Skødstrup
Skødstrup er en forstad og stationsby i Aarhus Kommune. Byen hører til Skødstrup Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Indtil 1970 hørte Skødstrup til Skødstrup Kommune og Øster Lisbjerg-Mols-Djurs Sønder Provsti.
Stationen
Skødstrup Station blev fra 15. januar 1968 nedrykket (administrativt ændret) til "station uden offentligt læsespor" - det vil sige, at man ikke længere kunne sende og modtage godsvogne. 25. maj 1968 blev Skødstrup Station nedlagt uden den tids vanlige overgangperiode som trinbræt.
4. august 1979 åbnedes Skødstrup som trinbræt og krydsningsstation på Århus Nærbane.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Skødstrup ligger på skråningen til Kalø Vig, terrænet er lavt mod sydøst og højt mod nordvest.
Den ældre bydel, med undtagelse af Grenåvej er velbevokset med træer og lignende, men hvis man regner villakvartererne med, virker Skødstrup som en bar by.
Bygning og erhverv:
14 gårde, 536 beboelseshuse med udhuse, 14 bygninger anvendt som forretninger og 13 bygninger anvendt som forretning og beboelse.
Vejnet:
Den meget trafikerede hovedvej A15, Grenåvej, dominerer en stor del af byen. De øvrige veje og Grenåbanen er ikke så trafikerede. Grenåvejen virker ugrenet, retliniet, mens det øvrige vejnet gør et grenet, slynget indtryk. Vejbelægningen er praktisk udelukkende asfalt, mens der ligger fortove i villakvartererne og langs Grenåvejen.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 1500 |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 15 |
| Særkende for landsbyen | Udsigten fra Tagmosevej-Åstrupvej mod øst er storslået, trods Studstrupværket med dets skæmmende skikkelse. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Kulturmiljøet - bevaringsstatus 2019
Kulturmiljøet i Skødstrup-Løgten er sammensat af dele med rødder i den oprindelige landsbystruktur i tilknytning til godset Vosnæsgård og dele med rødder i stationsbyen med handel og industri.
Landsbymiljøet - omfang og karakter
I dag i Skødstrup-Løgten er Skødstrup Kirke, præstegård, forsamlingshus og mølle bevaret. På præstegårdens facade kan man se årstallet 1878, hvilket indikerer, at det er den oprindelige bygning.
De bevarede landsbykulturmiljøer og -elementer må ud fra en både en almindelig og en kulturmiljøvurdering anses som bevaringsværdige for Skødstrup/Løgten. Enten som en funktion, der stadig er anvendelig i dag, herunder præstegården, kirken og forsamlingshuset, eller som et kulturhistorisk varemærke for området, som det ses med møllen i Løgten.
Forsamlingshuset i Skødstrup Sogn fremstår, som den gjorde i 1893 og ligger ikke mere end 100 meter fra kirken og præstegården.
Møllen i Løgten er desuden også bevaret og har samme placering, som da den blev bygget, men i dag fungerer møllen som liebhaverejendom og ligger i et moderne nybyggerkvarter.
Vosnæsgård er i dag bevaret i sin form og placering. Det er dog evident, at godset ikke har samme betydning for Skødstrup/Løgten i dag som tidligere, da det ikke har samme beskæftigelsesandel som tidligere. I dag beskæftiger Vosnæsgård sig i stedet med specialprodukter som kød af skovgris af særlig kvalitet samt udlejningsboliger. Dette kan tyde på, at Vosnæsgård i dag brander sig på sit navn og på, at det er en gammel herregård, fremfor det man traditionelt set har forbundet med en herregård.
Stationsbymiljøet - omfang og karakter
Byens to stationer har samme geografiske placering som oprindeligt, men i dag er det to moderne stationer tilknyttet Aarhus Letbane og indeholder moderne teknologiske funktioner, der hører til. Der er desuden ingen stationsbygninger tilknyttet.
Da Skødstrup Skole i 1944 blev til en centralskole, flyttedes skolens placering. Hvor den tidligere lå i Skødstrup by, ligger den i dag mellem Skødstrup og Løgten.
Brødrene Jacobsens chokoladefabrik eksisterer stadig dog under navnet Carletti. Tidligere lå fabrikken i Løgten, men ligger nu som produktionsvirksomhed uden for byen.
Modsat er der flere af de gamle byfunktioner, som ikke længere eksisterer i byerne. Mejeriet, Løgten Kro, smedjen og fattiggården er ikke længere synlige i bymiljøet. Disse byfunktioners forsvinden skyldes den generelle modernisering i samfundet, masseproduktion af fødevarer og forbedrede sociale forhold.
I dag har nye byfunktioner fundet vej til Skødstrup og Løgten heriblandt idrætsanlæg, pizzeria, frisør, skønhedssalon, fysioterapeut og plejehjem. Disse nye byfunktioner er et billede på moderniseringen og globaliseringen, som har præget Danmark i det 20. århundrede.
Kulturmiljø – trusler
Det er til diskussion, om de nye byfunktioner, der er opstået i Skødstrup/Løgten siden 1.-3. udgaven af Trap Danmark, samt de funktioner, der er vokset frem i takt med en højere grad af modernisering og globalisering i Danmark som samfund, kan ses som en trussel for byernes historiske kulturmiljø. Behovet for nye byfunktioner kan med tiden “kvæle” de gamle byfunktioner, der ikke længere er behov for, men som stadig kan fungere som kulturarv for området.
Det kan hertil diskuteres, om det gamle forsamlingshus fra 1893 i Skødstrup, der stadig er bevaret, kan være i fare grundet byens moderne udvikling. Forsamlingshuset fremstår småt og lettere nedslidt og kunne muligvis være truet af, at et bedre og mere tidssvarende forsamlingssted kan erstatte dets funktion.
Moderne funktioner og potentialer
Under en kulturmiljøbesigtigelse i Løgten støder man på lejlighedskomplekset “Siloetten”. Bygningen varetager naturligvis en vigtig funktion i forhold til at kunne udbyde boliger til byens beboere, men står samtidig også som en meget iøjnefaldende bebyggelse i bybilledet. Det kan derfor være relevant at diskutere, om denne moderne arkitektur kan fremstå som en trussel for æstetikken i det “gamle” bybillede og true gamle kulturmiljømæssige bygninger som f.eks. møllen, der kunne drukne til fordel for den nye mastodont.
Skødstrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
Henvisninger:
