Finsensgades Skole

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

I år er det 110 år siden, Aarhus Byråd besluttede at anlægge en ny byskole på Trøjborg. Baggrunden for beslutningen var akut pladsmangel på de eksisterende skoler på grund af et støt stigende antal skolebørn i Aarhus.

Finsensgades Skole blev opført i 1906-07 af arkitekt Ludvig A. Petersen. Skolen bestod af en hovedfløj i tre etager foruden kælder- og loftslokaler og kunne huse 24 normalklasser. Derudover rådede skolen over et fritliggende gymnastikhus. Som den første skole i Aarhus gik man fra at anvende gasbelysning til elektronisk belysning. Regnskabet for byggeriet lød på 350.716 kroner og 34 øre – eller godt 24,3 millioner kr. i nutids penge.

Finsensgades Skole og Skt. Johannes Kirke. Set mod Skt. Johannes Allé og Finsensgade. I baggrunden Langelandsgades Kaserne, 1909

Fra byrådsforhandlinger til åbning og indvielse

Forslaget om en ny skole blev fremsat for byrådet i marts 1906. Situationen på dette tidspunkt var, at alle kommuneskolepladser var optaget både for formiddags- og eftermiddagsklasserne. Mens man i byrådet hurtigt blev enige om, at behovet for en ny skole var reelt, gik debatten på størrelsen og beliggenheden for den nye skole. Valget faldt på en større byskole af samme type som Ingerslev Boulevards Skole, og den nye skole skulle placeres på Trøjborg tæt ved Johannes Kirken. Grundet en forholdsvis kort tidsfrist besluttede byrådet at anvende arkitekt Ludvig A. Petersen, som også havde tegnet skolen på Frederiksbjerg og derfor med sine erfaringer herfra hurtigt kunne komme op med et projekt i samme stil. Petersen kom senere også til at tegne skolerne på Samsøgade, N.J. Fjordsgade og Læssøesgade.

Skolen blev indviet den 11. juli 1907 ved et festligt arrangement med taler fra skoleudvalgets formand Jakob Jensen, formand for skolekommissionen pastor Lyngby og skolens overlærer Vilhelm Stilling. Inviteret var alle lokale skoleautoriteter, byrådet, arkitekten, bygningskonduktør og håndværkere samt kommuneskolernes samlede lærepersonale. Også pressen var til stede, og Aarhus Stiftstidende kunne efterfølgende berette om ”… et smukt og imponerende bygningskompleks, indrettet med alle den moderne tekniks fremskridt på skolebygningens og hygiejnens område. ”

Dagen efter blev skolen taget i brug af 1185 børn heraf 589 piger og 596 drenge samt skolens nyansatte lærere. Eftersom indvielsen af skolen lå midt i sommerferieperioden, blev eleverne allerede sendt på ferie efter første skoledag. Først efter sommerferien tog eleverne hul på undervisningen på den nye Finsensgades Skole.

Tidligt fri i vintertid

Om de første år på Finsensgades Skole berettes det, hvordan elever fra Christiansbjerg blev sendt hjem en time eller to før tid om vinteren, når vejret var rigtigt slemt. Man ville undgå at eleverne ikke farrede vild i vintermørket. På det tidspunkt lå der ikke meget ud over den nye skole og Sankt Johannes Kirken på toppen af bakken på Trøjborg. Der hvor hospitalet i dag ligger, lå der, ud over den gamle hovedbygning med sidebygning og enkelte små blokke, således kun marker. I området hvor universitetet i dag ligger, lå dengang en grusgrav. Den nye skolebygning ragede altså - sammen med kirken - godt op i landskabet, da de første elever kom vandrende nede fra byen, for at tage den nye skole i brug.

’Forsømmerbogen’

I 1916 satte skolen rekord. Med 712 ulovlige forsømmelser var skolen den Aarhusskole med flest forsømmelser. Forsømmelser blev noteret ned af overlæreren, som hver morgen mellem klokken 8 og 9 besøgte hver klasse. Forsømmelser blev noteret ned i ’Forsømmerbogen’; en protokol der gav overlæreren overblik over de hyppigste syndere blandt eleverne.

Forsømmelserne skyldtes ofte, at forældrene havde brug for børnenes hjælp i erhvervet. Mange virksomheder var drevet på familiebasis, og det var nødvendigt, at børnene hjalp til med virksomhedens drift. Drengene hjalp som regel til i værkstedet eller som bude, mens pigerne assisterede i hjemmet eller i forretningen.

Som straf for forsømmelserne havde skolen mulighed for at idømme forældrene en mulkt (en bødestraf). Et eksempel herpå var 12 øre for førstegangsforseelser og herefter kunne den stige op til 1 krone ved gentagne overtrædelser.

Skolegang under besættelsen

Under besættelsen var flere aarhusianske skoler beslaglagt af tyskerne. De fungerede som indkvartering af både soldater og krigsfanger samt militære undervisningsfaciliteter. Det startede med fire ud af tolv kommuneskoler i Aarhus i 1942. For Finsensgades Skole fortsatte skolegangen frem til 1945, hvor skolen sammen med yderligere fire andre skoler blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Den 3. marts rykkede tyskerne ind og indrettede Finsensgades Skole først som underofficersskole og kort efter som lazarret.

