og mudder, som tidligere blev aflejret i Årslev Engsø. Det havde en negativ betydning for miljøet i Brabrand Sø.

Allerede i 1980’erne var der debatter i Aarhus Byråd om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet – som i 1960’erne havde været med til at afvande Engsøen – fik Aarhus Kommune i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen, og i 1997 begyndte Århus Amt at vise interesse for sagen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres.

Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen. Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt. Resultatet blev en lavvandet sø på 100 hektar. Vanddybden er på det dybeste sted 1,25 meter, imens gennemsnitsdybden er på bare en halv meter.

Årslev Engsø på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Årslev Engsø

Kulturmiljøer ved vandet

WaVE Kulturarvsområde Årslev Engsø er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

• Den Store Danske Encykloædi om Årslev Engsø.
• FHM 5326 Eskelund. Sønder Viby sogn, Ning herred, Aarhus amt. Sted nr. 13.04.13. KUAS 2011-7.24.02/FHM-0031. Kulturhistorisk Rapport. Arkæologisk prøvegravning af 4,8 ha svarende til den vestlige halvdel af Eskelundbakken, Moesgaard Museum, 2012. Se online her.
• Hansen, Kjeld: Det tabte land: Folk og Steder i Danmark, bind 1, 2011. Om Årslev Engsø se kapitel online her.

Desuden er der hentet information i plancher opsat ved søen, bl.a. i det tidligere pumpehus (nu fugleudkigspost) ved Constantinsborg.