Hotel Skandinavien
Hotel Skandinavien lå på hjørnet af Skt. Clemens Stræde og Skt. Clemens Torv; der hvor en nyere Nordea-bankbygning senere skulle opføres. Hotel Skandinavien var byens næstældste hotel og blev nedrevet i 1962. Nedrivningen markerede enden for det gamle hotel, der var blevet startet i 1845. Til gengæld blev det startskuddet på en genfortælling af en endnu mere spændende historie; nemlig Aarhus’ ældste historie.
På trods af det nordisk klingende navn skal ophavsmanden til Hotel Skandinavien findes i en lille italiener ved navn Antonio St. Pietro. I 1832 kunne man på Sct. Olufs marked i Aarhus møde St. Pietro, som solgte galanterivarer, parfumer og andre fine genstande fra sin stand. I Aarhus mødte St. Pietro Madame Anne Schucany. Madame Schucany var fraskilt fra den schweiziske Louis Schucany, som hun havde drevet et gæstgiveri og konditori sammen med i en gård på Kødtorvet (i dag Skt. Clemens Torv). I 1833 blev St. Pietro og Madame Schucany gift [1], og St. Pietro flyttede ind i gården på Kødtorvet, hvor han, ved siden af sin egen handel, hjalp med at drive sin nye kones konditori.
I 1836 søgte St. Pietro for første gang kongelig bevilling til at åbne et gæstgiveri i gården på Kødtorvet. St. Pietros nabo K.N. Knudsen, der drev Hotel stadt Kopenhagen på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv, gjorde indsigelser, og bevillingen blev nægtet. Knudsens indsigelser gik på at St. Pietro med sin kone i forvejen drev flere givtige forretninger. Desuden skrev Knudsen i sine indsigelser mod St. Pietros gæstgiveri, at hvis han selv kunne blive bevilget et pengelån, kunne han bringe sit eget antal af værelser op på 40, og et ekstra gæstgiveri ville således være overflødigt.
Oprettelse
Derimod blev der i 1838 givet bevilling til gæstgiver Niels Larsen fra Odense til oprettelse af Hotel Royal på Store Torv, hvilket yderligere mindskede St. Pietros chancer for en bevilling. Til St. Pietros held gik Knudsen fallit og St. Pietro købte efterfølgende Knudsens gæstgivergård. I 1842 fik St. Pietro endelig sin bevilling på betingelse af, at han opgav sin galanterihandel. I februar 1845, efter en ombygning af gården, slog St. Pietro dørene op for sin gæstgivergård Skandinavien. Glæden var dog kort for St. Pietro, da han allerede året efter døde, hvorefter enken solgte etablissementet.
Hotel Skandinavien blev i 1847 overtaget af Jakob Christensen Fastrup, som tilføjede billard og salg af øl til stedet. I 1856 var det Fastrups svigersøn Niels Jensen, der overtog stedet. I 1859-1860 opførte Niels Jensen en ny hotelbygning på hjørnegrunden ved Barbergyden (i dag Skt. Clemens Stræde) og Kødtorvet. Denne bygning stod ind til nedrivningen i 1962. Med jernbanens indtog i Aarhus i 1862, oplevede byen et boost i gennemrejsende og turister. Niels Jensen var ikke sen til at udnytte denne chancer, og i 1863 indførte han en omnibus (hestetrukken vogn), som flere gange dagligt kørte mellem banegården og Hotel Skandinavien.
I 1877 solgte Niels Jensen Hotel Skandinavien for 160.000 kr. til tidligere hotelforpagter i Ribe Jacob Sørensen, som ejede hotellet indtil sin død i 1885. I 1883 tillod Jacob Sørensen, at der i et af hotellets lokaler blev indrettet Aarhus’ første telefoncentral, og som følge deraf havde hotellet i resten af sin levetid de første tre telefonnumre i Aarhus. Efter Sørensens død blev hotellet forpagtet ud til først H.J. Davidsen og derefter George Jørgensen, som i 1894 købte hotellet for 180.000 kr. Jørgensen solgte i 1901 hotellet videre til Carl Nielsen for 250.000 kr. Carl Nielsen havde tidligere drevet hotel i Boston, USA og indrettede en amerikansk bar i Hotel Skandinaviens kælder. Allerede året efter solgte Carl Nielsen hotellet for 255.000 kr. til bogholder Elvin Wistoft og fotograf Hadrup.
Wistoft og Hadrup moderniserede hotellet med elektrisk lys og nyt tapet samt nye møbler. I 1906 blev hotellet endnu engang solgt; denne gang til Centralhotellets forpagter L. Petersen for 400.000 kr.
Under første verdenskrig blev hotellet solgt hele fire gange, sidst til Hotelejer Hans Boisen for 600.000 kr. Indtil 1931 drev Boisen hotellet som et stille familiehotel. Herefter blev hotellet solgt til N.P. Eilersen, som tidligere havde drevet Koncerthallen, og som i 1943 solgte hotellet videre til Magasin du Nord. Magasin ville gerne opføre et nyt kompleks på grunden, men opgav efter krigen disse planer og solgte i stedet bygningen til Andelsbanken. Da Andelsbanken havde svært ved at få tilladelse til opførelse af en ny bygning på stedet, fortsatte hoteldriften under forskellige forpagtere
I november 1962 udbød Andelsbanken nedrivningen af hotellet i licitation, og kort efter begyndte nedrivningen. Arkæologerne fra Forhistorisk Museum (i dag Moesgård Museum) skulle inden opbygningen af den nye bank undersøge byggegrunden for arkæologisk materiale. Under resterne af middelalderhuse og affaldsdynger, tre meter under det nuværende gadeniveau, fandt arkæologerne resterne af det ældste Aarhus. Her fandt man gader, hegn, huse, værktøj, brønde, et hovedløst skelet og mange andre genstande fra vikingetiden. Fundet var så enestående, at det blev besluttet at lave et museum på stedet. Dette kom dog til at betyde en væsentlig forsinkelse samt ændringer i de oprindelige byggeplaner. Resultatet kan stadigt ses på Vikingemuseet i kælderen af Nordea på Skt. Clemens Torv.
Se også
Skejby Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Hans Jørgen Madsen, H. Hellmuth Andersen, P.J. Crabb, Århus Søndervold - En byarkæologisk undersøgelse, Gyldendal 1971
- Emanuel Sejr, Århus-Mosaik, Århus byhistoriske Udvalg, 1967
- Århus Stiftstidende 14.05.1842, 23.07.1842, 08.02.1845, 23.05.1846, 05.01.1863
- Moesgård Museums hjemmeside
- ↑ Aarhus Vor Frue sogn, 21. december 1833: 37-årig Antonio St. Pietro viet til Anne Regina Schucany f. Mollenberg
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 77-80
