Ole Rømer Observatoriet

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg.

Ole Rømer Observatoriet ved travbanen blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske Ole Rømer, men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn Friedrich Krüger. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.

Den tyske astronom

Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold. Derfor søgte Krüger i 1908 Aarhus Byråd om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus. 1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem August Müller var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark. I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

Observatoriets grundplan

Arkitekten Anton Rosen, som også stod bag tegningerne til Landsudstillingen i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil Steno Museet blev indviet i 1994, husede Krügers villa Videnskabshistorisk Museum.

Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var inviteret flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på Hotel Royal.

Tyskerlede og tyfus

Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på Marselisborg Hospital, hvor han døde i januar 1916. Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. Århus Stiftstidende lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved Aarhus Katedralskole Frederik Christian Lorentzen: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”

Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914. Ikke nok med at Krüger blev beskyldt for spionage, han blev også franarret en stor sum penge; endda af sin allierede Müllers søn. Müller fik Krüger overtalt til at flytte store dele af sin formue til sin søns tvivlsomme vekselererforretning. I alt mistede Krüger omkring 100.000 kr. til Müller jr., som i 1912 fik seks måneder på vand og brød for sin udåd.

Observatoriet under Aarhus Universitet

Efter Krügers død blev Ruben Andersen udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom Axel Vilfred Nielsen blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af Aarhus Universitet, og den københavnske astronom Mogens Rudkjøbing blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut. I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på gratis rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet Østjyske Amatør Astronomer, har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

Litteratur og kilder

  • Ole Degn, Da det var nyt i Århus – set i illustrede tidsskrifter 1876-1940, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1970
  • Århus årbog 1990
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Århus Stiftstidende, marts-april 1910, oktober 1911
  • Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
  • Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000
  • Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

{{#coordinates:primary|56.127658|10.193242}}