Artillerikasernen
Den gamle kaserne på Langelandsgade, der nu huser de æstetiske fag på Aarhus Universitet, blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A.J. Müllertz og Sophus Frederik Kühnel. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede Rytterikasernen på Vester Allé og Infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade.
Artilleristerne i Sukkerhuset
Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”Sukkerhuset” på Brammersgade, eller med privat indkvartering.
Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere. Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til.
De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. Kommunen var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i Langelandsgade.
Bombet under krigen
Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.
Under besættelsen var artillerikasernen, ligesom byens andre kaserne, beslaglagt af tyskerne. Allerede 9. april om aftenen ankom de første tyske soldater til kasernen, og hurtigt blev træbarakker opført i kasernegården. 31. oktober 1944 blev Gestapos hovedkvarter i det nærliggende universitet bombet af Royal Air Forces, og også artillerikasernen blev hårdt ramt. Omkring 50 tyske soldater blev dræbt, to staldbygninger samt værkstedsbygningen gik helt til grunde, mens andre bygninger blev stærkt beskadiget. Efter krigen blev skaderne udbedret, men kasernen var ved at være forældet. Først i 1965 blev der indlagt varmt vand i kasernen, og indtil da måtte soldaterne nøjes ét ugentligt varmt bad på byens badeanstalter.
Kolde bade og køjesenge
Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.
I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergard til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etagers og manglende vandtryk blev der også klaget over.
Soldaterne på kasernen
3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment).
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:
- 1889-1923 3. Artilleriafdeling
- 1923-1940 3. Feltartilleriafdeling
- 1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling
- 1932-1937 8. Artilleriafdeling
- 1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron
- 1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling
- 1940-1945 Besat af tysk militær
- 1945-1948 ?
- 1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment
- 1951-1969 Jydske Telegrafregiment
- 1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969
- 1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978. En administrativ del af staben forbliver på kasernen indtil 1989
- 1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne – senere en del Hærens Operative Kommando. Flyttes til Karup 1. august 1993
- 1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne
Sidste kaserne
I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.
På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun Ridehuset og Officersbygningen, der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.
Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men den radikale rådmand Bjarne Ørum udtalte til Århus Stiftstidende: ”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.” Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.
Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) og rådmand Oluf P. Christensen synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.
I slutningen 1989 var der valg i Aarhus og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier SF og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.
Universitetet overtager
1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i starten af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.
Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
- Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
- Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann Bestil materiale
- De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 Bestil materiale
- Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,
