Mårslet Sogn

Fra AarhusWiki

Mårslet Sogn er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Sognet ligger i Aarhus Kommune. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Mårslet en selvstændig kommune.

I Mårslet Sogn ligger Mårslet Kirke. I sognet findes derudover: Mårslet, Testrup, Hørret, Langballe, Højballe og hovedgårdene Vilhelmsborg og Moesgaard. Testrup Højskole ligger ligeledes i sognet.

Sagnet om Mårslet Kirke

Der knytter sig en ældgammel legende til kirkebyggeriet i Mårslet. Kirken skulle oprindelig have ligget i Langballe, hvor man da også påbegyndte byggeriet. Det, der blev bygget i løbet af dagen, blev dog revet ned om natten. Sagnet fortæller, at det var troldfolk, som ikke ville vide af kirkebyggeriet, ellers som ønskede, at kirken blev bygget et andet sted. Som et resultat deraf spandt bønderne i Langballe to stude for en stor sten, og der, hvor de ville lægge sig ned, skulle kirken i stedet bygges. Det skulle være forklaringen på, at Langballevej er så krum og snoet, som den er i dag. Vejen blev lagt der, hvor okserne trak dybe spor, da de slæbte afsted med den tunge sten.

Mårslet Kirke blev opført ved Neder Mårslet og Giber Åens bred, fordi det var her, studene stoppede. Kirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet i romansk stil med runde buer og bræddeloft. Den blev senere overhvælvet.

Sognets historie

Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i Mårslet, som skulle blive en del af odderbanen. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både Hørret, Testrup og Mårslet.

Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavstbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren. I 1903 opførte man en ny skole i Hørret på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst.

Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by syvdoblede på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. Testrup Teglværk var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne.

Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer.

Under 2. verdenskrig havde landmændene i sognet forholdsvis gode tider. Marshallhjælpen efter krigen gjorde, at der spredte sig en mekanisering ude på gårdene. En traktor kunne nemt erstatte en karl.

I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet.

Befolkning i sognet

1801 578
1850 817
1901 1298
1930 1479
1955 1251
1960 1285

Mårslet Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Mårslet Sogn

Litteratur

  • Trap Danmark, femte udgave, 1963.
  • Hans Møller, Mårlset...her hvor vi bor, Mårlset Sogns Lokalhistoriske Forening, 2014