Skolevæsenet i Aarhus
Skænderiet om byens første borgerskoler
I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.
De nye skolelove stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Kravene til indholdet af undervisningen blev også øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu skulle de også bl.a. have skrivning, regning og sang, hvis læreren ellers kunne synge.
Plan for byens skoler
De nye love krævede en nyordningen af skolevæsenet i Aarhus. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, Wolters eller Windings, eller på byens fattigskole.
Skoledirektionen med stiftsamtmand Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824) og provst O.A. Secher havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere.
Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen.
Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form.
Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen.
Realskolen skabte splid
I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet.
Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen. Skoledirektionen mente, at nogle børn ville få alt for langt til skole, hvis byen kun havde en borgerskole.
Det nye forsalg afstedkom en usædvanlig og hård kritik fra skolekommissionen. ”At Byens Embedsmænds og bedste Borgeres Børn skal behandles saa ligegyldigt, endskønt Anordningen lægger meget Vægt paa disses Børns fortrinlige Undervisning, kan Kommissionen paa ingen Maade give sit Bifald til.”
Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis godkendelse blev skoleplanen for Aarhus godkendt i maj 1818. Aarhus måtte kigge langt efter en realskole.
I købmandens gård
Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. Domsognets Borgerskole kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på Skolegade 44. Frue Sogns Borgerskole blev placeret i Bendix Davidsens gård på hjørnet i Vestergade 23, der var hjørneejendommen til Østre Møllesti. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet ved Vore Frue Kloster med facade ud mod det daværende Grønnegade, og her forblev den.
Kæft, trit og retning
De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk.
Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse.
Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed.
Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede.
Midtbyens skoler
Den uhumske fattigskole og de fine borgerskoler
I 1835 fremlagdes en anmodning fra skolekommissionen om oprettelse af to klasser på Friskolen. Hidtil havde det heddet sig, at de 72 drenge og 69 piger blev undervist sammen, men nu anmodede man altså om adskillelse imellem kønnene.
141 elever i en klasse kunne ikke forekomme i de finere borgerskoler, da elevtallet generelt var lavere her. Eleverne kom da også ud fra de respektive skoler med vidt forskelligt udbytte, idet undervisningen (og mulighederne) var markant bedre for børnene i borgerskolerne. Der blev stillet højere krav til børnene her, og artede man sig ikke kunne man blive truet med at blive sendt i den uhumske friskole.
De stærkt polariserede skoler oplevede dog snart, at der manglede et mellemled imellem den bedre borgerskole og den mangelværdige friskole. Der opstod ønsker på begge sider af disse. Derfor blev mellemskolen oprettet i 1844. Her var der mulighed for at få en lidt bedre uddannelse for de børn hvis forældre, som det hed sig, stod almuen nærmest.
Skoleplanen anno 1846
Mellemskolen blev oprettet med godkendelse af kancelliet, herfra dog med understregning af et klart ønske om en snarlig holdbar organisering af det forvirrende skolevæsen i Aarhus.
I 1846 blev ønsket efterkommet og en ny skoleplan for Aarhus’ skolevæsen stod klart. Mellemskolen var nu frafaldet, og i stedet kom en ’højere Borgerskole’ hvor børn af bedrestillede borgere kunne få yderlig udmærket uddannelse. I alt skulle der nu være fire forskellige skoler i det offentlige skolevæsen; højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole, Borgerpigeskolen og Friskolen.
Denne skoleplan blev godkendt af kancelliet i september 1846, og fortsatte overordnet frem til betalingsskolernes ophævelse i 1909.
Alle tre Borgerskoler skulle huses i den hidtidige Borgerskole i Vestergade 23, der nu skulle tilbygges ud mod gården. Begge Borgerdrengeskoler skulle huses i denne nye tilbygning, mens Borgerpigeskolen fik plads i forhuset med egen indgang i Vestergade, samt eget område i gården. Gården blev opdelt i tre dele af et plankeværk, så eleverne blev adskilt. Skolen i Vestergade blev indviet i 1847.
Friskolen blev imens sine hidtidige lokaler i Vor Frues hospitalsbygninger.
Stigende elevtal
Den nye skoleorganisering viste sig ikke at være en holdbarløsning, da indbyggertallet efter 1847 begyndte at stige markant. I løbet af de næste 30 år, skulle det vise sig at blive tredoblet. Antallet af skolepligtige børn steg dermed også eksplosivt i perioden. Hvor der i 1848 var 1100 skolepligtige børn i byen, mens antallet steg til hele 5234 i 1888.
Dette medførte markant pladsmangel i byens skoler. Værst led friskolen der havde det største elevtal og fortsat havde til huse i de snuskede, og efterhånden sundhedsskadelige, lokaler for enden af Munkegade.
Udover det stigende antal indbyggere, så spillede den nye grundlov fra 1849 også ind i skolevæsenets problemstillinger. Her lød det nemlig at: ”De Børn hvis forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har ret til fri undervisning i folkeskolen”, hvilket lagde et endnu større pres på den betalingsfri friskole.
Det stigende elevantal fik friskolen til at gøre forskellige tiltag. Autoriteterne forsøgte at få friskolens navn officielt ændret til Fattigskolen, fordi man mente at dette ville afholde folk der faktiske havde kapital fra, at sende deres børn i den gratis friskole. Dette lykkedes dog ikke og i stedet forsøgte man sig med andre fremgangsmetoder. Bl.a. indførtes ti minutters fritid imellem hver lektion, så eleverne kunne komme ud af de sundhedsskadelige klasselokaler. Dette var dog langt fra tilstrækkeligt, og friskolen begyndte derfor i 1861 at leje sig ind i lokaler rundt omkring i byen. Dette blev en dyr fornøjelse og derfor vurderedes det, at det nu kunne betale sig at opføre en ny friskole.
Opførelsen af den nye friskole i Paradisgade blev derfor påbegyndt og skolen blev indviet i november 1862.
Fra Friskole til Byskole
Navnet fattigskole blev aldrig officielt, i stedet ændrede Friskolen navn til Byskole. Skolen i Paradisgade blev bygget betydelig mindre end de senere opførte skoler og i takt med at indbyggertallet steg, viste den sig derfor også hurtigt at være for lille. I 1878 besluttedes det, at opføre endnu en byskole i Aarhus. Denne skulle give et tilbud til de børn, der boede i den sydlige bydel, frem for Paradisgades skole i den nordlige. Det blev derfor valgt, at den nye byskole – Søndre Byskole – skulle være beliggende i Valdemarsgade.
Skolen i Valdemarsgade var dog ikke en tilstrækkelig udvidelse, og der var brug for flere lokaler i den sydlige del af byen, der i disse år var i rivende udvikling. Hertil blev skolen på Frederiks Allé opført i 1883/84, med fælles fritliggende gymnastikhus med skolen i Valdemarsgade. Dette fælles gymnastikhus var dog uden loft, og var derfor en kold fornøjelse om vinteren. Skolerne i Valdemarsgade og på Frederiks Alle blev i 1961 sammenlagt til Brobjergskolen.
Borgerdrengeskolen i Ny Munkegade
Trods streng disciplin var skoledrengene blot skoledrenge, og i 1870erne findes der flere eksempler på at politimesteren har måtte rykke ud til skolerne. I 1872 pga. tyverier og i 1878 forligger det for politimesteren, at Borgerpigeskolen i de mørkevinterdage måtte flytte deres undervisning til formiddagstimerne, således at skolepigerne kunne få lov at gå uforstyrret hjem fra skole.
1887 blev det for trængt på den store tredelte Borgerskole i Vestergade. I byrådet blev der derfor lagt en plan for en ny borgerdrengeskole i Ny Munkegade. Arbejdet blev påbegyndt og i 1890 åbnede den nye borgerdrengeskole.
Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som leverede tegningerne til skolehuset i to etager med fritliggende gymnastiksal og overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasseværelser, og i 1894 var skolen med godt og vel 400 elever fuldt udbygget. Ny Munkegades Skole fulgte med de mange forskellige skolereformer, men fortsatte med at være en ren drengeskole helt frem til 1956. Her fik pigerne for første gang adgang til Munkegadedrengenes velrenommerede skole.
Skolen i Ny Munkegade blev nedlagt i 1988, og blev i 1992 opkøbt af Elise Smiths Skole, som i dag holder til i den gamle drengeskole.
Pigeborgerskolen i Christiansgade
Det var ikke kun drengene fra Vestergade der fik nye omgivelser, også Borgerpigeskolen flyttede adresse. I 1897 blev ønsket om en nye Borgerpigeskole fremlagt og i 1898 blev denne fastlagt til at skulle ligge på Bispetoften, i den sydlige del af Vester Allé. Dette blev en realitet i 1900, hvor Borgerpigeskolen blev indviet i Christiansgade. Denne blev den første skole i Aarhus hvor alle lokaler fandtes i samme bygning.
