Agathon Just Müllertz (1842-1909)

Fra AarhusWiki

Arkitekt, overbanemester Agathon Just Müllertz, medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1882 - 31. december 1887.

Født 18. april 1842 i København, død 16. januar 1909 i Aarhus.

Gift 15. maj 1874 med Caroline Mathilde Licht, født 1852 i Helsingør, død 24. januar 1921 i Aarhus, datter af premierløjtnant Carl Christian August v. Licht og hustru Eleonore Christine Wilhelmine Falck. I forbindelse med parrets sølvbryllup i 1899 donerede parret et beløb til uddeling blandt enkerne i håndværkerforeningens asylboliger i Paradisgade.


Karriere

Müllertz havde haft sin opvækst og ungdom i København. Sin praktiske uddannelse fik han som tømrer, og gennem dette arbejde erhvervede han sig de forudsætninger, der var nødvendige, for at han kunne videreuddanne sig som arkitekt. I en årrække var han med i ledelsen af forskellige byggearbejder, bl.a. Hotel d'Angleterre, og den faglige ballast, han modtog her, var sammen med gode anbefalinger fra hans foresatte, medvirkende til, at han i 1873 fik stillingen som bygningsinspektør ved De jydsk-fynske Jernbaner i Aarhus. I 1878 udnævntes han til overbanemester her.

Arkitektur og projekter i Aarhus

Parallelt med dette arbejde virkede Müllertz som arkitekt og ledede et kursus i fagtegning, og efterhånden kom denne side af hans virke til at optage hovedparten af hans tid, hvorfor han i 1883 tog sin afsked fra Statsbanerne.


Omkring 1896 boede Müllertz på Høegh-Guldbergs Gade 129, hvorfra han udbød kursus i fagtegning. Da han i 1902 flyttede til en nu nedrevet villa på Vesterbrogade 45, fortsatte tegneundervisningen herfra.


I den følgende periode blev han brugt til mange større arbejder. Han var således med til at tegne Artillerikasernen ved Langelandsgade, og han forestod opførelsen af Skt. Pauls Kirke og Borgerdrengeskolen i Ny Munkegade. I de sidste leveår trængtes han imidlertid tilbage af yngre arkitekter. Müllertz' faglige dygtighed anerkendtes fra mange sider, og den kom ikke blot hans egen forretning til nytte. Han virkede således som taksationsmand ved brandforsikringen og som vurderingsmand for kreditforeningen.


På flere projekter arbejde Müllertz sammen med arkitekten Sophus Kühnel.

Politik

Byrådet, hvori han havde sæde fra 1882 til 1887, forstod at bruge hans saglige kapacitet. Müllertz var i sit arbejde solid og pålidelig. Han gjorde aldrig meget væsen af sig selv, men hans sympatiske fremtræden gav ham en stor bekendtskabskreds.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder