Nygade
Nygade er en gade beliggende i Klostergadekvarteret parallelt med Vestergade mellem Vor Frue Kirke og Grønnegade. Oprindeligt bestod gaden af små et-, to- og trefags huse fra 1800-tallet, og i en del af det 20. århundrede var gaden præget af fattigdom og kriminalitet. I årene 1959-65 blev husene nedrevet, hvorefter Arbejdernes Andels Boligforening i 1970’erne opførte en funktionalistisk boligbebyggelse i røde mursten på stedet efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen. Nygade findes fortsat som gadenavn, men hovedparten omfatter i dag et indhegnet fællesareal for boligbebyggelsen.
Den tidligste historie
I slutningen af 1790’erne gav en nedrivning af en faldefærdig rønne i Skidengyden (senere Grønnegade) plads til en sidegade ind i Klostertoften. Den fik navnet Nygade. I begyndelsen blev der opført flere enetages lejeboder, og det blev byens småkårsfolk, der kom til at bo i gaden.
Historie 1801-1940
Nygade opstod først begyndelsen af 1800-tallet, men i 1966 viste arkæologiske fund såsom søm, forarbejdet jern og lerkar dog, at en bosætning på stedet har eksisteret helt tilbage til vikingetiden. Fra 13-1400-tallet blev området kendt som et fattigkvarter.
I folketællingerne fremkom navnet Nygade første gang i 1801. Grundene var på den tid ejet af Harboe Meulengracht (1767-1853) (1767-1853), der både var justitsråd, købmand og skibsreder. Meulengracht annoncerede løbende fra 1803 og frem i Aarhus Stiftstidende med, at man i Nygade kunne købe eller leje boder, dvs. boliger for mindrebemidlede. Den sidste annoncering sås i 1840, og gaden må da antages at have været færdiganlagt, hvorfor den da også ses på kort over byen på dette tidspunkt.
Der opstod hurtigt et præg af fattiggade, hvilket bl.a. kan ses på tidlige fotografier fra 1860’erne af forfaldne huse i gaden. Fattigdommen kunne give anledning til uro og kriminalitet, og det berettedes derfor i 1847, at Nygade indgik i vægterkorpsets natlige patrulje igennem byen. Omkring 1890 var der forslag fremme om at sanere husene, men ingen finansiering til formålet kunne på den tid fremskaffes. I mellemkrigstiden opstod der i Nygade og Vestergade et værtshusmiljø, og heriblandt var mange kroer uden bevilling, dvs. smugkroer.
Slumkvarter i det 20. århundrede
I 1943 foretog Aarhus Boligkommission flere bygningstilsyn af gadens huse, og med det som afsæt kunne betegnelsen slum hæftes på gaden. Slum var egentlig et engelsk slangudtryk fra 1800-tallet, men udtrykket blev fra 1930’erne også brugt af myndighederne i Danmark som betegnelse for kvarterer, hvor bygningsmæssigt forfald påvirkede befolkningens helbred, og hvor kvarteret ofte var befolket af mindrebemidlede og tiltrak personer med lav moral såsom kriminelle.
Boligtilsynene viste, at Nygades huse var sundhedsfarlige og brandfarlige at bo i. Der var dårlige afløbsforhold, rådne og hullede gulvbrædder samt ødelagte mure. Det førte til, at boligkommissionen forbød beboelse i 12 huse, men som følge af tidens boligmangel skulle syv huse først fraflyttes efter 1-2 år, imens beboerne i de resterende fem huse kunne vente 5-12 år med at flytte. Manglende muligheder for genhusning og besættelsestidens mangel på materialer til nybyggeri forhindrede en mere håndfast indsats. Til trods for det fandtes der dog ønsker om en sanering af gaden, og nogle år tidligere i 1940-41 havde Aarhus Kommune derfor købt to huse i Nygade, nr. 6 og 9, med henblik på en senere nedrivning.
Besættelsestiden bragte sortbørshandlere til Nygade, og derudover var gaden præget af vold, druk, spil og prostitution. I 1949-50 var der i en periode faste politipatruljer om natten i hver ende af gaden for at forhindre folk i at falde i kløerne på gadens farverige personligheder såsom Bisse-Anton, Sundheds-Søren, Mose-Egen, Kryster-Frands, Peter Langkniv og lommetyven Gangstejlen. Sidstnævnte kunne efter sigende stjæle en tegnebog med tænderne. Også de prostituerede havde tilnavne såsom Sorte Grete, Moppedissen, Hønen, Rok-Uglen, Loppe-Gudda og Husar-Anna.