De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags.
Borgerskole for ALLE
Diskussionen om skolepolarisering havde ikke stået stille i de politiske kredse op imod århundredeskiftet, og da de allierede venstremænd og socialdemokrater kom til magten ved byrådsvalget i 1900, var det da også et højprioriteret emne. I 1903 trådte den banebrydende Almene skolelov i kraft. Denne åbnede for oprettelsen af kommunale mellemskoler, der skulle medvirke til at mindske gabet imellem de to nuværende kommunale skoler.
I 1905 stillede det Socialdemokratisk forbund krav om undervisningsligestilling imellem byskolerne og borgerskolerne, herefter blev borgerskolens undervisningsplan indført i byskolerne. I 1906 besad Socialdemokratiet halvdelen af byrådsmandaterne, og den nye udvalgsformand borgmester Jakob Jensen satte sig det mål, at indskrivningen i borgerskolerne skulle standses. Dette blev i 1909 vedtaget, og bragte dermed en dæmper på de to skolers gamle dualisme. Efter 1909 blev borgerskole det officielle navn for ALLE kommunens skoler. Nu bestod det officielle kommunale skolevæsen af; Borgerskolen, mellem- og realskolen.
En ny borgerskole i Samsøgade
Den store fokus på, og homogeniseringen af, skolevæsenet i Aarhus medførte også, at en langt større del af de skolepligtige børn faktisk kom i skole. Dette betød, at man i 1911 igen indgav en indstilling om bemyndigelse til oprettelse af en ny borgerskole.
Man havde regnet sig frem til, at hvis den positive udvikling i elevantallet fortsatte, så ville man allerede i 1913 være løbe tør for plads i de nuværende skoler. Det blev hurtigt vedtaget, og den nye skole skulle ligge på det gamle epidemisygehus grund ved Samsøgade. I Januar 1912 blev skitserne til den nye skole fremført af arkitekten Ludvig Adolph Petersen, og april 1914 blev den nye skole på Samsøgade indviet. Dette skete med skolekommissionens formand pastor Laursen citat fra ’’Den grimme ælling’’; ”Der er kommet en ny! Den ny er den smukkeste!”.
Nordbyens skoler
En skoles historie kan fortælle meget om det omkringliggende områdes historie. Det gør sig også gældende for nordbyens skoler - Nørre Boulevards, Finsensgades og Skovvangskolen - hvis anlæggelser i 1893, 1907 og 1937 fortæller historien om Aarhus’ gradvise udvikling nord for Randersvej, udenfor og væk fra den gamle bykerne.
Denne udvikling afspejlede sig bl.a. i den fortsatte stigning i antallet af skolebørn byskolerne oplevede indtil sidst i 1950’erne. Stigningen skyldtes Aarhus’ generelle befolkningstilvækst, de store årgange fra sidst i 1930’erne og besættelsesårene og endelig længere skolegang. Denne udvikling vendte i 1960’erne, hvor mange skoler på kort tid næsten halveredes i størrelse, i takt med at stadig flere familier flyttede fra byen ud til forstæderne.
Nørre Boulevards Skole
Da Nørre Boulevards Skole, der indtil 1962 hed Nørrebrogades skole, blev indviet 4. maj 1893, havde det været en billig skole at opføre. Med en pris på 56.000 kr. var man således sluppet med omkring 40 % af hvad ”skolepaladset” i Ny Munkegade, en betalingsskole, kostede at opføre året efter - selvom de to skoler med 14 klasseværelser var lige store.
Af to omgange har skolens elever og lærere af længere omgange måtte forlade skolen. Første gang fra efteråret 1925 til foråret 1927, da periodens bolignød betød, at skolen blev indrettet til husvilde familier, og al undervisning derfor blev henvist til Teknisk Skole i Nørre Allé. Igen fra 6. november 1942 og krigen ud måtte eleverne forlade skolen, for at lade sig huse på pigeskolen i Paradisgade. Denne gang skyldtes det den tyske besættelsesmagt, der udover Nørre Boulevards skole også beslaglagde skolerne i Samsøgade, Ny Munkegade og Læssøesgade.
