Jens Worm (1716-1790)

Fra AarhusWiki
Portræt af Jens Worm efter maleri af A. Brünniche på Horsens Statsskole, 1758, Den Gamle Bys billedsamling.

Jens Worm var faglitterær forfatter, rektor og leksikograf i Aarhus.

Født 24. august 1716 i Aarhus, død 31. december 1790 i Aarhus og begravet i Ølsted.

Søn af den sidste teologiske lektor i Aarhus Oluf Worm (1672-1743) og Karen Knob.

Gift i 1754 med Anna Mikkelsdatter Müller (1701-1774), som tidligere havde været gift med præsten Gregers Jochumsen Bruun (1672-1742) og derefter med krigsråd, vejer og måler i Aarhus Niels Langballe (1687-1752). Jens Worm bekostede en mindeplade for hustruen og Niels Langballe samt dennes første hustru, Wita Seidelin (1695-1734), i Ølsted Kirke.

Uddannelse

Jens Worm blev privat dimitteret fra Københavns Universitet i 1733, tog attestats i 1736. Under studiet fik historikeren Hans Gram særlig betydning for ham og har fremhævet hans råd, vejledning og ypperlige bogsamling. Det var sandsynligvis også Hans Gram der i 1739 fik Jens Worm med i arbejdet på den da påbegyndte reviderede bibeloversættelse.

Rektor ved Aarhus Katedralskole

I 1740 blev Jens Worm konrektor ved Aarhus Katedralskole og tog samme år magistergraden. Reelt set varetog han arbejdet både som konrektor og rektor, da rektor var svagelig, og efter hans død i 1752 blev Jens Worm rektor. I 1754 blev Jens Worm desuden professor Philosophiai. Han endte med at være tilknyttet Katedralskolen i hele 35 år, indtil han i 1775 nedlagde embedet med anerkendelse for stor dygtighed, myndighed og flid.

Det lykkedes ham i løbet af sin tid ved Katedralskolen at få opført en tilbygning til skolen, som blev indviet i 1766, selv om han i store træk selv måtte skaffe pengene til det. Egentlig skulle kirkerne vedligeholde byernes lærde bygninger, men det viste sig umuligt at finde penge til det der. Derfor måtte Jens Worm på charmeoffensiv, og det lykkedes ham at få beløb ind fra præster, testamentariske gaver og andre gaver fra velhavende personer. Det rakte ikke helt til byggeriet, så der blev udstedt obligationer til de sidste kreditorer - og der blev brugt 20 rigsdaler på lodder i Statslotteriet, men der optræder ingen lotterigevinst i regnskabet, så det har nok været en nitte.

Tillidshverv og forfatterskab

Inden han forlod Aarhus Katedralskole havde han påbegyndt det litterære værk "Forsøg til et Lexikon over danske, norske og islandske Lærde Mænd, som ved trykte Skrifter har gjort sig bekjendte", som han udgav i tre dele i årene 1771-1784. Det er det første egentlige forfatterleksikon herhjemme i Danmark. Det var en bedrift at skaffe oplysninger til værket, selvom han fik hjælp fra flere sider. Men den kun begrænsede adgang til anseelige bogsamlinger fik ham til at ønske "..om der i Provincerne bleve anrettede offentlige Bibliotheker paa et og andet Sted, som vilde viste føde og veligeholde Lysten til Studeringer hos mange..."

Mens det arbejde stod på, fik han 1777 i Videnskabernes Selskabs Skrifter udgivet "Forsøg til en Skole-Historie, forestillende de Latinske Skolers og Skole-væsenets Tilstand i Dannemark for Reformationen". Han varetog også tillidshverv som "Medcommiteret ved Extraskattens Ansættelse for de Fattige" og blev udnævnt "som Landmand ved forefaldende Tvistigheder om Fælleskabets Ophævelse i Havreballegaards Amt".

Litteratur og kilder