Aarhus Cyklebane

Indlæser kort...

Den første cyklebane ved stadion under opførelse i 1922. Aarhus Stadion kan skimtes i baggrunden.
Foto: Den Gamle By

Aarhus Cyklebane er en cykelsportsarena, opført på sin nuværende lokation ved Aarhus Idrætspark i 1940, men oprindeligt blev banen opført tættere ved idrætsparken i 1922. Det første løb blev kørt den 10. juli 1922 kl. 19:00. Siden 1940 er banen blevet udvidet, og nyere tilskuerfaciliteter indviet.

Aarhus havde stået uden egentlig cykelbane siden 1897, da Aarhusbanen pga. dårlige økonomiske forhold måtte lukke. Der blev derfor efter grundigt forarbejde og forhandlinger med Aarhus Byråd og Aarhus Idrætspark fremlagt en plan af den nystiftede forening Aarhus Bane-Klub for at få et nyt cykelbaneanlæg til Aarhus.

Opførelse af 'Gryden'

På Aarhus Idrætsparks område vest for det eksisterende stadionanlæg lå et ubenyttet terræn på tre tdr.land, udlejet til gartner Christensen, som Aarhus Baneklub ville bebygge med en cement-cykelbane. Baneingeniør Engquist havde udfærdiget tegningerne til cyklebaneanlægget, og disse viste, at selve banen skulle være 250 meter i længde, og med en langside på 62 meter efter forbillede af den parisiske Velodrome d'Hiver. Banen skulle være seks meter bred, og i svingene skulle stigningen være 42 grader. Omkring banen skulle der gøres plads til 12.000 tilskuere, og det var tillige tanken, at der skulle bygges en mindre tribune til nogle få hundrede tilskuere såvel som 12 totalisatorbokse.

I forsommeren 1922 var Aarhus Cyklebane færdigbygget, og dermed stod et nyt imponerede anlæg klar til brug i Aarhus Idrætspark. På nogle områder var Engquists planer lidt for ambitiøse, og det endte med, at det maksimale antal tilskuere, cyklebanen kunne lægge grund til, var 6000. Den nyopførte cykelbane blev i folkemunde kaldt "gryden", indtil den nuværende cykelbane fra 1940 blev opført.

Cyklebanens indvielse den 9. juli 1922

Arrangementet var sat til at begynde kl. 16.00, da publikum skulle have mulighed for først at se den længe ventede fodboldkamp mellem AGF og B.93 fra København.

Forinden havde der om formiddagen den 9. juli fundet en højtidelighed sted i Aarhus atletikhal, hvor banen officielt blev indviet. Til stede ved de blomsterprydede borde sås byrådsmedlemmer, medlemmer af stadions ledelse samt Aarhus Baneklubs egne medlemmer. Der var således lagt op til en festlig dag med cykelløb, da regnen meldte sin ankomst. Til ærgrelse for de fremmødte forhindrede regnen en egentlig demonstration af banen. Det var ikke forsvarligt at påbegynde et løb på den våde cementbane, og åbningsløbet måtte derfor udsættes til dagen efter. Klubbens formand og ophavsmanden til baneprojektet Madsen Bæk sørgede for at få alle anmeldte ryttere til at stille op til et nyt løb kl. 19.00 den 10. juli 1922.

Annonce for åbningsløbet på Aarhus Cyklebane.
Scan: Aarhus Stiftstidende, 09-07-1922.

Trods udsigten til mørke skyer var der mødt 1500 tilskuere op til den udsatte premiere på det første baneløb på Aarhus Cyklebane. Fra cyklebanens ledelse henstillede man overfor publikum forud for åbningen, at man ikke ønskede, at se henkastede tændstikker, cigarstumper, propper og appelsinskaller på banens område. Alle løb, bortset fra det 6. og sidste, blev kørt som planlagt. Ved det 6. løbs begyndelse var det blevet så mørkt, at det ikke kunne gennemføres. Cykelrytterne havde ikke havde lygter med, og da banens inderkreds angiveligt var ligeså mørk som en hule, afsluttedes løbsdagen, uden at alle løb blev gennemført.

Genopførelse af Cyklebane

Cyklebanen var op igennem 1930’erne blevet i stadig ringere stand. En trætribune var i et stormvejr braset sammen, og der var et stort behov for at få lagt lys ind på banen. Cyklebanens økonomi tillod ikke større reparationer, og i 1934 overgik Aarhus Cyklebane til Aarhus Idrætspark, som herefter stod for vedligeholdelsen.

Trods genopførelse af trætribune og et splinternyt lysanlæg blev banen anset for at være i så dårlig stand i 1938, at man overvejede at opføre en helt ny bane tæt på ”gryden”. I september 1939 vedtoges beslutningen om at bygge en ny cykelbane, og onsdag den 24. juli 1940 stod den store og flotte nye bane klar til en sommerindvielse på sin nuværende placering. Trods den tyske besættelse i første halvdel af 1940’erne sikrede den nye bane gode tider for cykelsporten i Aarhus. Tilskuerne strømmede til. Der skabtes særdeles pæne overskud, og formuen voksede. Den nye arena var en succes.

Nedbrændt tribune og usikker fremtid

På en kold og snetung decembernat i 1979 udbrød en voldsom brand i hovedtribunen på Aarhus Cyklebane. Store dele af tribunen, der blev opført i 1954, stod ikke til at redde.

Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne. Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen.

Tidslinje

1922

Den 9. juli indvies Aarhus Cyklebane på arealet umiddelbart vest for stadion, hvor stadion ikke har haft råd til at anlægge to projekterede øvelsesbaner til fodbold. Den nystartede forening Aarhus Baneklub har fået tegnet banen af baneingeniør Engquist og indsamlet 38.000 kr. til formålet. Byrådet har bevilget 20.000 kr. til byggeriet og overdraget Idrætsparken arealet i 20 år. Aarhus Baneklub får driften mod, at Idrætsparken får 25 % af indtægterne. Cykelbanen er 250 meter lang og har en langside på 62 meter som den parisiske Velodrome d’Hiver. I folkemunde bliver banen kendt som ”Gryden”, da den seks meter brede cementbane skråner nedad. Langs banen er der plads til 6.000 tilskuere og en lille tribune med plads til et par hundrede. Der er 12 totalisatorboder, da banens økonomi er baseret på spil.

1934

Idrætsparken overtager vedligeholdelsen af Aarhus Cyklebane, da Aarhus Baneklub er fallitten nær på grund af faldende tilskuertal. Anlægget er i sølle forfatning, og tribunen er styrtet sammen under et stormvejr. Der igangsættes en gennemgribende renovering og installeres lys, så der kan køres aftenløb. Det renoverede anlæg indvies den 23. maj med en festlighed i restauranten og et aftenløb, hvor 30 ryttere dyster på cementen.

1940

Den 24. juli indvies den nye Aarhus Cyklebane, som er påbegyndt i 1939. Cykelbanen er lagt, hvor den gamle opvisningsbane lå, og en ny er anlagt bag ved Ebeltoft-tribunen, hvor den gamle cykelbane lå. Den nye cementbane er 333,5 meter lang og otte meter bred. Banens bløde sving muliggør større fart i løbene. Det nye anlæg består desuden af en betontribune med restaurant, totalisatorboder, slikboder, garderober, kontorer og toiletter. På inderkredsen har man opført en rytterkabine med omklædningsrum. Der er plads til 8000 tilskuere. Arbejdet er udført som ungdomsarbejde og koster 140.000 kr., hvoraf de 60.000 er lånt af kommunen.

1947

Arkitekt C.F. Møller vinder en arkitektkonkurrencen med et storstilet projekt til 16-18 mio. kr. for ombygning af hele området ved idrætsparken. Projektet indeholder blandt andet forslag til en ny og længere cykelbane med amfiteatralske tilskuerpladser rundt om. Banens midte skal kunne bruges til udendørs koncerter og andre arrangementer. Projektet må dog lægges på hylden på grund af materialemangel efter krigen.

1954

Den 14. maj indvier Aarhus Cyklebane en ny tribune, som har kostet 550.000 kr. Tribunen har plads til 800 mennesker og en restaurant i toppen med udsigt over skoven, byen og bugten. Cykelbanen kommer til at døje med dårlig økonomi de følgende årtier på grund af den gæld, man har pådraget sig ved tribunebyggeriet, og faldende tilskuertal.

1975

Den efterhånden nedslidte cykelbane moderniseres. Der installeres et nyt lysanlæg med to 24 meter-høje master med hver 15 2.000 watt lamper, hvorved lysstyrken kommer op på 350 lux mod tidligere 100. Totalisatorspillet, som er lukket ned i 1972, genåbnes med frivilligt personale. Der savnes dog stadig tidssvarende omklædningsrum. Der har været brand i den gamle træbygning, og restauranten er lukket af sundhedsmyndighederne.

1980

Cykelbanen får en ny tribune i to etager, efter at den gamle er nedbrændt året før. Der indrettes også en restaurant, sauna og massagerum samt klub- og mødelokaler.

2001

Byrådet arbejder med en plan for overdækning af cykelbanen til 60 mio. kr. og flytning af væddeløbsbanen til Vilhelmsborg. Tænketanken Space Makers foreslår, at arealet bruges til flere haller og et vandland. Rådmand Niels Eskildsen foreslår at bygge en multihal på cykelbanens areal, og byrådsmedlem for Venstre, Niels Brøchner, vil have et hotel på området. Planerne må dog skrottes, da væddeløbsbanen i 1980 har indgået kontrakt med kommunen om leje af området indtil 2030.

2016

AGF starter en indsamling for et nyt fodboldstadion med hjemmesiden Nycerespark.dk, hvor man kan købe støttebeviser til 100 kr. Fan Trust Aarhus, som består af AGF-fans og -aktionærer, sender et åbent brev til byrådsmedlemmerne med opfordring til at støtte sagen. I byrådet foreslår Venstre at frasælge cykelbanen og væddeløbsbanen for at skaffe penge til formålet, mens de konservative vil privatisere stadion. Det besluttes at lade et uafhængigt konsulentfirma undersøge mulighederne.

Se også

Kongelunden