Segalt

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Segalt er en landsby i Aarhus Kommune, hører under Skødstrup Sogn i Århus Nordre Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt) og var en del af Skødstrup Sognekommune.

Historie

Segalt 2018, foto af Ib Nicolajsen.

Ved udskiftningen talte bebyggelsen 14 gårde. Heraf er kun 3 fungerende tilbage, men bygningerne til yderligere to landejendomme, der i 1974 anvendtes til andet formål, indgik endnu i gadebilledet. Øvrige gårde er enten udflyttet eller delt og opgået i andre ejendomme, især den omkring midten af 1800-tallet skabte Løgtengård. De forladte gårdtomter er efterhånden med undtagelse af den nordvestligste plads blevet bebygget igen, således at byen atter fremtræder som et sluttet hele.

Trafikken blev aflastet betydeligt med anlæggelsen af forbindelsesvejen Løgten-Mejlby i begyndelsen af 60’erne. Et problem med gener fra uvedkommende færdsel blev løst med åbningen af motorvejen omkring Løgten og Skødstrup i 1978.


Beskrivelse i Landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2

Geografi og bevoksning:

Segalt ligger højt på et lille bakkefremspring i det urolige landskab i den østjyske israndslinies udsigt østpå fra vejen gennem byen, for det meste dog skjult af bebyggelsen. Byen syner stærkt på afstand, især fra den nordlige udkant af Løgten. Bevoksningen er i overvejende grad koncentreret om gårdene. På afstand og set fra luften er den fremtrædende, men inde i byen viger det grønne i baggrunden for husenes og gårdenes murfladerækker, der dog brydes af en lille trægruppe midt i byen. I den nordøstlige periferi har S-Foto anlagt en mindre park.

Segalt 2018, Ib Nicolajsen.

Bygninger og erhverv:

4 gårde, 19 beboelseshuse og 2 komplekser med kombinerede funktioner. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er cirka 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. De eksisterende gårdbygninger er gennemgående store og ligger ud til gade. Den mest iøjnefaldende af gårdene er omdannet til en fotovirksomhed (S-Foto) og bærer tydeligt præg heraf. 90% af byens arbejdspladser fandtes i 1974 her.

Segalt var for en lille menneskealder siden en fremtrædende landsbyidyl. I de senere år er der sket store ændringer; mange fine bygninger er forsvundet, delvis på grund af brand, og det landbrugspræg, der tidligere var så stærkt, er trådt i baggrunden. Den mest iøjnefaldende forandring er dog, at Segalt i kraft af de udstrakte parcelhuskvarterer, der med Løgten som udgangspunkt er skudt op umiddelbart syd for byen, er blevet et appendiks til Løgten-Skødstrup. Fra toppen af bakken ved Segalts sydlige indkørsel er dette indtryk meget kraftigt.

Vejnet:

De trafikale forhold er begrænset til den gennemgående bivej, der er ret stærkt trafikeret. Det interne vejnets form er u-grenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes enkelte grus-fortove.

År 1974
Indbyggertal 50
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen/miljøværdi Én af de middelstore kernelandsbyer

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Segalt på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Segalt

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

http://www.8541.dk/

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

https://digdag.dk/