Peter Sabroes Gade
Peter Sabroes Gade er en gade, som ligger på Trøjborg. Gaden går fra Nørre Boulevard langs kommunehospitalets østside frem til Trøjborgvej.
Oprindelig benævnt Finsensgade i 1903, men i 2001 blev den sydøstlige del af denne ændret og navngivet efter redaktør og politiker Rasmus Peter Sabroe(1867-1913). Der havde i 1935 været forslag fremme om, at tværgaden fra Niels Ebbesens Vej (nu Randersvej) til Langelandsgade skulle hedde Peter Sabroes Vej, men det blev afvist i byrådet. Denne gade blev samme år navngivet Tåsingegade.
Sabroe var født i Gødvad ved Silkeborg. Han kom i lære som skomager, men blev uddannet journalist. Kom i 1888 til Demokraten i Aarhus. Blev i 1892 gift med Thyra Møller, og de fik fire børn sammen. Han var medlem af Aarhus Byråd (1900-1908) og Folketinget (1901-1913). Omkom i en jernbaneulykke ved Bramminge og blev begravet på Nordre Kirkegård. Hædret med en statue (1924), der først blev opstillet ved Park Allé, senere flyttet til indgangen til Vennelyst og efterfølgende til Østbanetorvet. Peter Sabroe var med til at oprette Christian 9.s Børnehjem (1908) i de bygninger, hvor Peter Sabroe Seminariet kom til at ligge. Aarhus Børneforsorgsseminarium flyttede ind her i 1967 og skiftede i 1992 navn til Peter Sabroe Seminariet. Fra 2015 er seminariet blev lagt sammen med et tilsvarende og er flyttet til Ceresbyen.
Peter Sabroes Gade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018