Brabrand
Brabrand er en forstad til Aarhus, der ligger 6-9 km fra centrum, lige nord for Brabrand Sø. Byen hører til Brabrand Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. I 1970 kom Brabrand-Sønder Årslev Kommune med i Aarhus Kommune.
Brabrand var oprindeligt en landsby. I 1682 var der 13 gårde og 3 huse med jord. I 1862 kom jernbanen til byen, hvilket gjorde, at landsbyen udviklede sig til en stationsby. Jernbanen betød, at der kom skred i byens udvikling, da den gav en større kontakt til Aarhus.
Fra landsby til stationsby og forstad
Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved Brabrand Sø og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.
I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård. Den 3. september blev der holdt en åbningsfest, hvor blandt andre kong Frederik den 7. og grevinde Danner deltog. De var også gæster på den første tur med tog mellem de to købstæder. Undervejs til Langå blev toget efter kongens ordre standset adskillige gange, også i Brabrand, der var første station efter Aarhus. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå mange år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Her brugte man stadig oftest heste. Mindrebemidlede, der var nødt til at spare jernbaneudgiften, gik også ind til købstaden.
Jernbanens indtog fik en betydning for Brabrandområdet. Nord for bygaden lå de fleste gårde og huse, og bagved dem blev der fjernet meget jord, for at man kunne gøre terrænet fladt til jernbanens anlæggelse. Efter at jernbanetrafikken var blevet en kendsgerning i 1862, fik Brabrand forbindelse med den store verden, men byen bevarede dog til efter 1900 den gamle bondelandsbys præg, da stationen og jernbanen ikke gjorde noget indgreb i byens gamle opbygning. Byen bibeholdt bl.a. to gadekær, der også var branddamme. Her stilledes kreaturerne, når de skulle drikke på vej hjem fra marken til de gamle bindingsværksgårde. Dem lå der en del af, og mange fandtes i byen et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det sidste stykke gadejord blev købt i 1919 af smedemester Jakob Rasmussen.
I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen mellem Skovbakkevej og Truevej, hvilket er det område, hvor mennesker har boet siden oldtiden. Byen havde indtil 1862 kun en gade (den nuværende hovedgade), men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse. Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område, hvormed der blev opført huse uden for området ved Skovbakkevej-Truevej.
Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. I 1910'erne opførte man villaer i alle byens udkanter, og nye veje blev anlagt. Ejendomme blev ligeledes opført langs hovedvejene uden om byen, og det blev startskuddet til, at Brabrands bebyggelse langsomt voksede sammen med Aarhus.
Skoler
Skoleforholdene i Brabrand nævnes første gang i 1660, hvor man omtaler en skole i byen. I 1717 bliver skoleforholdene beskrevet således: ”Udi Brabrand er et Skolehus, bygt af Brabrand Bymænd paa samtlig Byens Grund, hvorudi holdes Skole af Degnen Michel, Studiosus, til hannem søger Ungdommen af Giellerup.” Skolehuset lå ved siden af Brabrand Kirke.
Der har i byen været flere forskellige skoler ud over Brabrand Skole, som var hovedskolen. Blandt andet Brabrand Privatskole og Brabrand Realskole, der blev indviet i 1912.
Brabrand Kirke
Brabrand Kirke blev opført i den første halvdel af 1200-tallet, men der har muligvis ligget en trækirke på samme sted inden da. I 1300-1500-tallet blev kirken udvidet med et våbenhus og forlænget mod vest. Kirketårnet blev tilføjet i 1880, og med sognets kraftige befolkningstilvækst fremkom der i 1918 et ønske om en udvidelse af kirken. I 1924-1925 blev kirken derfor udvidet og kraftigt restaureret. Under restaureringen dukkede der kalkmalerier frem på alle vægge, som tilsyneladende fortalte en sammenhængende historie.
Døbefonten stammer fra 1200-tallet, mens altertavlen og alterkalken er fra 1500-tallet. Prædikestolen kan dateres til 1650.
Et sagn fortæller, at der i kirkens nordmur har eksisteret et kammer, hvor præsten under svenskekrigene i 1657-1660 skulle have gemt sig.
Hans Broges Bakker
Hans Broges Bakker er opkaldt efter Hans Broge, der var Aarhus' største købmand. Grunden til, at man opkaldte området efter ham, var, at hans sommerbolig lå i området. Hans Broge havde en stor villa med park. Parken blev skænket til Aarhus Kommune i 1901, hvorefter den blev brugt som festplads. Hans villa blev revet ned i 1987, men vejen, den lå på, bærer stadig hans navn – Hans Broges Vej.
Gellerup
Gellerup er officielt tilhørende sit eget sogn, men er stadig en del af postnummeret Brabrand. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, Gellerupparken, som Brabrand Boligforening har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen (1919-2008) og Mogens Harbo. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer.
Brabrand Nord
Nord for den oprindelige landsby opstod i mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på det sted, der tidligere dækkede over den større ejendom Holmstrup gård samt Holmstrup Mark og højen Skjoldhøj. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte gårde og tilhørende marker, der dog måtte vige for større byggerier. Skjoldhøjparken og Skjoldhøjkollegiet var noget af det byggeri, der blev opført på området.
Skjoldhøjparken
Skjoldhøjparken er et kvarter med parcelhusbebyggelse, der er beliggende mellem Aarhus-bydelen Tilst og Aarhus Vest-bydelen, ca. 7 km. vest for Aarhus C. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.
Området rummede oprindeligt små husmandssteder, men i 1960'erne blev der udstykket grunde. Byggeriet blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne Friis & Moltke deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975, og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.
Befolkningsudvikling i Brabrand
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 381 |
| 1850 | 705 |
| 1870 | 427 |
| 1880 | 514 |
| 1901 | 1477 |
| 1916 | 1352 |
| 1930 | 2650 |
| 1955 | 4315 |
| 1960 | 5699 |
| 2010 | 6618 |
Brabrand på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: ”Danmark, bind 8,” fra 1964
- August F. Smith: ”Brabrand og Aarslev Sognes Historie, bind 1-7”, fra 1938-1955
- Webkort for Aarhus Kommune (link oktober 2021)
- Krak, historisk kort, https://map.krak.dk/?c=56.272667,10.174552&z=17&l=historic
- https://da.wikipedia.org/wiki/Skjoldh%C3%B8jparken
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
- http://digdag.dk/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
