Gellerup

Fra AarhusWiki
Gellerup
Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972

I perioden 1967-72 opførte Brabrand Boligforening Gellerupkomplekset beliggende i Brabrand med i alt 3.000 lejligheder, den såkaldte Gelleruppark, der kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten Knud Blach Petersen, var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for Brabrand Sø, og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen.

Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.

Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup.


Helhedsplan


Og ved i næste omgang at vedtage en helhedsplan, som skulle forvandle området fra et belastet boligkvarter til en attraktiv bydel, bl.a. ved nedrivning af bygninger, etablering af nyt byggeri med nye boligformer, etablering af virksomheder og ændring af eksisterende udlejningsregler, blev der fra 2007 varslet med massive ændringer af områdets fysiske og sociale karakter.

Disse forandringer forventes at kræve store økonomiske ressourcer; prisen for hele planen anslås således til en mia. kr., hvorfor Brabrand Boligforening og Aarhus Byråd ser det som en særskilt opgave at finde ekstern finansiering, ligesom kommunen og Brabrand Boligforening forventes at skaffe ca. halvdelen afbeløbet.

Byrådet har med budgetaftalen for 2008 – 2011 afsat 62,5 mio. kr. til realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj er udarbejdet af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013. Formålet med planen er at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som en integreret del af Aarhus. Det sker i erkendelsen af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne er uden job eller uddannelse.

Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus


AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

http://aarhusfilm.dk/video/49159561

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid, Helge Paludan m.fl., Husets Forlag 1984. Bestil materilae
  • Århus - Byens Historie bd. 4, 1945 -1995, red. Ib Geil, Århus 1995. Bestil materiale
  • En bydel blev sat i bevægelse, Århus 2007. http://www.aarhuskommune.dk/. Århus Stiftstidende 19.2.2008.