Knud Blach Petersen (1919-2008)
| Knud Blach Petersen
|
_Knud_Blach_Petersen_Preben_Tolstoy_Aarhusbilled.jpg) Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen.
Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By. |
Personlige detaljer
|
Navn Knud Blach Petersen | Nationalitet Dansk | Født 1919 | Død 2008 | Forældre Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach | Ægtefælle(r) Alice Knudsen | Erhverv Arkitekt |
Knud Erik Blach Petersen (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.
Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet Store Torv 3 til Landmandsbanken, Gellerupparken, flere skoler, herunder Bakkegårdskolen i Trige og Rundhøjskolen i Holme, og Skjoldhøjkollegiet.
Biografi
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i Dannebrogsgade i Aarhus og døde den 2. april 2008 i Åbyhøj.
Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med Brabrand Boligforening, hvor han blandt andet har tegnet Hans Broges Parken (1951-1952), Søvangen (1952-1959) og Gellerupparken (1968-1972). Derudover stod han bag Landmandsbanken på Store Torv 3 (1959), Jaka direktørbolig (1959), BP-huset (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på Hans Broges Vej 9B i Brabrand (1964), Glasalstrup i Hasselager (1965), Rundhøjskolen i Holme (indviet 1966), Busgadehuset (1972) og Skjoldhøjkollegiet (indviet 1973).
Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på C.F. Møllers Tegnestue. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på Hjortensgade 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til Kystvejen 45 i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne Herbert Jensen og Mogens Harbo.
Arbejde
Generelt for perioden
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”
Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som Knud Friis, Elmar Moltke Nielsen og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen Rundhøjskolen i Holme, der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”
Brabrand boligforening
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for Brabrand Boligforening, som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen (1951-1952), Skovgårdsparken (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt Mogens Harbo.
Gellerupparken (1968-1972)
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.
Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).
Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.
Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.
Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.
Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).
Busgadehuset (1972)
Busgadehuset har adresse på Frederiksgade 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt “den europæiske attraktion” og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og “fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”
Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. (Århus Stiftstidende, 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).
Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem Jørgen Lenger fra Venstresocialisterne mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).
Jaka direktørboligen i Brabrand (1959)
Blach Petersen og arkitekt Herbert Jensen tegnede sammen Jaka direktørboligen i Brabrand i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.
Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over Brabrand Sø og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.
Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).
Egen villa i Brabrand (1964)
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på Hans Broges Vej 9B i Brabrand.
Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da Aarhus Permanente Udstilling kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: “Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.” (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).
Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).
Glasalstrup i Hasselager (1965)
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning Glasalstrup i Hasselager i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.
Bygningen blev opført for glasfirmaet J.A. Alstrup, og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).
Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).
Personlige historier
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra Viby J i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne Elmar Moltke Nielsen, Knud Friis og David Birnbaum, som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.
I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).
Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).
Liste over bygninger i Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1944-1951 | Brabrand | Brabrandstien | Tilknyttet som medhjælper. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18. |
| 1951-1952 | Hans Broges Vej, Brabrand | Hans Broges Parken | 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke. Udarbejdet sammen med Jens Hogaard Andersen for Brabrand Boligforening. |
| 1951-1952 | Vandværksvej 14, Brabrand | Klub- og bådehus ved Brabrand Rostadion | Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17. |
| 1952-1959 | Louisevej, Brabrand | Søvangen | 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for Brabrand Boligforening. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8. |
| Indviet 1953 | Koltvej 15, Hasselager | Bavnehøj Skole | Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen. Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2. |
| 1953 | Fredensgade 45, Aarhus C | Rutebilstationen i Aarhus | I samarbejde med Herbert Jensen. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18. |
| 1957 | Silkeborgvej, Brabrand | Vest-Teatret i Brabrand | I samarbejde med Knud Friis. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18. |
| 1959 | Store Torv 3, Aarhus C | Landmandsbanken | Udarbejdet i samarbejde med Herbert Jensen. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15. |
| 1959 | Høiriisgårdsvej 8, Brabrand | Jaka direktørbolig | Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18. |
| 1959 | Holme | Coca-Cola tapperi | AarhusArkivet |
| 1959-1965 | Brabrand | Skovgårdsparken | Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10. |
| 1960 | Guldsmedgade 3-9, Aarhus C | Søjlehuset | I samarbejde med Herbert Jensen. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15. |
| 1960-1962 | Louisevej 29, Brabrand | Gellerupskolen (nu Sødalskolen) | Udarbejdet sammen med Knud Friis. Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17. |
Knud Blach Petersen (1919-2008) på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i Historisk Samfund for Århus Stift (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
- Nekrolog over Knud Blach Petersen i Århus Stiftstidende den 4. april 2008
- glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
- Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus
