Møllevangskolen

Fra AarhusWiki

Med indvielsen af Skovvangskolen i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved Vestre Ringgade. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen, der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter besættelsestidens ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.

"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev Århus Stiftstidende i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 Frederik Marius Rasmussen Draiby som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for kommunesammenlægningen i 1970 stod stadsarkitekten således for opførelsen af Katrinebjergskolen, Vorrevangskolen og Frydenlundskolen samt for ombygning af og tilbygning til det gamle amtssygehus, som kort efter krigen skulle blive til Sct. Annagades Skole.

Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.

Skolekomplekset består er to parallelle en-etages, nord-syd gående normalklassefløje, der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor. Da Møllevangsskolen stod færdig, rummede den ialt 36 normalklasser og 18 særlokaler, hvis anvendelse svarer til Skovvangskolens, samt aulaen.

Møllevangskolen havde fra starten i 1946 fælles klasser af drenge og piger, og længe varede det ikke, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. I skoleåret 1952/53 kulminerede det med 2008 indskrevne elever, senere tog presset af, således at der i kommunalreformens år 1970 var blot tusinde elever. I skoleåret 1999/2000 har skolen 625 elever fordelt på klassetrin fra og med børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvortil kommer skolefritidsordningens 77 børn.

Som ny skole i en "ny" tid var Møllevangen med "på noderne". I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.

litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

Se også