Langballe
Langballe er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Mårslet Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 under Harlev-Framlev Sognekommune, men blev derefter en del af Aarhus Kommune.
Historie
Udflytningen i landsbyen var beskeden, og udparcelleringen satte først ind efter midten af 1800- tallet og har været begrænset til udmarken omkring landevejen (Moesgård Huse og Langballe Mark med bl.a. den i 1969 nedlagte, og nu forsvundne, Langballe skole), således at den ikke direkte har påvirket bebyggelsen i Langballe by. Der var henimod midten af 1800-tallet 11 gårde og 5 "huse". 8 af gårdene dannede tvillingkomplekser. 3 er udflyttet og 3 andre er i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet helt eller delvis opgået i Vilhelmsborg.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 1.
Geografi og bevoksning:
Landsbyen ligger i et relief stærkt terræn, der præger såvel landsbyen internt som udsigten derfra, især mod nord, i hvilken retning man mellem bygningerne ser mod den markante, desværre noget afgravede, hatteformede bakke Emmershøj og de bagvedliggende skovklædte kupler øst for Hørret. De store kontraster er især skabt af glacialt smeltevand, der har udformet et system af dybe dale, som afvandes til Giber Å.
Kernen i byen ligger i et lille fladt bassin med afvanding mod sydøst ad en dyb slugt, som ender umiddelbart vest for landevejen. Denne udformning giver stor variation. Vejen snor sig opefter gennem slugten og medvirker til dannelse af afgrænsede byrum. Det samme gælder træer og øvrig bevoksning ligesom bebyggelsen, der fra bassinet breder sig ned i den øverste del af slugten.
Beplantningen må som helhed vurderes som ikke særlig fremtrædende, skønt den er ret markant i den østlige del af landsbyen. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en stor dam med en perifer placering i det sydvestlige hjørne. Dammen har ikke nogen egentlig miljømæssig værdi, da omgivelserne er ret trivielle.
Bygninger og erhverv:
Bebyggelsen er samlet omkring Langballevej og er praktisk taget sammenhængende. Ved nordsiden breder den sig et par hundrede m længere mod øst end ved sydsiden, hvor slugten er så stejl, at bebyggelse ikke er mulig; vejen er her skåret ind i skrænten. Gårde og beboelseshuse er spredt mellem hinanden. Dette er et gammelt træk i byen.
Der var i 1974 13 ejendomme med 34 bygninger. 6 af ejendommene var landbrug (herunder et gartneri), resten ren beboelse. Langballe er således en landejendomsby, hvad der ganske svarer til det visuelle indtryk, selv om dette er forstærket i landbrugsmæssig retning ved den iøjnefaldende ejendom Langballevej 102. Landbrug er eneste lokale erhverv; byen har aldrig haft nogen kolonialhandel.
Vejnet:
De trafikale forhold er begrænset til Langballevej, der ikke er særlig trafikeret og tilsyneladende kun modtager lokal trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 40 |
| Antal bygninger | 34 bygninger fordelt på 13 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
| Særkende for landsbyen | Foruden de arkitektoniske og terræn- og vejmæssige kvaliteter besidder Langballe endnu et vægtigt miljøpositivt aktiv i sin yppige vegetation, der navnlig præger den nedre del af byen; her er bebyggelsen flere steder praktisk taget skjult bag høje hække og buskads. Større træer optræder mest som baggrund, men forekommer også i betydeligt antal langs vejen. Trafikken er stort set begrænset til lokal færdsel, især efter åbningen af omfartsvejen om Hørret, og alt i alt må Langballe, skønt den kun ligger 3 km fra den stor århusianske sammenhængende bebyggelse, karakteriseres som en landsby, der endnu har bevaret sin bondebykarakter. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Langballe på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
