Mårslet Kirke
Mårslet Kirke blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.
Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved sin opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.
Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets erstattedes med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af Mogens Jørgensen.
I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.
I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital (Sct. Karensgård) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus Domkapitel i 1653 erhvervede Mogens Friis (1623-1675) til Skumstrup, det senere Vilhelmsborg, tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til Gabriel Marselis (1609-1673) og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683). Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.
Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.
Se også
Mårslet Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Mårslet Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/maarslet-kirke/
