Infanterikasernen
Infanterikasernen, også kaldet 'Høgen', var beliggende på Høegh-Guldbergs Gade, mellem C.F. Møllers Allé og Vennelyst Boulevard, der hvor Steno Museet i dag ligger. Kasernen blev opført årene 1875-79, og var en del af det omfattende kasernebyggeri, der desuden talte Rytterikasernen i Vester Allé og kasernen i Langelandsgade.
Ligesom Rytterikasernen blev Høegh-Guldbergs Gades kaserne tegnet af arkitekt og byrådsmedlem C. E. Lange.
Kasernen er i dag nedrevet.
Tre kaserner på 10 år
Den nu forsvundne kaserne på Høegh-Guldbergs Gade blev opført i årene mellem 1875-1879, samme tidspunkt som kasernen på Vester Allé ved Ridehuset blev opført. Kasernen ved Vester Allé blev opført til dragonerne og deres heste, mens kasernen på Høegh-Guldbergs Gade blev opført til fodfolket (også kaldet infanteriet). Begge kaserner blev tegnet af arkitekt Carl Lange, der også sad i byrådet. Han tegnede en række kasernebygninger i historicistisk stil med røde teglsten.
Det eneste levn, der i dag er tilbage fra kasernen på Høegh-Guldbergs Gade, er gadenavnet Kaserneboulevarden, der ledte hen til kasernen. Mens man langs Vester Allé stadig kan se den smukke officersbygning og få sig en idé om, om hvordan fodfolkets kaserne så ud. 10 år senere fik byen i øvrigt endnu en kaserne, da artilleriet fik en kaserne på Langelandsgade.
Det var på dette tidspunkt i 1800-tallet særdeles tiltrængt for byen at få kaserner, da indkvarteringsforholdene for byens garnison mildest talt var utilstrækkelige. I forbindelse med krigen i 1864 var garnisonerne i Aarhus blevet forøget med fire batailloner infanteri, og i 1867 rettede byrådet henvendelse til Krigsministeriet om at få lov til at beholde en større infanteristyrke i garnisonen. Byen fik ikke et direkte svar, men styrkerne blev, og ud over det allerede eksisterende infanteri fik også 2. Generalkommandos og 1. Jydske Brigades stab hovedsæde i Aarhus.
For mange soldater på for lidt plads
Det var dog ikke militærets, men byens opgave at indkvartere de mange ekstra soldater. De interimistiske ”kaserner” rundt om i byen var i forvejen fyldte og mangelfulde, så for at komme indkvarteringsproblemerne til livs, blev blandt andet M.P. Bruuns ”Sukkerhus” i Brammersgade lejet og indrettet til midlertidig kaserne til fodfolket.
En undersøgelse foretaget af militæretaten tilbage i 1872 havde vist, at de lokaler, som Aarhus havde stillet til rådighed til fodfolket, i alt kunne rumme 586 mand. I virkeligheden var 722 fodfolk en del af den aarhusianske garnison, der således boede under trange og sundhedsmæssige kritiske forhold.
Efter forhandlinger med krigsministeriet blev de tre kaserne besluttet opført, og Galgebakken blev valgt som placering til den nye kaserne til fodfolket. Det dystre navn dækker over området, hvor Universitetsparken ligger i dag, og hvor byens galge tidligere var opstillet. Her havde militæret i forvejen en eksercerplads, så soldater på området var ikke noget nyt.
Skiftende beboere
I perioden 1880-1913 var kasernen hjemsted for 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab, ligesom kasernen fra 1909-1921 også lagde hus til fodfolkets underofficersskole
En noget anderledes indkvartering fandt sted under 1. verdenskrig. Her blev omkring 15 engelske soldater interneret på kasernen. De stammede fra et nødlandet fly og en ubåd, der i august 1915 strandede på Saltholm i Øresund, og de blev, pga. Danmarks neutralitet, interneret bag hegn og under bevogtning af danske soldater.
Her sad de i to år under temmelig lempelige forhold. Opholdet blev betalt af den engelske stat, og de var velforsynede med mad og sågar en kok og oppassere, ligesom de – mod at afgive æresord og en underskrift – kunne komme på udgang i byen. Flere fik på den måde arbejde i Aarhus. Som ægte engelske gentlemen holdt de ord, og vendte pænt tilbage til kasernen – bortset fra to officerer der flygtede fra kasernen og vendte hjem til England, hvor der var mangel på officerer.
BZ’ere og nedrivning
Da de sidste soldater i 1978 forlod Høegh-Guldbergs Gades Kaserne, var det allerede i nogle år blevet diskuteret, hvad de gamle bygninger kunne bruges til. De omkring 800 mand, der op til 1. verdenskrig havde hjemme på kasernen, var de sidste år svundet ind til under 100, og de ni bygninger – med et etageareal på over 10.000 m2 – var i dårlig stand. Hertil kom et universitet med vokseværk, der gerne så grunden indlemmet i Universitetsparken.
Så let gik det dog ikke. En blandet gruppe aarhusianske bz’ere øjnede nemlig muligheden for at oprette et fristed med selvstyrende kollegieboliger i den gamle infanterikaserne. Den 14. november 1981 indtog op mod et par hundrede aktivister kasernens store hovedbygning. Det var bare to uger, efter Folketingets finansudvalg havde bevilget de 9,6 millioner kr., det ville koste Undervisningsministeriet at købe grunden af Forsvarsministeriet, rive bygningerne ned og udvide universitetsparken. Inden da havde Stadsarkitekten foretaget en vurdering af muligheden for at indrette kollegieboliger i de gamle kasernebygninger og var nået frem til, at et sådant projekt ville beløbe sig til 7,6 millioner kr. pga. bygningernes stand. Det blev fundet for dyrt.
Konflikten blev dækket ivrigt af byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsatte på hurtigst muligt at få ryddet grunden. Ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen den 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdt 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen.
I marts 1994 kunne Steno Museet slå dørene op på det gamle kaserneareal
I december 2013 blev den sidste tilbageværende kasernebygning, den gamle officersbygning, revet ned.
Indkvartering
- 1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab.
- 1909-1921 Fodfolkets underofficersskole
- 1916-1918 Interneres omkring 15-20 britiske soldater
- 1922-1926 Fodfolkets sergentskole
- 1930-? Garnisonens infirmeri flyttes fra det gamle garnisonssygehus i Valdemarsgade til Infanterikasernen
- 1932-1940 7. Artilleriafdeling, tung motoriseret artilleri
- 1940-1942 Eneste kaserne i Aarhus anvendt til dansk militær
- 1943-1945 Alle tre kaserner anvendt af tysk militær
- 1945-1951 ?
- 1951-1960 3. Trainafdeling samt Jydske Trainregiments stab
- 1954-1960 5. Trainafdeling
- 1961-1978 1961 forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Aalborg. Dog er lokaliteterne blevet benyttet af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps.
Se også
Infanterikasernen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og Kilder
- Aarhus: Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3.
- De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landdelskommando 1976
- Delfinen, nr. 148, april 2009
- Aarhus Byråds Forhandlinger 27. marts 1873
- Demokraten, 20.02.1982, "35 kilo sprængstof gjorde det af med kaserne"
- Jyllands-Posten, 25.11.1981, "Gravkøer i stilling ved besat Århus-kaserne"
- Jyllands-Posten, 17.12.1981, "Boligaktivister taget på sengen"
- Århus Stiftstidende, 28.03.1873
- Århus Stiftstidende, 20.12.1962, ”En skive faarepølse paa kasernen"
- Århus Stiftstidende, 05.03.1979, ”Med æren i behold"
- Århus Stiftstidende, 22.09.1981, ”Stort bygningsværk jævnes med jorden"
- Århus Stiftstidende, 24.09.1981, ”Frygter nyt Christiania midt i Århus"
- Århus Stiftstidende, 04.10.1981, ”Noget smukt gammelt bras"
- Århus Stiftstidende, 29.10.1981, ”Kasernen rives ned"
- Århus Stiftstidende, 30.10.1981, ”Unge har planer om at besætte gammel kaserne i Århus Midtby"
- Århus Stiftstidende, 24.11.1981, ”Nedrivningen begyndt"
- Århus Stiftstidende, 16.11.1981, ”En istandsættelse vil koste 7,4 mill."
- Århus Stiftstidende, 16.12.1981, "Tilskuere kastede snebolde"
- Århus Stiftstidende, 18.12.1981, ”Besætterne blev taget på sengen"
- Århus Stiftstidende, 08.07.1983, "Officer flygtet i en tønde"