Paradisgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Paradisgades Skole set mod Nørregade.

Paradisgade går fra Studsgade til Nørregade, og er anlagt i 1861. Gaden er navngivet efter den i Studsgade beliggende gård Gamle Paradis, hvis ejer, gartner Rasmussen, havde indrettet en stor have langs det, der i dag er Paradisgade. Af markante institutioner i gaden kan nævnes Paradisgades Skole opført 1862 og Aarhus Håndværkerforenings bygning 1868-1944. Derudover er det også i Paradisgade, at man finder biografen Øst for Paradis.

Gadens navn blev afgjort ved lodtrækning, efter en afstemning mellem de tre bud Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade resulterede i dødt løb mellem de to første muligheder.

I 1910 fik Paradisgade, som den første i Aarhus, chaussébrolægning.

Slikbutikken Paradisgade nr. 1

Gadens paradisiske karakter (i hvert fald for slikmunde) understreges af det, der er blevet kaldt dens ”tredje institution”, efter skolen og håndværkerforeningen, nemlig ”vaffelmutter” Nielsine Nielsen, der i foråret 1909 åbnede sin slikbutik i Paradisgade 1 på hjørnet til Studsgade. Fra starten var slikfigener specialet (figener klemt flade, dyppet i sirup og sat på en pind), men fra 1913 kom der isvafler til. Fra slutningen af 1930’erne blev Vaffelbageriet videreført af hendes søn H. Rosenlund Nielsen, der drev butikken indtil lukning i 1968.

Aarhus Håndværkerforening i Paradisgade

1867-68 opførte Aarhus Håndværkerforening en bygning på Paradisgade 3, bl.a. indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den natten til 4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved den side af bygningen, der gik ud mod Borggade. Resultatet var omfattende: En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende Borggade og Nørregade.

Paradisgade 5-7 opførte håndværkerforeningens stiftelse i 1866-67 desuden en bygning indrettet med 8 boliger ”til Foreningens værdige, trængende Medlemmer eller deres Enker.” Nedlægningen af bygningens grundstensdokument 27. juni 1866 blev foretaget af kong Christian IX, i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester Ulrich Christian von Schmidten og håndværkerforeningens bestyrelse. I 1889 udvides med en etage, og dermed fire nye boliger.

Bygningen blev taget godt imod: Kong Christian, der i forbindelse med sit besøg lovede at støtte stiftelsen, når opførelsen stod færdig, donerede i 1867 således 200 rigsdaler til stiftelsen. Ligeledes i Århus Stiftstidende lykønskes håndværkerforeningen 11. december 1866 med den nyopførte bygning, der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om, hvad selv smaa Kræfter ved Enighed, Udholdenhed og en god Bestyrelse formaaer at udrette”. Paradisgade 5-7 er i dag fredet.

Kilder

  • Om Paradisgade i Kommuneatlas
  • Hist og Her i Aarhus, Peder Jensen, Marselis, 1972, s. 43
  • Århus Amtstidende, 4/12-1944
  • Århus dengang og nu, bind 2, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johannesen, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Århus Stiftstidende 11/2-1866
  • Århus Stiftstidende 23/8-1867

{{#coordinates:56.159963|10.211027}} {{#coordinates:56.159672|10.209958}}