Arbejdernes Andels Boligforening
Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), almennyttig boligforening, stiftet 11. april 1919.
Adresse: Langelandsgade 50, 8000 Aarhus C
Fakta og forhistorie
Formål: at skaffe "egne" hjem ved at overføre andelsprincippet på boligbyggeriet. Den første bestyrelse for AAB bestod i 1919 af formand, tømrer P.M. Pedersen, næstformand tømrer Jens Perregaard; kasserer, stolemager og slagtehusinspektør Alexander Jensen; sekretær, snedkermester J.C. Jensen; typograf Marthin Pedersen; snedker H.P. Nielsen og forretningsfører J.K. Christensen.
Allerede i 1943 overtog AAB administration af Frederiksbjerg Boligselskab efter Aarhus Kommune.
Frederiksbjerg Boligselskabs afdelinger blev bygget af Aarhus Kommune i årene 1917-1943. Selskabet oprettedes som et datterselskab og blev overtaget 1. april 1943. I 1947 dannedes datterselskabet Andelsboligforeningen Annex, som beskæftigede sig med nybyggeri. I 1953 opførte Annex sammen med Aarhus Kommune Annexhallen. Selskabet Annex blev 1. januar 1961 sammenlagt med AAB. AAB havde da 12 afdelinger, hertil kom så 10 afdelinger fra Annex.
AAB deltog, sammen med Boligforeningen Ringgården, Boligforeningen VesterBo, Boligforeningen StatsBo og Boligforeningen FagBo i sammenslutningen af saneringsselskabet Byggeselskabet Contact, som oprettedes 26. juni 1962.
AAB blev i 1992 sammenlagt med saneringsselskabet Contakt samt Haslebo. Haslebo blev i 1948 grundlagt af AAB. I 1996 omfattede AAB 6826 lejemål, heraf 6626 almennyttige boliger, 142 ungdomsboliger og 58 lette kollektivboliger.
Skabte velfærd før velfærdsstaten
“Det vilde tage sin Tid at foretage en Rundtur til Arbejdernes Andels Boligforenings mange Komplekser. I og for sig vilde det ogsaa være unødvendigt. Har man besøgt et enkelt, kender man dem alle. De kan være forskellige af Udseende og Indretning. Nogle mere moderne end andre. Men ingen kan være I Tvivl om, at Lykke og Livsglæde har til Huse her.”
Selvsikkerheden og optimismen fejlede ikke noget i 1944, da Arbejdernes Andels Boligforenings 25-års-jubilæumsskrift udkom. Foreningen var, da den blev stiftet i 1919, den første andelsboligforening i Aarhus, men absolut ikke den sidste. Som citatet ovenfor illustrerer, forstod foreningen sig selv som leverandør af livskvalitet i byen, og deres boliger skulle således ikke blot bruges til at opbevare mennesker, men også være rum, hvor lykke og livsglæde blev skabt. Om alle beboerne virkelig var så lykkelige, som Arbejdernes Andels Boligforening påstod, kan betvivles. Foreningen udgør ikke desto mindre – sammen med byens mange andre boligforeninger – en interessant og overset aktør i skabelsen af velfærdsbyen Aarhus, inden velfærdsstaten, som vi i dag kender den, voksede frem.
Hvordan skabes lykke?
I Arbejdernes Andels Boligforenings vedtægter, jubilæumsskrifter samt diverse reklamer og brochurer er det tydeligt, at foreningen fra begyndelsen havde en forestilling om, at de materielle og rumlige omgivelser havde en aktiv betydning for skabelsen af lykkelige og velfungerende mennesker. Boligen skulle ikke blot være ”Tilflugtssteder, man kunde søge til, som naar Dyr søger Ly for Uvejret”, men derimod et hjem. Et hjem skulle være mere end bare et sted, hvor man opholdt sig, når man spiste og sov. Det skulle være omdrejningspunktet for hverdagslivet og familielivet og dermed virke som en bastion mod de sociale problemer, som industribyen havde ført med sig. Man havde f.eks. en opfattelse af, at ordentlige hjem kunne virke forebyggende mod alkoholmisbrug, som ellers kunne have tragiske konsekvenser for arbejderfamilien.
Denne tankegang er ikke bare tydelig i foreningens skrifter, men også i de tidlige byggerier fra 1920’erne og frem, som blev sat i skarp kontrast til de ringe boligforhold, der ellers prægede Aarhus.
Gode eksempler finder vi i byggerierne Teglgården ved Vesterbro Torv og Marselisgården og Ingerslevgården på Frederiksbjerg. Alle gjorde bl.a. op med ’baggården’ som fænomen. I stedet udnyttede man det ubebyggede areal inde i karréen til et stort, rekreativt haveanlæg med lys og luft, hvor børnene kunne lege frit og de ældre beboere nyde deres otium. Havearealet skulle også fremme beboerfællesskabet, hvilket bl.a. i Teglgården skete gennem alt fra koncerter til fastelavnsfester.
Til de hæderlige og hårdarbejdende arbejdere
Som navnet Arbejdernes Andelsboligforening antyder, havde foreningen til at begynde med det ”arbejdende folk” som sin målgruppe. Det var dog en bestemt type af arbejdere, som foreningen sigtede mod – nemlig de hæderlige og hårdtarbejdende arbejdere, som blot var ofre for samfundets urimeligheder. Ved at gøre denne gruppe til medejere af deres boliger søgte man at sende dem opad på den sociale rangstige. Det forudsatte imidlertid, at de havde en indkomst, der tillod det.
I foreningens vedtægter blev det betonet, at man skulle være ’uberygtet’ for at kunne blive medlem, ligesom man skulle godkendes af Finansministeriet, hvis man var nødsaget til at optage lån. Det ekskluderede derfor de fattigste lønarbejdere og skæve eksistenser, som ikke kunne holde sig på dydens smalle sti. Det var ikke en vej til dem ud af den forslummede tilværelse, som Arbejdernes Andels Boligforening tilbød.
I takt med at velfærdsstaten voksede frem, blev boligforeningerne i stigende grad indlemmet i statens maskineri. Ikke desto mindre repræsenterer Arbejdernes Andels Boligforenings byggerier en særlig forståelse af det gode liv og kan således ses som et forsøg på at gøre op med den fattigdom og ulige fordeling, der prægede industribyen Aarhus – en forståelse, der på mange måder pegede fremad mod velfærdsbyen.
Se også
Arbejdernes Andels Boligforening på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Indledning til artiklen er forfattet af Annelise Ledet, overført fra Århus Leksikon
- Anden del af artiklen er oprindeligt forfattet af Mikkel Høghøj, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund.
- Arbejdernes Andels Boligforenings 10 års jubilæumsskrift
- Arbejdernes Andels Boligforenings 25 års jubilæumsskrift
- Arbejdernes Andels Boligforenings vedtægter 1925, 1952
- Film udarbejdet af Arbejderne Andels Boligforening i 1970: https://www.youtube.com/watch?v=TXCiiWc4lZg
- Dragsbo, Peter (2008): Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie, Odense: Syddansk Universitetsforlag.
- Fink, Jørgen (1998): ”Byens rum” i Gejl, Ib (1998) (red.): Aarhus. Byens historie. Bind 3 – 1870-1945, Aarhus: Århus byhistoriske forlag, s. 7-77.