Løgten

Fra AarhusWiki

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Skødstrup Sogn.

Historie

Gammel Løgten opstod på herregården Vosnæsgårds ladeplads ved Kalø Vig. Og heraf stammer bynavnet, da lygterne, som har vist pladsens beliggenhed, har givet pladsen navn. Fra midten af 1700-tallet har her været få mindre gårde og fiskerhuse, alle hørte de under Vosnæsgård. Der lå også en kro, en skovridergård og udskibningsstedet (ladepladsen). Ladepladsen kom før kroen, som helt sikkert var der i starten af 1700-tallet.

Jernbanen kom til Løgten og der opstod en ny bydel omkring stationen. Blandt andet blev der opført en ny kro ved Ny Løgtengård og den gamle kro blev revet ned få år senere i 1862.

Løgten med Segalt Mølle i baggrunden. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Vosnæsgård

Fra 1400-tallet med forskellige ejerforhold, indtil grev A.V.O. Knuth købte gården i 1869, siden da har den været i slægtens eje. I 1897 blev den renoveret og i 1903 blev Studstrupgård købt til.

Ny Løgtengård

Blev dannet i 1853, da Mogens Jørgensen Blach samlede en række mindre gårde. Til gården har der, foruden kroen (nedlagt 2003), hørt marked - som hidtil havde fundet sted ved den gamle kro siden 1841, købmandshandel og senere byggemarked. Der var således omkring 1890 opstået en by omkring gården. Da Mogens døde i 1901, overtog sønnen Jens Blach Løgtengård og solgte den i 1916. Herefter kom så gang i udstykningen langs landevejen.

Mogens Blach, søn af stænderdeputerede Jørgen Mogensen Blach, som ejede Tåstrupgård i Ørum, blev sognerådsforstander 1856-1871, medlem af Randers amtsråd, Landvæsenskommissær og Ridder af Dannebrog. Han gav anledning til at den nye Løgten by opstod, ved at flytte kroen, markedet og skænke jord til stationen. Han samlede jord, men ville ikke sælge videre til udstykning, det skete først med sønnens overtagelse af gården.

Skole

Børnene i Løgten gik i skole i Segalt indtil den nye centralskole i Skødstrup blev bygget i 1944 for Segalt skolernes og Skødstrup skoles elever. De gamle skoler i Segalt blev bygget i henholdsvis 1858 og 1900.

Grenåvej med butikker, Løgten. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Løgten Station

Jernbanen Aarhus-Ryomgård blev anlagt 1877 og stationen i Løgten blev lagt der, hvor Mogens Blach havde skænket en gratis grund til formålet. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Holsøe og indeholdt på stueplan stationskontor, ventesale, budstue for postvæsenet. På 1. sal var der tjenestebolig for stationsforstanderen. Omkring bygningen lå diverse udhuse og pakhuse.

Stationen i Løgten blev nedlagt 1. december 1968. Det vil sige, at der ikke længere var personale på stationen, men togene standsede der stadigvæk - stationen var nedrykket (fagudtryk) til trinbræt. Fra 1. juni 1969 var det dog slut. Togene standsede ikke længere i Løgten. Samarbejdet med Post- og Telegrafvæsenet blev opsagt. Grunden var rationalisering inden for Statsbanerne. Men idéen om nærbanesystem omkring Aarhus fulgte hurtigt derefter og i 1979 blev stationen i Løgten nedrevet for at give plads til et nyt trinbræt med 2 perroner med tilhørende læskure, billetautomat og parkeringsplads. Nærbanen blev indviet den 4. august 1979.

I 2019 bliver Løgten koblet på letbanen, når Aarhus Letbane åbner strækningen Aarhus-Grenå, som del af Odder-Grenå ruten.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Løgten er placeret på en ret kraftig skrånende flade ned mod Kalø Vig. Den nye bydel ligger højest, og herfra er der ofte en glimrende udsigt ud over vigen.

I den gamle bydel findes der ingen grønne områder, heller ikke parcelhuskvarteret er rigt på grønne områder.

Løgten. Den ombyggede silo, Siloetten, tegnet af C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Bygninger og erhverv:

Løgten er præget af to let adskillelige bydele: Den ældre bydel beliggende som en karakteristisk aflang vejby omkring hovedvej 15 og det nye parcelhuskvarter vest for landevejen. De to bydele er så forskellige, at en beskrivelse ofte i høj grad vil afvige mellem dem. Den gamle bebyggelse ved Grenåvej er en blanding af beboelse og foretninger med enkelte mindre industrivirksomheder og værksteder. Gadebilledet langs hovedlandevejen præges kraftigt af to virksomheder, nemlig foderstofforretningen med den høje silo og brødfabrikken med den smukke velbevarede mølle.

Løgten udgøres af 2 gårde, 404 beboelseshuse med udhuse, 23 bygninger anvendt som beboelse + forretninger og 12 bygninger anvendt som værksteder.

Det nye kvarter består næsten udelukende af parcelhuse.

Vejnet:

Den stærkt befærdede Grenåvej sætter i høj grad sit præg på byen og er et meget dominerende element i den ældre bydel. Det nye parcelhuskvarter er præget af et grenet vejnet med mange blindgader. Næsten overalt er vejene belagt med asfalt, ligesom der også findes fortove de fleste steder.

År 1974
Indbyggertal 1350
Antal bygninger 462 bygninger fordelt på 434 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 5
Særkende for landsbyen Løgten har et ret velbevaret typisk kvarter for en stationsby ("vejby") langs landevejen, et kvarter, hvis miljø imidlertid kraftigt ødelægges af den stærkt trafikerede landevej. Adskilt fra dette ældre kvarter ligger et nyere kvarter lidt højere i terrænet, men i øvrigt (med enkelte undtagelser) uden nogen miljømæssig værdi.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

http://www.8541.dk/visit-8541/egnsarkivet

Vosnæsgård: http://www.vosnaes.dk/historie.aspx