En journalist i Nygade i 1950
I september 1950 ønskede en københavnsk journalist fra Ekstra Bladet ved selvsyn at opleve de kriminelle forhold i Nygade. Ved sin ankomst til Aarhus blev han dog advaret om, at ”Der skal De ikke gå ned… Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!”. Journalisten trodsede dog advarslerne, og det ledte til en artikel, som siden med jævne mellemrum har været citeret, idet den giver et levende billede af slummiljøet og -stemningen.
Artiklen, der kom på forsiden af Ekstra Bladet d. 9. september 1950, fik overskriften ”Dette er historien om Danmarks ondeste gade.” I den blev der berettet om, hvordan der var smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Journalisten og hans fotograf blev inviteret indenfor i en af kroerne med ordene ”Ve I køv en bajer?” Her kostede en øl og en snaps to kr. for aarhusianere og tre kr. for københavnere. Besøget på kroen blev imidlertid hurtigt upopulært, da fotografen begyndte at tage billeder. En mand gemte ansigtet, for han var eftersøgt af politiet. Og da journalisten og fotografen kom tilbage dagen efter, måtte de hurtigt flygte fra knyttede næver og onde ansigter. Ikke overraskende konkluderede journalisten, at Nygade rummede ”mere hårdhed, ækelhed og fare” end nogen anden gade i Danmark.
Stilen i artiklen søgte givetvis efter at skabe sensation, for sådanne slumforhold med dårlige sociale forhold og kriminalitet var i virkeligheden ikke anderledes end det, man på samme tid kunne se i andre større danske byer. Men artiklens fokus på forholdene har givetvis påvirket en folkelig interesse for en sanering af gaden, og i de følgende år kom der da også skred i disse planer på politisk niveau.
Sanering og højhusplaner 1950’erne og 1960’erne
I 1950-52 nedrev Aarhus Kommune 12 huse i gaden, og i 1951-54 opkøbtes yderligere nogle huse med henblik på nedrivning. Men først i 1959 begyndte arbejdet med at lave en samlet saneringsplan med henblik på at opnå statslig økonomisk støtte i henhold til saneringsloven. I planerne fremkom et ønske om at bygge et 11 etagers højhus på grunden. Denne intensive udnyttelse af det begrænsede areal afspejlede, at Aarhus Kommune på den tid havde pladsmangel til byudvikling, idet der endnu ikke var sket en sammenlægning med forstadskommunerne. Kommunen ville derfor forhindre en befolkningsvandring til nabokommuner såsom Viby, Åbyhøj, Brabrand, Hasle og Risskov gennem højt byggeri, som kunne give plads til mange beboere på et kompakt areal inden for kommunegrænsen.
Højhusbyggeriet afspejlede også en kommunal interesse i tiden for at gennemmodernisere det aarhusianske byrum med trafikvenlige og erhvervsvenlige anlæg. I det omkringliggende kvarter forestillede de kommunale planlæggere sig, at kørebanen på Vestergade skulle gøres bredere gennem en total nedrivning af karréstrukturens 2-300 år gamle bygårde. Samtidig skulle den østlige del af Møllestien (hvor Lokalcenter Møllestien i dag ligger) nedrives og erstattes af en tankstation og et parkeringshus til 337 biler.
Det statslige Saneringsnævn skulle godkende saneringssagen for at statsstøtte kunne opnås fra Boligministeriet. Saneringsnævnet udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klods opad Vor Frue Kirke og Kloster. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med det som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.
Nygade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Andersen, H. Hellmuth og H. J. Madsen: "Nygade i Århus : Bidrag til teorien om det ældste Århus", Kuml, 1966, s. 7-29.
- Boligtilsynsrådet (1888), Journalsagsarkiv 1940-1982: 2-118/43 – 2-123-43, 2-131/43 – 2-145/43 og 2-69/60, Rigsarkivet, København.
- Byplanvedtægt nr. 6: Etageboligbebyggelse ved Nygade, Frue Kirke Vestergade i Århus C, Aarhus-Skejby, juni 1964
- ”Dette er historien om Danmarks ondeste gade”, Ekstra Bladet, d. 9. september 1950, s. 1 og 4.
- Sejrs Sedler
- Udkast til byplanvedtægt nr. 18 (Østre Møllesti), Aarhus Kommunes Juridisk-Teknisk Kontor, Aarhus Stadsarkiv.
- Aarhus Boligkommission: Journalsager vedr. ejendomme 1941-1985, kasse nr. 15, Erhvervsarkivet.
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