Først tre måneder efter befrielsen var lokalerne på Finsensgades Skole rømmet, istandsat og rengjorte, og eleverne kunne igen tage skolen i brug. Genåbningen af skolen foregik under store festligheder med musik, taler og optog, præcis som det var tilfældet på de andre beslaglagte skoler. Efter krigen opførte skolen en mindeplade for tidligere elever af skolen, der havde mistet livet i modstandskampen. Faldende elevtal og lukning

Skolen oplevede i tiden efter krigen svingende elevtal. Efter rekordantal i midten af 1950’erne på omkring 1500 børn, kæmpede skolen med faldende elevtal og tomme lokaler. I 1988 var det slut med kommunal skolegang på Finsensgade, da byrådet besluttede at lukke skolen ned, og privatskolen N. Kochs Skole overtog bygningerne.

Nils Malmros på Finsensgades Skole

Filminstruktør Nils Malmros var i midten af 1950’erne elev i underskolen på Finsensgades Skole. I slutningen af 1960’erne vendte han tilbage til skolen for at optage filmen ”Lars Ole, 5c”. Filmen havde til formål at forsøge at indfange stemningen fra Malmros’ egen barndom og ungdom i 50’erne. Det gjaldt ikke mindst hans tid på Finsensgade Skole. Filmen havde et yderst begrænset budget, hvorfor Nils Malmros måtte hyre lokale skolebørn ind som skuespillere. Nogle af børneskuespillerne arbejdede for op til 5 kroner om dagen, mens andre gik med til at skyde et par scener, for til gengæld at filminstruktøren gik med til at spille en fodboldkamp efterfølgende.

Optagelserne på Finsensgades Skole stod på i omkring 2,5 år, hvor skolen, som Nils Malmros selv fortæller, aldrig mistede tålmodigheden med instruktør og filmhold. Det viste sig at være besværet værd, da filmen blev lidt af et gennembrud for Malmros og skaffede ham en Bodil for filmen i 1975.

Øvelsesskole for lærerseminariet

Kvindeseminariet i Aarhus indledte sin virksomhed i 1909, og allerede året efter var man med indflytningen i bygningen på Trøjborgvej blevet nærmeste genbo til skolen på den anden side af gaden. Et samarbejde kom hurtigt i gang, og fra 1912 fungerede Finsensgade som eneste øvelsesskole for seminariet. I 1947 udviklede Finsensgades Skole og Aarhus Seminarium sit samarbejde med en årlig praktiklejrskole. Her fik seminariets elever muligheder for at styrke deres faglighed på praktisk vis og få kendskab til den særlige form for undervisning, der blev praktiseret på lejrskolerne.

Senere blev der brug for flere øvelsesskoler, men det var Finsensgades Skole, som i 1970 officielt fik betegnelsen "fast øvelsesskole". Som en følge af det fortsat faldende elevtal på skolen reduceredes virket som øvelsesskole, og værdigheden overgik i 1979 til Vejlby Skole.

Skolens sang

Vor skole, vor skole på bjergets barske top,

med tykke og vejrbidte mure.

Ved kirken du løfter dig over byen op

ungdommelig uden en fure.

Du livets og lærdommens forpost mod nord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE – vi skal aldrig glemme

minderne du gav os om vor bardomstid.

Bag de røde mure er vi hjemme,

om din ære vil vi holde vagt med flid.


Vor skole, vor skole vi mødte første gang

med mor eller far fast i hånden;

vi snøfted’ os gennem den første time lang

og blev så fortrolig med ånden.

For venskabet, som ud af hverdagen gror

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …


Vor skole, vor skole – tålmodig år for år

du fører os gennem dit rige.

Dit mål er det skønne, at alle stadig når

et trin mer’ på dannelsens stige.

Din stræben vi ærer med taktfyldte ord;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …


Vor skole, vor skole – du viser vejen frem,

du leder vor tanke og færden;

i timen du åbner os porten lidt på klem

til visdommens ældgamle verden.

Til livets sejlads får vi tømret et ror;

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …


Vor skole, vor skole – du barndomstidens borg

på bjergets den stormende tinde.

Ved afskeden med dig i glæden blandes sorg,

vi elsker jo livet derinde.

Hvor skæbnen end strør os ud over vor jord,

vi hylder dig af hjertet med begejstring stor:

FINSENSGADE …

Overlærere og inspektører

1907-1932: Overlærer Vilhelm Stilling

1933-1954: Overlærer og senere inspektør Johannes Riber

1954-1973: Inspektør Jens Gerhard Søndergård

1973-1988: Inspektør Henning Bjerring


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
  • Aarhus Byrådsforhandlinger: 08.03.1906, 15.03.1906, 22.03.1906, 29.03.1906, 23.09.1909
  • Finsensgades Skole 1907-1957. 1957. Bestil materiale
  • Finsensgades Skole 1907-1982. 1982. Bestil materiale
  • Aarhus Stiftstidende: 12.07.1907
  • Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978 Bestil materiale

Se også

{{#coordinates:primary|56.169852|10.210000}}