Læssøesgade

Fra AarhusWiki

Læssøesgade er en gade, som ligger på Frederiksbjerg. Vejen ligger mellem Schleppegrellsgade og Søndre Ringgade.

Navnegruppe på Frederiksbjerg af danske officerer, der deltog i de slesvigske krige.

Anlagt og navngivet i 1887 efter den danske oberstløjtnant Werner Hans Frederik Abrahamsen Læssøe (1811-1850). Han var født i København. Han udøvede stor indflydelse på sejrene ved Bov og Slesvig i april 1848, men blev siden delvis tillagt nederlaget ved Eckernförde, hvorfor han blev forflyttet fra overkommandoen. Under slaget ved Isted faldt Læssøe, ramt af en kugle i brystet. Gaden indgik i stadsingeniør Chr. Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan fra 1898 og skulle være en forbindelsesvej over jernbanen til en kommende godsbanegård. I 1972 blev navnet for den ældste del af gaden, strækningen fra Absalonsgade til Schleppegrellsgade, ændret til Ankersgade.

Adresser på Læssøesgade

Læssøesgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Læssøesgade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018