Ny Munkegades Skole
Ny Munkegades Skole blev opført i 1894 som byens nye borgerdrengeskole. Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som stod bag tegningerne til skolen i Ny Munkegade. Skolen lukkede i 1988, hvorefter privatskolen Elise Smiths Skole rykkede ind i bygningen.
Baggrund
Ny Munkegades Skole udgør, sammen med Christiansgades Skole, et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie.
I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere end den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.
Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og katedralskolen - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.
Borgerdrengeskolens fødsel
Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i Købstæderne, finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed de højere drenge -og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunaleskoler i Aarhus: Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til Ny Munkegade i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet udvidet skolebygningen i Vestergade 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod Møllestien.
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af den tarvelige betalingsfri friskole i Grønnegade, som med flytningen til Paradisgade i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.
Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, d.v.s. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen.
Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold.
Elevtallet på Ny Munkegades Skole topper i 1950´erne. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af 80´erne gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på Brobjergskolen og Finsensgades Skole blev flaget strøget for sidste gang fredag, den 17. juni 1988.
Munkegadedrengenes krigserfaringer
Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Århus komme til at opleve krig og ufred. Krigen i 1849 betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til Frederiks Allé skole.
Med orkester og overlærer Baden i spidsen kunne elever og lærere sammen med mange gamle Munkegadedrenge 18. juni forlade skolen i Frederiks Allé, for i samlet flok og lange rækker at vende tilbage til Munkegade, hvor Dannebrog straks gik til tops.
I 1989 overtager Olav de Linde bygningen.
I 1992 blev Ny Munkegades Skoles bygninger opkøbt af Elise Smiths Skole, som i dag holder til i den gamle drengeskole.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
- Århus gennem tiderne III
- Chr. Buur: Aarhus skolevæsens historie
- A.H. Nellemann-Andersen: Ny Munkegades Skole 1847-1947. 1947. Bestil materiale
- Ikke for skolen - men for livet! En bog om Ny Munkegades Skole. 1988. Bestil materiale
- Hjemmeside om Ny Munkegades Skole
