Skovvangskolen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Skovvangskolen fotograferet i 1946.

Skovvangskolen blev indviet i 1937 efter tegninger fra arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen.

Forhistorie

Med Nørrebrogades Skole fra 1893, Finsensgades Skole fra 1907 og den lille skole på den gamle Reginehøj Skovvej (nuværende Kirkevængets Skole på Skovvangsvej 28) fra 1898 var der i henseende til børnene taget højde for byens voldsomme vækst og ikke mindst bosættelserne i de nye kvarterer nord for det gamle Århus, som for længst havde lagt Mejlgades Port bag sig. Men befolkningstilvæksten fortsatte, og i 1930´erne kunne der ikke herske tvivl om, at der måtte bygges endnu en skole i det nordlige Århus. Skolekommissionen gik åbenlyst ind i sagen i 1931, men byrådet mente af finansielle grunde at måtte sig nej. Finsensgade var hårdt trængt, elever herfra måtte henvises til bl.a. Paradisgade, og i 1933 indledtes arbejdet med at bygge Skovvangskolen omtrent på det sted, hvor Trøjborg, Riisvangen og Christansbjerg mødes.

Skolebyggeri i en ny stil

Skolen stod færdig ved det nye skoleårs start i 1937, og ingen kunne være i tvivl om, at der var sket et og andet, siden kommunen sidst havde indviet en ny og i øvrigt for sin tid meget moderne skole. Med Læssøesgade Skole fra 1921 havde Ludv. A. Petersen endnu en gang markeret sig som en skolearkitekt af format. Med Skovvangskolen var arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen som vindere af en konkurrence, der resulterede i 22 projekter, ude i et helt andet ærinde, modernismens.

Åbent og funktionelt, enkelt og i overensstemmelse med omgivelserne. Sådan præsenterede den nye skole sig. I røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående 3-etages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser vender mod syd. Med en aula i fuld højde, som fra balkoner skaffer adgang til de mange særlokaler. Med gymnastiksale i lave sidefløje med let og bekvem adgang til udendørs idrætsanlæg og til brug for filmforevisning udstyret med særlige operatørrum. Der var tænkt på alt. Blot ikke på installationer, der kunne gøre det muligt også på den nyeste af byens skoler at servere det varme måltid for eleverne, som et mere eller mindre kriseramt skoleudvalg i december 1937 besluttede sig for at tilbyde som erstatning for den miskendte "Oslo-frokost".

Faldende elevtal og besættelse

Skovvangskolen kunne snart efter starten melde om fulde huse. Statistikken viser, at der i 1940 var ca. 1200 elever og i 1950 ca. 1600. Dette var kulminationen. Herefter faldt elevtallet støt, således at skolen ved årtusindskiftet har ca. 600 elever fra børnehave- til 10. klasse. Hvortil kommer skolefritidsordningen med knap 100 børn. I 1949 fik skolen eksamensmellemskole, og i midten af 50´erne var Skovvangskolen blandt de skoler, der oprettede 9. klasser eller, som det hed dengang, 4. fri mellem.

Skovvangskolen var ikke blandt de skoler, tyskerne beslaglagde allerede i 1942, men 3. marts 1945 fik skolen ubudne gæster, og skolegangen kunne i de følgende måneder kun med stort besvær opretholdes i begrænset omfang. I "Demokraten" for 14. marts 1945 henvendte skolens overlærer sig i en officiel meddelelse til skolens elever, som dagen efter, medbringende danskbog og regnebog, skulle møde "ved Christianskirken, Bethania, Johannes Kirke, Ortopædisk Hospital pg Fr. Nansens Vej 63-65", hvor klasselæreren indtil videre ville forestå undervisningen. Sådan gik det til hen i juni måned. Da var der ryddet op og gjort rent, og elever og lærere kunne vende tilbage til en mere normal dagligdag.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
  • Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Århus byhistorisk udvalg, red. Ib Gejl, 1978

Se også

{{#coordinates:primary|56.175534|10.208733}}