Trige
Trige er en satellitby i Aarhus Kommune, som hører under Trige Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte i perioden 1842-1967 til Trige-Ølsted Sognekommune og i 1967-1970 til Trige Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Trige er tidligere kendt som: 1302 Trøcke, 1439 Thryggy.
Trige Sogn består af Trige, Pannerup, Hæst, Bærmose, Præstemark.
Historie
Området har været beboet længe, i en grusgrav nordvest for Trige er fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder. 3 langhøje og 31 høje, hvoraf 14 nordøst for Trige, er sløjfet eller ødelagte.
I byen Trige fandtes i 1963 kirke, præstebolig, skole (for Trige og Ølsted), opført i 1929 og med bibliotek oprettet 1934, kommunekontor, forsamlingshus, sportsplads, filial af Landbosparekassen i Aarhus, asfaltfabrik og to gartnerier.
Thomasminde
blev dannet i 1838 ved sammenlægningen af to gårde (i alt 17 tønder hartkorn) af C.F. Olsen og O. Jansen. I 1856 blev Thomasminde købt af B. G. Koch, bankdirektør i Hjørring for 114.000 rigsdaler, som forøgede den til 48 tønder hartkorn og solgte den i 1876 for 460.000 kr. til landbrugskandidat Waldemar Pontoppidan, hvis søn overtog den i 1920. Jysk Landhypotekforening solgte den i 1930 til J.P. Rasmussen for 660.000 Kr. Pedersminde blev 1927-29 solgt for 150.000 kr. af A.S.J. Schous enke til W. Pontoppidan, som udstykkede den. I alt 266 hektar af Thomasminde blev i de år udstykket.
Kirken
Trige Kirke var under Kærbygård 1682 til 1709, hvorefter den var i eje af Nikolaus Seidelin (Sognepræst i Skanderborg) 1709-1712, amtmand Hans Nansen, Skæring Munkgård, 1712-1730, Niels Langballe, Aarhus, 1730-1752, rektor Jens Worm, 1752-1775,. I april 1775 kom den igen under Kærbygård, ved slægten Secher. 1805 overtog borgmester Niels Hvid fra Aarhus og Mikkel Kaae, Gråmølle, kirkens indtægter med vedligeholdelsespligter, men fra 1810 blev tienden gradvist afhændet til sognet, og kirken overgik til selveje fra 1.1. 1911.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Det gamle Trige ligger i fladt terræn og Trige hovedvej i terræn svagt skrående med Byhøjen som top. Byens beplantning som helhed træder ikke særligt frem, området Smedebroen-etagebyggeriet må endda betegnes som meget bart.
Bygninger og erhverv:
7 gårde og 151 beboelseshuse med udhuse. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 13.6% gård-orienteret, 73,9% beboelses-orienteret, 2,5% offentlig, 2,5% industri og 2,5% med kombinerede funktioner.
Vejnet:
Trige er opbygget i tre dele: 1) Det gamle Trige, hvor vejnettet er præget af moderat trafikerede biveje, som er asfalterede og kun delvis med fortove. 2) Trafikken på den retlinede Randersvej dominerer helt denne bydel. Derfor er de tilstedeværende fortove livsnødvendige. Byhøjvejen er dog en grusvej uden fortove og kun meget lidt trafikeret. 3) de to dele 1) og 2) er i løbet af de sidste årtier som følge af det Aarhusianske pres vokset sammen i boligbyggeri, bygget langs regelmæssigt grenede asfaltveje med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 400 |
| Antal bygninger | 204 bygninger fordelt på 170 ejendomme, heraf 7 landbrug |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
| Særkende for landsbyen | Som bevaringsværdifuldt byområde bør nævnes de første 5-6 huse langs begge sider af Bærmosevej. Den vigtigste negative faktor for Trige er den for store målestok, som langsomt turer med at ødelægge landsbyen; den gennemgående hovedvej, udstillingen af Harvester International og det igangværende etagebyggeri er eksempler herpå. Derudover er byen behersket af en del uorden; især Smedebroen og Randersvej gør et uordentligt indtryk. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Trige på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
Danmarks Kirker, 4. bind, 1980, s.1707.
Trap Danmark, bind VIII, 1963.
