Hjortshøj-Egå Kommune

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Hjortshøj-Egå Kommune i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Hjortshøj-Egå Kommune eksisterede som selvstændig kommune fra 1842 til 1970, hvor den som en del af Kommunalreformen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.

Kommunen

Hjortshøj-Egå Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark med sognekommuner på landet. Købstædernes kommuner var på den ene side gamle, men på den anden side var der også kommet nye forhold her, da de i 1838 fik borgerrepræsentationer. Hjortshøj-Egå Kommune var en sognekommune, der bestod af Hjortshøj Sogn og Egå Sogn, hvor Egå var et anneks til Hjortshøj.

Fra 1842 til 1868 blev sognekommunerne ledet af et såkaldt sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst og de største godsejere automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Det var dermed områdets i forvejen toneangivende mænd, der tog beslutningerne inden for fattig-, skole- og vejvæsenet i sognekommunerne. I 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og dette fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Hjortshøj-Egå Kommune hørte oprindeligt til Randers Amt, men blev i 1970 lagt ind under Aarhus Kommune, hvor den samtidigt ophørte med at fungere som selvstændig kommune.

Geografien

Hjortshøj-Egå Kommune var omgivet af kommunerne Vejlby-Risskov, Elsted, Todbjerg-Mejlby, Skødstrup, der alle blev en del af Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Derudover var der også delt kommunegrænse med Hornslet Kommune, der i 1970 blev en del af Rosenholm Kommune og i dag er en del af Syddjurs Kommune.

Arealet, som kommunen dækkede, var på 2556 hektar, hvor der udover landbrugsjord også var fredskov, nogle mindre åløb og den større å med navnet Egå, der også dannede skel mellem Randers Amt og Aarhus Amt. Tidligere var der i kommunen også områder med lyngbevokset hede.

Udover Hjortshøj og Egå lå der i kommunen byerne Kankbølle, Hesselballe, Brandstrup, Skæring og Lystrup, hvor størstedelen af landsbyen dog lå i nabokommunen Elsted.

Udviklingen før 1900-tallet

Der er omkring Hjortshøj og Egå gjort flere fund fra oldtiden, blandt andet en stor runesten, der i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Den gode og frugtbare jord, der findes i området, gjorde, at landsbyerne i området generelt var store med op mod tyve gårde i nogle af dem. Ved midten af 1850’erne boede der i kommunen 1.237 indbyggere fordelt på 98 gårde og 111 huse. De største landsbyer var Egå og Skæring, begge beliggende i Egå Sogn. Områdets gode jordforhold havde også indflydelse på kommunens erhvervssammensætning senere, da der i løbet af 1900-tallet var omkring 50 erhvervsgartnerier i kommunen.

Jordbrug var i 1800-tallet kommunens hovederhverv, men også fiskeri spillede en mindre rolle. I 1870’erne lå der desuden to vejrmøller og et teglværk i kommunen. I 1877 kom der forandringer til i form af Aarhus-Ryomgaard-banen. Banen fik et stop i Hjortshøj, der udviklede sig til en klassisk stationsby med blandt andet jernbanestation, telegraf- og telefoncentral, andelsmejeri og mindre ejendomme til handel, småerhverv og boliger.

Hvor jernbanen i slutningen af 1800-tallet drev udviklingen i Hjortshøj, var det ved Skæring langs landevejen mod Grenaa, at udviklingen fandt sted. Her fandtes blandt andet en fattiggård med asyl indviet i 1877 og missionshus fra 1888.

I august 1964 kunne eleverne i Hjortshøj-Egå Kommune tage den nye Sølystskolen i brug. Ved indvielsen manglede dog både lyskryds og tunnel under den befærdede Grenåvej, så politiet måtte ud og styre trafikken. Foto Ib Rahbek-Clausen, 1964, Aarhus Stadsarkiv.

Udviklingen fra 1900-tallet

Fra midten af 1900-tallet fandt en kraftig udstykning sted – især langs kysten ved Egå og Skæring. Dette gav udslag i befolkningstallet for Egå Sogn, hvori byerne ligger. I 1945 var indbyggertallet her på 954. I 1965 var dette vokset til 2.636, og 1970 lød det på 5.318. Udviklingen fortsatte efter kommunesammenlægningen, så der i 1990 boede over 8.000 mennesker i Egå Sogn. Indbyggertallet i Hjortshøj Sogn havde da kun lige sneget sig op over 2.000.

Den store befolkningsvækst satte også gang i skolebyggeriet i kommunen, hvor både Sølystskolen og Virupskolen blev indviet i 1960’erne. I 1990’erne var indbyggertallet ved Skæring blevet så højt, at Skæring Sogn blev udskilt fra Egå Sogn.

Inden området ved Egå blev omdannet til parcelhuskvarter, var der helt andre planer for det. I Aarhus Byråd ønskede man en bynær lufthavn af international standard, men lufthavnen ved Tirstrup var for langt væk, og lufthavnen ved Kirstineminde egnede sig heller ikke. Der for blev det besluttet at anlægge en ny lufthavnen øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang introduceret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev der arbejdet for at realisere den. Det krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der herfra allerede var givet støtte til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne, måtte lufthavnen ved Egå opgives.

Hjortshøj blev efter kommunalreformen også karakteriseret af en anden slags vækst; nemlig bæredygtigt byggeri. I 1986 blev det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet i Hjortshøj stiftet, og i 1992 begyndte samfundet at opføre eksperimenterende og bæredygtige boliger ved Hjortshøj. Der bor i dag omkring 300 mennesker i andelssamfundet.

Hen med 1990'erne var indbyggertallet omkring Skæring blev så stort, at der var behov for et selvstændigt sogn. Derfor blev Skæring Sogn udskilt fra Egå Sogn i 1996 efter, at Skæring Kirke var blevet indviet i 1994.

Se også

Landkommunalstyret (sognekommuner)