Trige Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Trige Kommune i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Trige Kommune nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af Aarhus Kommune. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik.

Kommunen

Trige-Ølsted Kommune var en sognekommune, der blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med en ny styrelse for købstadskommunerne fra 1838.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Kommunernes ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Kommunen bestod oprindeligt af Trige Sogn og Ølsted Sogn, men i 1967 blev Grundfør-Spørring Kommune delt, så Spørring Sogn blev indlemmet i kommunen, der herefter blot hed Trige Kommune. Tre år senere ophørte Trige Kommunes selvstændighed, da den som en del af kommunalreformen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.

Geografien

Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne Todbjerg-Mejlby, Elev, Tilst-Kasted og Aarhus Købstadskommune, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune.

Ud over Trige lå der i kommunen efter 1967 også byerne Spørring og Ølsted samt gårdområderne Pannerup, Pedersminde Mark og gården Thomasminde.

Terrænet i det område, som kommunen dækkede, er både præget af bakker og af flade strækninger. Eksempelvis ligger det gamle Trige i fladt terræn, mens dele af Spørring ligger i en lavning, der gennemstrømmes af Spørring Å.

Gennem kommunen løber en israndslinje, der har medført, at jorden generelt har indeholdt store forekomster af sten. Derudover er jorden i almindelighed leret. I kommunen lå også flere tørvemoser samt skovområder som Trige Skov.

Udviklingen før 1900-tallet

I 1850’erne var de fleste indbyggere i både Ølsted, Trige og Spørring sogne beskæftiget indenfor landbrug, men også skovarbejde og tørvegravning var vigtige erhverv. Ved Pannerup var der desuden et teglbrænderi.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev mange af landsbyernes gårde udflyttet. I Ølsted begyndte udflytningen tidligt, mens udflytningen i Spørring blev tilskyndet af en brand i 1872, hvor seks gårde og to huse udbrændte. Den tidligere udflytning i Ølsted kan have haft sammenhæng med, at gårdene i forvejen lå spredt i landsbyen og ikke var samlet tæt omkring en forteplads, som man så det i de fleste andre landsbyer.

Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også Bogenhøj Mejeri blevet indviet i byen i slutningen af århundredet.

Ved Trige løb landevejen tæt forbi Trige Kirke, mens landsbyen lå trukket lidt væk fra landevej og kirke. Indbyggertallet her fordobledes op gennem 1800-tallet, så der ved indgangen til 1900-tallet boede 792 mennesker i sognet mod Spørrings 465 og Ølsteds 279 indbyggere. Allerede i 1875 fik Trige Sogn i samarbejde med Ølsted en sparekasse, mens der i 1881 blev indviet en fattiggård med alderdomshjem.

Udviklingen fra 1900-tallet

Stemmesedlerne ses igennem i marts 1967, hvor der var sognerådsvalg til den nye Trige Kommune, som Spørring Sogn nu også blev en del af.

Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden.

I Trige blev der i 1939 etableret en skærve- og asfaltfabrik. Asfaltfabrikken findes endnu og har haft stor betydning for kommunens økonomi. I 1927 kunne kommunen indvie en ny skole i byen som afløsning for de gamle landsbyskoler i Ølsted og Trige. Ligesom Ølsted havde byen også gartneri, forsamlingshus og sportsplads.

Spørring, der jo indtil 1967 var en del af en anden kommune, havde sin storhedstid i fra 1900-1950, hvor mange erhvervsvirksomheder og håndværkere etablerede sig i byen, og i 1919 startede to Spørringborgere rutebilruten Aarhus-Spørring-Randers, som var forløberen for DSB-ruten af samme navn.

I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.


Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Trige Kommunes arkiv


  • Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.
  • Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102