Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)

Fra AarhusWiki
Carl Lange

Arkitekt og murermester Carl Christan Eduard Lange, medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1873 - 31. december 1878.

Født 5. december 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus. Forældre: snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp. Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. februar 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.

Karriere

Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt F. Meldahl ved opførelsen af Frijsenborg.

Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i Århus Stiftstidende:


"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Decorationsarbeide."


"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"

Langes bygninger

Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder i slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.

Bygninger i Aarhus

Langes andre poster

Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1871 var han medstifter af Frimurerlogen i Aarhus. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl, Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
  • Århus Stiftstidende 11.01.1869, 16.01.1869
  • Søgning i SejrsSedler.dk på Lange