Igennem hele sin eksistens var Nørre Boulevards skole en lille skole. Det højeste elevtal nåede den i 1935 med 703 elever, et tal, der indtil lukningen 1976 holdt sig omkring 400-500.
Finsensgades skole
Finsensgades Skole var Trøjborgs første skole. Dens åbning 12. juli 1907 blev markeret på højtidelig vis, ved at nye elever sammen med deres lærere i fælles trop marcherede fra deres gamle skoler i Nørrebrogade, Vestergade og Paradisgade til den nye skole.
Her blev de taget imod af overlærer Stilling, der kunne byde velkommen til en efter tidens standarder moderne og veludstyret skole. Således var det byens første med elektrisk belysning, og med 24 klasselokaler og 1185 elever. Finsensgades skole vedblev med at være en af byens største, ikke mindst på grund af at Trøjborg, som resten af byen, fortsat oplevede stor tilstrømning af nye indbyggere.
Denne udvikling blev i løbet af 1930’erne så kritisk, at skolen i perioder var stærkt overfyldt. Det var bl.a. forholdene på Finsensgade, der førte til beslutningen i 1933 om at opføre Skovvangskolen, som stod færdig fire år efter i 1937. Dette aflastede midlertidigt skolen i Finsensgade, hvis elevtal dog hurtigt steg igen. Efter en udvidelse i 1941-42, nåede skolen sit højdepunkt midt i 50’erne med omkring 1500 elever.
Herfra faldt elevtallet støt, indtil det ved skolens lukning 17. juni 1988 var på cirka 300. Dermed var det dog ikke slut med skolegangen i Finsensgade, for ved samme lejlighed overtoges ejendommen af den private N. Kochs Skole, der fortsat holder til på adressen.
Skovvangskolen
Det havde allerede været på tale i nogle år, da man i 1933 besluttede at opføre en ny skole til aflastning af de eksisterende skoler i nordbyen. Resultatet blev Skovvangskolen, en stor skole i modernistisk stil, der, da den stod færdig i 1937, kunne modtage elever fra både Finsensgades, Samsøgades og Nørrebrogades skoler.
Skovvangskolens størrelse kulminerede i årene 1945-55, hvor elevtallet nåede op omkring 1600. Siden er det faldet støt, og på den måde har skolen fulgt den generelle udvikling for elevtallene i Aarhus’ skoler. Skovvangskolen fungerer stadig som en almindelig folkeskole, og udgør i dag den daglige ramme for omkring 600 elever.
Sydbyens Skoler
Byens vækst og byens skoler har altid hængt uløseligt sammen. Indtil midten af 1800-tallet udgjorde et plankeværk langs Vester Allé og Sønder Allé byens sydlige bymur, og byens skoler – private såvel som kommunale – befandt sig alle indenfor få 100 meter. Bevægede aarhusianerene sig gennem en af byportene og gik yderligere sydpå befandt de sig snart i Viby Kommune.
1862 blev et skelsættende år i Aarhus’ historie. Det var året, hvor jernbanen kom til byen og den nye banegårdsbygning blev placeret på byens sydligste grund. Herefter gik det stærkt. Blot 50 år senere var store dele af det Frederiksbjerg vi kender i dag udbygget og lagt ind under Aarhus Kommune, ligesom to nye og hidtil uset store store byskoler var blevet opført i området.
L.A. Petersens skolebygninger
Som den første af Frederiksbjergs nye byskoler blev Ingerslevs Boulevards Skole indviet i 17. august 1903 under navnet Frederiksbjerg Byskole. Biskoppen Johannes Clausen (1830-1905), borgmesteren og andre aarhus-spidsere kunne høre formanden for skolekommissionen pastor Lyngby takke byrådet, skoleudvalget og naturligvis Gud. Pastoren erklærede de tidligere tiders tørre ”Indterpning” for død og understregede videre: ”Vi slår ikke det gode ind i Børnene, vi elsker det frem.” Også overlærer H.C. Petersen fik ordet ved indvielsen, og med en tak til byen for det store og smukke offer som skole var, henvendte han sig til børnene (som ikke var til stede ved den højtidelige indvielse): ”Vis i al jeres Færd, at I er taknemlige for de gode Forhold, I kommer til at arbejde under.”
Skolen var en kærkommen aflastning for de pressede midtbyskoler, og efter blot fire år i funktion var bygningen proppet til det yderste med 1676! elever. Skolens arkitekt Ludvig Adolph Petersen måtte atter til tegnebrættet og i 1910 kunne N.J. Fjordsgades Skole indvies godt 100 meter længere nede ad gaden. I modsætning til Ingerslev Boulevards Skole blev Fjordsgades Skole en eksamensskole med både mellemskole- og realklasser.
Begge skoler lagde klasselokaler til både piger og drenge, men som tiden foreskrev det var både skolegården og undervisningen kønsopdelt. Skolerne var sågar indrettet med to lærerværelser – et til lærerne og et til lærerinderne.
Skt. Annagades Skole blev til – og forsvandt
Frederiksbjerg fortsatte med at vokse, hvilket medførte, at L.A. Petersen måtte i gang med tegningerne til endnu en byskole – Læssøesgades Skole, der kunne indvies i 1921. De tre skole havde gennemsnitligt 1000 elever hver i perioden 1930-1955. For at imødekomme byens stigende befolkningsantal, der i 1941 havde rundet de 100.000, blev Sct. Annagades Skole oprettet i 1950. Bygningerne, der tidligere havde huset Amtssygehuset, fik i løbet af 1950’erne tilføjet to gymnastiksale, en aula og en forlængelse af hovedbygningen.
Sct. Annagades Skole skulle dog hurtigt vise sig at blive overflødig. Op gennem 1950’erne holdt elevtallet sig på over 850, men herefter faldt det hurtigt. Folk begyndte for første gang i byens historie at flytte fra byen. Det var de nye parcelhuskvarterer i forstæderne, der trak børnefamilierne væk fra midtbyen, og elevtallet på byens skoler raslede ned. 17. juni 1973 var sidste skoledag for eleverne på Sct. Annagades Skole, og samme år blev også Ingerslevs Boulevards Skole lukket.
Også Læssøesgades Skole har flere gange været lukningstruet og i 2016 må Frederiksbjerg sige farvel til en anden af L.A. Pedersens smukke gamle skoler – nemlig N.J. Fjordsgades Skole. Fjordsgades Skoles elever får dog ikke langt til deres nye moderne byskole, der under navnet Frederiksbjerg Skole opføres, hvor Sct. Annagades Skole tidligere lå.
Oversigt over købstadens skoler
Nordbyen
Midtbyen
- Brobjergskolen
- Christiansgades Skole
- Frederiks Allés Skole
- Ny Munkegades Skole
- Paradisgades Skole
- Samsøgades Skole
- Valdemarsgades Skole
Sydbyen
- Ingerslevs Boulevards Skole
- N. J. Fjordsgades Skole
- Sct. Annagades Skole
- Læssøesgades Skole
- Rosenvangskolen
Vestbyen
Privatskoler
- Elise Smiths Skole
- Fengers Skole
- Forældreskolen
- Kirkegaards Skole
- Laursens Realskole
- N. Kochs Skole
- Sankt Knuds Skole
- Aarhus Friskole
- Århus Privatskole
Vinterferie indføres
I 1970’erne var de første kommuner begyndt at indføre vinterferie, og byens museer fulgte hurtigt efter med udvidede åbningstider i skolernes vinterferie. De udvidede åbningstider var dog ikke til ære for kommunens børn, da beslutningen om vinterferie til de aarhusianske børn trak ud.
Op gennem 1980’erne bølgede vinterferiedebatten frem og tilbage. Skiferie var blevet populært og fortalerne for en vinterferie ønskede én samlet ferie for eleverne, så de ikke holdt ferie på forskellige tidspunkter. I 1983 besluttede skolekommissionen, at der fra kommende skoleår skulle indføres vinterferie. Beslutningen blev dog annulleret af byrådet. Også i 1986 afviste byrådet at indføre vinterferie og det var først i 1995, at de aarhusianske skoleelever for første gang kunne gå på officiel vinterferie.
Aarhus Kommunes Skolevæsen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Buur, Christian, Aarhus Skolevæsens historie, Bayers forlag, 1919
- Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Århus byhistorisk udvalg, Århus univeristetsforlag 1978
- Aarhus gennem tiderne III 1941
- Halfdan Jørgensen, Borgerskolen Ingerslevs Boulevard 1903-1953, Marselis Tryk, 1953
- Henning Spure Nielsen, Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år, 2001
- Århus Stiftstidende 18.08.1903
