Harald Salling-Mortensen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Harald Salling-Mortensen

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Samarbejde og kompagniskab

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt Axel Høeg-Hansen, da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt Alfred Mogensen stod han for opførelsen af Biblioteket i Mølleparken. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. Skovvangs- og Møllevangsskolen. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye Aarhus Amtssygehus stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

Egen tegnestue og nye stilarter

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes Handelsbankens HusRådhuspladsen som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, Børglum Kollegiet, der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for aarhus arkitekterne a/s.

Bygninger i Aarhus

Kilder og litteratur

  • Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000