Skødstrup Kommune

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Skødstrup Kommune fungerede som selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den som konsekvens af Kommunalreformen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.

Kommunen

Skødstrup Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark med sognekommuner på landet. Købstædernes kommuner var på den ene side gamle, men på den anden side var der også kommet nye forhold her, da de i 1838 fik borgerrepræsentationer.

Skødstrup var en sognekommune, der bestod ét sogn; nemlig Skødstrup Sogn med kirke og præstegård.

Fra 1842 til 1968 blev sognekommunerne ledet af et såkaldt sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst og de største godsejere automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Det var dermed områdets i forvejen toneangivende mænd, der tog beslutningerne inden for fattig-, skole-, og vejvæsenet i sognekommunerne. I 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Skødstrup Kommune hørte oprindeligt til Randers Amt, men blev i 1970 lagt ind under Aarhus Kommune og ophørte ved den lejlighed med at være en selvstændig kommune.

Geografien

Skødstrup Kommune lå i den nordlige del af den nuværende Aarhus Kommune og var omgivet af kommunerne Hjortshøj-Egå og Todbjerg-Mejlby, der også blev en del af Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Derudover delte kommunen grænser med Hornslet Kommune, der ved kommunalreformen blev en del af Rosenholm Kommune og efter en ny kommunalreform i 2007 i dag er en del af Syddjurs Kommune.

Udover Skødstrup lå der i kommunen også byerne Løgten, Segalt, Hjelmager, Vorre, Studstrup, Åstrup, Svinbo og hovedgården Vosnæsgård.

Kommunen havde et samlet areal på 2319 hektar, og terrænet, som Skødstrup Kommune dækkede, er kuperet og skrånende ned mod Kaløvig. I kommunen lå en del skovområder – især i den nordlige del af kommunen omkring Vosnæsgård – og der fandtes også flere moseområder.

Udviklingen før 1900-tallet

Der har været mennesker omkring Skødstrup siden oldtiden, og i det lille moseområde Hedelisker mellem Skødstrup og Studstrup, har man blandt andet fundet et våbenofferfund fra jernalderen.

Siden 1400-tallet har hovedgården Vosnæsgård haft stor indflydelse på områdets udvikling, og gården ejede blandt andet kirken, ligesom områdets gårde var fæstegårde under hovedgården.

Ved midten af 1800-tallet boede der i kommunen 853 indbyggere fordelt på 64 gårde og 70 huse. Jordbrug var det dominerende erhverv i området, men den nyanlagte landevej fra Aarhus mod Grenå, som gik igennem Skødstrup, gav også mulighed for at drive anden virksomhed, for eksempel en kro. Ved landevejen blev Segalt Mølle bygget ved midten af 1800-tallet lidt nord for Skødstrup, der fra 1869 også havde et bageri.

Løgten var indtil godt op i 1800-tallet blot et lille udskibningssted, der lå ude ved kysten øst for Vosnæsgård. Her lå nogle mindre gårde, et par fiskerhuse, en skovridergård og en kro. I 1853 blev en række gårde samlet under navnet Ny Løgtengård vest for Vosnæsgård. Krodriften blev flyttet til gården, hvor der også opstod en markedsplads og en købmandshandel, så et mindre bysamfund dannede sig rundt om gården. Da Aarhus-Ryomgård-banen blev indviet i 1877, fik jernbanen en station tæt ved Ny-Løgtengård på en grund skænket af gårdens ejer Mogens Blach, der også var sognerådsformand. Ved stationen blev også etableret en post-, telegraf- og telefoncentral.

Skødstrup, der også havde fået et stop på banen, nød også godt af jernbanens komme. Den gamle middelalderlandsby fik i slutningen af 1800-tallet flere nye virksomheder, en fattiggård i 1879 og et forsamlingshus i 1893, og her kom blandt andet også en telefoncentral og en lægebolig.

Jernbanen har spillet en vigtig rolle i Skødstrup Kommunes udvikling, og tidligere havde både Skødstrup og Løgten sin egen stationsbygning med dertil hørende personale. Her er det ledvogterske, fru Mary Hansen ved stationen i Løgten.

Udviklingen fra 1900-tallet

I starten af 1900-tallet blev der for alvor sat gang i byudviklingen ved Ny Løgten. Ny Løgtengårds ejer, Mogens Blach, døde i 1901, og sønnen begyndte herefter at udstykke jorden omkring gården. I løbet af de næste 15 år voksede hurtigt en helt ny by med ejendomme til forretninger, småerhverv og beboelse frem langs landevejen. Segalt Mølle, der som navnet indikerer oprindelig, var blevet opført ved Segalt, blev nu omsluttet af den nye by Løgten. Løgten er i dag sammenvokset med de gamle landsbyer Segalt og Hjelmager.

Helt op til midten af 1900-tallet var Løgten og Skødstrup adskilt af marker. Fra 1944 kom der også gang i udviklingen her, da kommunen indviede en ny stor centralskole ved landevejen mellem Skødstrup og Løgten. Rundt om skolen blev udstykket nye parcelhuskvarterer, og omkring 1970 var Skødstrup og Løgten vokset sammen. Udviklingen ses også i kommunens indbyggertal, der voksede fra 1.482 i 1955 til 3.208 i 1970. Efter kommunesammenlægningen i 1970 tog indbyggertallet endnu et hop, så der i 1980 boede over 5.000 mennesker i den nu tidligere kommune.

På erhvervssiden havde kommunen flere større og mindre virksomheder, der bidrog til skattekassen. I Løgten var der for eksempel et brødbageriet ved den smukke, gamle mølle og foderstofforretningen med en stor iøjnefaldende silo, der i dag er ombygget til luksusboliger. Derudover blev Skødstrup Mejeri oprettet i 1910 som en skummecentral, der leverede frisk mælk til Aarhus. Også Mejeriet er i dag omdannet til boliger. I 1963 blev der sat endnu et skub i kommunens økonomi, da slikproducenten Carletti tog sin nye store fabrik på 12.000 kvadratmeter i brug, så man siden er blevet mødt med en duft af Kongen af Danmark, når man kører ind i Skødstrup.

I 1968 blev stationerne i Skødstrup og Løgten nedgraderet til et trinbræt, og der var ikke længere personale at finde i stationsbygningerne, som siden hen blev nedrevet. I dag har Letbanen stop på stationerne.

Se også

Landkommunalstyret (sognekommuner)