Trige Kirke

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Trige Kirke.
Fotograf: Børge Andre Venge, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.

Trige Kirke ligger på en bakketop øst for landsbyen, Trige. Kirkens romanske skib og kor med mure af granitkvadre over en profileret sokkel blev sandsynligvis bygget i anden halvdel af 1100-tallet. Kirkens romanske døbefont af granit stammer fra omtrent samme tid.

Kirken havde oprindeligt et bjælkeloft, der i 1400-tallet blev udskiftet med et krydshvælv i koret. I senmiddelalderen opførtes kirkens første tårn ved skibets vestlige ende, og omkring denne periode byggedes sandsynligvis også kirkens tidligere våbenhus af munkesten. I 1624 faldt kirketårnets øverste del sammen, men i stedet for at genopbygge det forlængedes skibets tag henover tårnunderdelen, og en tagrytter med klokke opførtes i vestgavlen. Tårnrummet blev på et ubestemt tidspunkt herefter lagt sammen med kirkerummet, så det fungerede som en forlængelse af skibet. I 1664/65 afløstes tagrytteren af et spir og klokkeværk over våbenhuset, der senere sløjfedes til fordel for en ny tagrytter af bindingsværk i vestgavlen, hvor den gamle havde stået.

I 1876 foretoges en stor ombygning af kirken under ledelse af arkitekt Carl Lange fra Aarhus, da kirkens tilstand ifølge provstesynet året før var blevet ”jammerlig, både indvendig og udvendig”. Ved ombygningen fik kirken sit nuværende udseende. Tagrytteren blev erstattet af et nyt kirketårn, der opførtes i blank mur med hjørnelisener, dekoreret gesims og pyramidespir, ovenpå af det senmiddelalderlige tårns underdel. Tårnafsnittet blev beklædt med kvadre, så det passede til korets og skibets facader, der i samme omgang blev afrenset og harmoniseret. Kirken fik sine fem store, rundbuede vinduer af støbejern, der byggedes murstensgesims, nye gavltrekanter og lav taghældning. Våbenhuset blev revet ned, og et nyt indrettedes i tårnbygningen. Indvendigt udlignedes murtykkelse i skibets vestende, væggene blev glatpudset, og træloftet blev lavet til kassetteloft.

Ved ombygningen i 1876 fik kirken ny alterudsmykning i nygotisk stil, og den gamle udsmykning placeredes på loftet. I 1923 byttede man imidlertid rundt igen, og i kirken står derfor nu en altertavle bygget i Mikkel van Grønningens værksted i Hornslet i 1610’erne. Tavlen, der siden har undergået flere ændringer, blev formodentlig skænket til kirken af lensmanden på Aarhusgård i årene 1602-13, Carl Bryske, og hans hustru, Fru Elsebe Bille.

Trige Kirke tilhørte efter reformationen kongen. I 1682 overdrog den daværende konge, Christian V, kirken til Marie Sophie Bielke ved et mageskifte. Marie Sophie Bielke var gift med admiral Christian Bielke til Kærbygård, som kirken blev indlemmet under. Den fuglte herefter Kærbygård frem til 1709, hvor den afhændedes til sognepræsten i Skanderborg, Nikolaus Seidelin, der igen solgte den videre til amtmand Hans NansenSkæring Munkgård i 1712. Den fulgte gården frem til 1730, hvor kirken overgik til Niels Langballe, og efter hans død i 1752 overgik den til kirkens rektor, Jens Worm. I 1775 solgtes kirken til Secherslægten på Kærbygård og fulgte dermed igen gården frem til 1805, hvor kirkens indtægter og vedligeholdelsespligt blev overdraget til Aarhus borgmester, Niels Hviid, og Mikkel Kaae i Gråmølle. I årene efter 1810 blev kirketienden gradvist overdraget til sognet, og i 1911 overgik kirken til selveje.

Se også

Trige Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Trige Kirke

Litteratur og kilder