Kirstinesminde Flyveplads
Allerede i 1909 var der i forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus opvisninger på Skejby Mark med den franske flyver Delagrange, som viste sit format ved at holde sig svævende i hele 13,5 minutter.
Kirstinesminde Flyveplads er opkaldt efter gården Kirstinesminde, som lå på denne mark, og som Aarhus Kommune købte i december 1939.
Umiddelbart efter krigen manglede englænderne (Royal Air Force) en flyveplads tæt ved Aarhus. Derfor betalte udenrigsministeriet for, at der blev anlagt to græslandingsbaner på hver 500 meter på Skejby Mark. Der var ikke tale om nogen fremragende flyveplads. Faktisk stod det klart, at den ikke kunne benyttes til civiltrafik, medmindre der blev afholdt en del yderligere udgifter, og den var dermed ikke egnet til, at der blev bygget en lufthavn på den.
I 1945 forlod Royal Air Force igen flyvepladsen, og den stilledes hen, indtil et konsortium lejede pladsen i 1948. Kirstinesminde Flyveplads blev officielt åbnet på Skejby Mark i juni 1948.
Frem til 1959 havde flyvepladsen dog status som offentlig flyveplads.
Det var Dansk Lufttaxa, der stod for driften af pladsen, og som arrangerede rundflyvninger over Aarhus, men på grund af størrelsen og beliggenheden blev Kirstinesminde kun benyttet til de ovenfor nævnte formål.
Flyvepladsen blev nedlagt i 1987 grundet byudviklingen.
Brugere gennem årene har bl.a. været:
Dansk Lufttaxa
Århus Svæveflyveklub
Århus Faldskærms Club
Luftsejlerne Århus