Studsgade 27

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.160006,"lon":10.211014,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":16,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003EStudsgade 27\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Studsgade 27\n","link":"","lat":56.160006,"lon":10.211014,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Ejendommen på Studsgade 27.
Foto: Poul Pedersen, 1974.

Studsgade 27 er en adresse på Studsgade i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i Latinerkvarteret, og begynder ved Klostergade i sydlig retning, afbrudt af Paradisgade for at stoppe ved Nørreport.

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand Søren Bach, der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen H. C. Christensen i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder Hans Peter Dragsted i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

Om den nuværende bygning

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

Historisk gennemgang

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Maren Clemensdatter, gift med borgmester Anders Lydichsen ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen. Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør Peter Schmidt. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.

Holmsted Høst-familien

Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker Friderich Holmsted Høst. Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone Maren Kiersgaard på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.

I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje: ”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone Sophie Helene Klerch på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.

Præstebolig for Jens Christian Brix

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt Jørgen Mørch Sechers enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst Jens Christian Brix.

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone Caroline Sophie Sebelau på 37 år, hendes mor Sophie Elisabeth Sebelau på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke Vor Frue Kirke, fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone Caroline Holm på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.

Erichsen, Bach og Aarhus Kommune

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til Aarhus Kommune som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del friskolen i Paradisgade.

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

Risiko for nedrivning

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester Bernhardt Jensen stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør Jens Kristian Mylliin Lings for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

Handel med ejendommen

• I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør H. P. A. Christensen for 12.000 kr.
• I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. Thora Tandrup for 50.500 kr.
• Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.
• Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.
• Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.
• Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til Alex Poulsen Constructors A/S for 1.035.509 kr.

Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen

(Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.)

1887-: Restaurant Paradiis.
1894-: Skræderi v. A. J. Schnell (i gården).
1896-: Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle.
1908-: Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen.
1919-: Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning.
1920-1926: Frk. Thora Tandrups Pensionat.
1925-1927: Støbegodsforhandler, Henry Nielsen.
1928-: Jydsk Beklædningslager.
1928-: Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen.
1930-: Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen.
1941-: Aarhus Byggecentral.
1974-: Øko-varm Aps.
1975-: Stjerne Rejser.
1982-: Dansk Video Syndikat.
1987-: Alex Poulsen Holding A/S.

Hus nr. og Matr. nr.

Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus "nøjedes" man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 Paradisgade 4 (Paradisgades Skole), 976 Studsgade 21, 977 Studsgade 23 og 978 Studsgade 27 (og muligvis 25) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

• A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
• B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
• C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
• D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.

Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

Studsgade 27 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Studsgade 27

Litteratur og kilder

• Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
• Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
• Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
• Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
• Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
• Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
• Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
• Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
• Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
• Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
• Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
• Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
• Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
• Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
• Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
• 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
• 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
• Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
• 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
• 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
• 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
• 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden
• Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)