Gellerup

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Gellerup er i dag et kvarter i Brabrand og en del af Aarhus, men var tidligere en landsby, som lå i Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Byen gik også under navnet Gjeldrup eller Gjellerup. Området har sit eget sogn Gellerup Sogn, men er en del af Brabrand.

Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954

Landsbyen Gellerup

Gellerup er siden 1960'erne vokset betragteligt. Indtil da var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet Gjellerupgård og har formodentlig givet navn til landsbyen.

Jernbaneforbindelsen

I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård i Brabrand. I Aarhus Stiftstidende den 23. september 1862 kunne man læse en beskrivelse af den nye jernbanestrækning. Avisen beskrev, at jernbanen skulle følge Aarhus Å på den højre bred til Fiskerhuset, "hvor den paa en 40 Fods Jernbro gaaer over Aaen, derfra tæt nedfor Landsbyerne Aaby, Gjellerup indtil Brabrand, hvor den i Niveau skjærer hovedlandevejen til Silkeborg, og hvor en Station er anlagt".

Gellerups størrelse ændrede sig stort set ikke frem til 1960'erne, selvom jernbaneforbindelsen til Brabrand blev anlagt. Blandt andet fordi toget ikke stoppede i byen. Forbindelsen fik alligevel en betydning for byens handelsmuligheder og gjorde, at indbyggerne fik et tættere forhold til både Brabrand og Aarhus. Først fra 1960'erne og 1970'erne begyndte man at opføre ejendomme omkring den gamle landsby, sådan at Gellerup i dag fremstår som et sammenbygget område, som er blevet en del af Brabrand og Aarhus.

En landsby tæt på den store by

Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, og flere landsbybeboere rejste ind til Aarhus for at handle. Det satte dog også Gellerup i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både Skødstrup, Lyngby og Gellerup. Kopper var på den tid ganske almindelige i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange ikke var vaccinerede. "Det begynder at blive uhyggeligt" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da kopperne var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "nogen af de koppebefængtte huse i Aarhus", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aar". Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.

Gellerupparken

Ejendomme i Gellerup under opførelse. Ole Nørgaard Madsen, Aarhus Stadsarkiv, 1970
Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972

I perioden 1967-72 opførte Brabrand Boligforening Gellerupparken beliggende i Brabrand nord for den gamle landsby. Det var generelt en periode, hvor byggeri skød op i området, og landsbyen, Gellerup, forsvandt i fortætningen. Gellerupparken fik i alt 3.000 lejligheder og kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten Knud Blach Petersen (1919-2008), var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for Brabrand Sø, og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.

Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.

Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.

Helhedsplanen

For at modvirke områdets negative udvikling blev der vedtaget en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler. Fra 2007 blev der varslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.

Disse forandringer forventes at kræve store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og Aarhus Byråd ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen afbeløbet.

Byrådet har med budgetaftalen for 2008 – 2011 afsat 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj er udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013. Formålet med planen er at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. Det sker i erkendelsen af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.

Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus.

Se endvidere under Gellerupparken

Gellerup på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Gellerup

Litteratur og kilder