Testrup

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Mårslet Sogn.

Historie

1465 Tisstrup.

Byen

Den gamle landsby bestod af 7 gårde og nogle få huse. For flere af ejendommenes vedkommende er placeringen usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse og en lå umiddelbart nord for højskolen. De resterende 4 dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. Der var således tale om et vidtmasket møn­ster uden klar form. Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.

I den nævnte periode rejstes endvidere de første bygninger til Testrup Højskole, der blev oprettet i 1866, og endelig ændredes forløbet af Testrupvej. Den mest iøjnefaldende senere ændring er opførelsen af de to små beboelses­kvarterer; bortset herfra er der kun bygget få huse.

Testrup Højskole

Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne starte højskolen, og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11. 1866. Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.

Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Fotograf: Toben Pallesen Jensen, 1974.


Teglværket i Testrup

Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.

Smedjen

Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til 7 gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedje og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie, samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægthus.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Det interne og omgivende terræn er svagt bølget moræneland, der kun er af ubetydelig miljømæssig effekt. Alene mod nordøst, hvor Holme Bjerge lukker horisonten, er der udsigt, der tiltrækker opmærksomheden.

Beplantningen som helhed må betegnes som stærkt fremtrædende.

Bygninger og erhverv:

Byen har en let åben struktur og består med den foretagne begrænsning af to rækker bygninger langs Testrupvej, hvortil kommer et par "lommer" langs denne, plus lidt bebyggelse langs Ravnholtvej og en enkelt fritliggende ejendom. Strukturen er delvis en arv fra ældre tid, men det gamle bebyggelsesmønster skinner kun i ringe grad igennem. Hovedorienteringen i Testrup er i dag øst­-vest, men det er en udvikling efter midten af 1800-tallet; før var retningen snarere nord-syd. Gårde og huse ligger spredt mellem hinanden, dog med tydelig tendens til at landbrugsejendommene er placeret ved sydsiden af Testrupvej, der i det hele taget tegner sig for broderparten af bebyggelsen. Den ene af "lom­merne" ved Testrupvej er et lille efterkrigsbeboelseskvarter, som skylder højskolen sin tilblivelse. Langs den modsatte side af Testrupvej ligger et andet lille, nyere beboelseskvarter, delvis bestående af landarbejderboliger.

5 af ejendommene var landbrug og 1 kombineret service (købmandshandel) og beboelse. Hertil kom højskolen; resten var ren beboelse. Beskæftigelsesmæssigt er offentlig service vigtigste er­hvervssektor og landbrug nr. 2; den private service udgøres af kolonialhandelen.

Vejnet:

Vejene har ikke meget trafik. Belægningen på de eksterne veje er asfalt, de interne veje er mest grusveje. Fortove findes ikke.

År 1974
Indbyggertal 60
Antal bygninger 44 bygninger fordelt på 22 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen Trods nogen udflytning og rokering inden for byen er de gamle gårde i Testrup stort set bevaret, men højskolen er et så stærkt indslag, at byen i kraft af den har en helt særlig karakter, da højskolen både som bygning og funktion dominerer hele byen. Men igennem sin nogenlunde afsidige beliggenhed har Testrup by åbenbart haft held til at opbygge en vis harmoni med højskolen. Ved eventuelle fremtidige indgreb bør der tages hensyn til den nuværende harmoni.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: Mårslet...her hvor vi bor.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/