Letbanen

Letbanen

Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017. Foto: Ib Nicolajsen.

Letbanen åbnede som en transportform på skinner i december 2017. Letbane er en slags sporvogn der både kan køre på skinner og på vej.

Letbaneprojektet involverer etablering af en ny strækning fra Aarhus til Lystrup på 12 km samt ændring af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen til en eldrevet letbane.

Således bliver der skabt en sammenhængende letbanestrækning på 110 km fra Grenaa til Odder via Aarhus med 48 stationer. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.

Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen

Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.

En negativ konsekvens af driften af letbanen er, at de samlede udgifter til kollektiv trafik ikke må stige, hvilket betyder, at der skal spares over 67 mill. kr. på driften af busser og rutebiler. Det giver en forringet busservice, også for de folk, der bor langt uden for letbanens rute.

De udgifter, der bliver i form af omlægning af vandledninger, el- og teleledninger og fjernvarmeforsyningen, i forbindelse med etableringen af letbanen, betyder højere takster for forbrugerne.

I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.

Finansieringen

Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.

Ejerandelene bliver beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet og sådan, at: • Aarhus Kommune ejer 47,2 procent • Staten ejer 47,0 procent • Region Midtjylland ejer 5,8 procent.

I kroner og ører betyder det, at: • Aarhus Kommune bidrager med 635 millioner kroner, hvoraf 135 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Staten bidrager med 632 millioner kroner, hvoraf 32 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Region Midtjylland bidrager med 78 millioner kroner

Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.

Letbanens indvielse aflyst

Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse

Stadsarkitektens biddrag

I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog Stadsarkitektens Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

Letbaner i Aarhus i historik

v/ Niels Schmidt, tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.

1999

• Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.

• 11. august 1999: Forslag fra Det Radikale Venstres byrådsgruppe om at etablere forsøg med busprioritering henvises til Magistraten.

• 23. november 1999: Møde med trafikminister Sonja Mikkelsen som gav tilsagn om en statslig medfinansiering med 1 mio. kr. til sporvognsundersøgelsen.

2000

• Budget 2000: Århus Byråd og Århus Amtsråd vedtager hensigtserklæringer om igangsætning af et fælles planlægningsarbejde om busprioritering. Forligspartierne afsætter 5 mio. kr. til forsøget af midlerne fra Pinsepakken.

• Januar 2000: Infrastrukturudvalget (m.fl.) anbefaler at busprioritering indgår som et centralt redskab til at styrke den kollektive trafik. Infrastrukturudvalget anbefaler med sin handlingsplan fra januar 2000 at der snarest muligt iværksættes forsøg med busprioritering på Grenåvej.

• Juni 2000: Rapporten ”Sporvogne i Århus?” udkommer. En følgegruppe har fulgt arbejdet med rapporten. Følgegruppen bestod bl.a. af interesserede borgere i Århus, repræsentanter fra Kollektivt trafik-forbund samt personer med en erhvervsmæssig baggrundsinteresse.

• 27. juni 2000: Rapporten ”Sporvogne i Århus?” præsenteres for Byrådet, og efterfølgende for amtsborgmesteren og formanden for amtets Udvalg for Teknik og miljø.

• 10. august 2000: Offentligt møde om rapporten ”Sporvogne i Århus?".

• 13. december 2000: Byrådet beslutter at sporvogne indgår som en langsigtet løsningsmulighed for trafikafviklingen i Århus Kommune. Det besluttes desuden at søge etableret et samarbejde med amtet og Trafikministeriet om projektering af tracéer, der kan benyttes af amtets og Århus Sporvejes busruter, og som på et senere tidspunkt kan anvendes af sporvogne.

• 20. december 2000: Byrådet vedtager indstilling ”Forsøg med busprioritering på Grenåvej” om at gennemføre en række ændringer (fase 1) på Grenåvej mv. som kan medvirke til at bussernes køretid kan reduceres. Anlægsudgiften 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.

2001

• Foråret 2001: I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 620 beslutter byrådet, at der skal udarbejdes et projekt for busprioritering på Frederiks Allé.

• 6. juni 2001: Byrådet beslutter yderligere forbedringer (fase 2) for bustrafikken på Grenåvej mv. Forbedringerne omfatter særligt etablering af en indadgående busbane på hele strækningen fra Lystrupvej til Vejlby Ringvej. Anlægsbudgettet udgør 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.

• 5. december 2001: Byrådet vedtager indstilling ”Sporvogne og busprioritering – forslag til det videre forløb”. Det besluttes blandt andet at fortsætte samarbejdet med amtet om konkrete forslag til busprioritering på alle de store indfaldsveje efter gennemførelse af busbaneprojekterne mv. på Grenåvej.

2003

• Budget 2003: Hensigtserklæringer om, at busprioritering vil være højt prioriteret, når anlægsmidlerne skal udmøntes.

• Maj 2003: Forslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe til byrådsbeslutning om, at der fremkommer forskelle finansieringsmodeller for indførelse af sporvogne.

• 18. december 2003: Byrådet behandler indstilling vedrørende ”Busprioritering i Århus” (i sammenhæng med ”Trafikplan for Midtbyen”). Der besluttes en strategi for det videre arbejde.

2004

• Budget 2004: Der afsættes 60 mio. kr. til busprioritering, fordelt med 10 mio. for hvert af årene 2004-2009. Det fremgår, at der i første omgang skal satses på højklassede busbaner på indfaldsvejene, hvor der i dag er større og større trængselsproblemer specielt i myldretiderne.

• 14. april 2004: Byrådet vedtager at opdele Århus Sporveje i en bestiller- og en udførerorganisation med kontraktstyring mellem de to enheder. Formålet er, at der frigøres midler til udvikling af den kollektive trafik til gavn for borgerne.

• 4. maj 2004: Møde mellem rådmand Poul B. Skou og trafikminister Flemming Hansen om muligheden for sporvognslignende drift på Grenaabanen langs med havnen. Det aftales, at der skal udarbejdes et forslag til kommissorium for en undersøgelse.

• 6. september 2004: Århus Kommune fremsender forslag til kommissorium til trafikminister Flemming Hansen. Kommissoriet er udarbejdet i et samarbejde mellem Trafikstyrelsen, Århus Amt og Århus Kommune. Vedlagt kommissoriet er et brev af 6. juli 2004 fra Trafikstyrelsen, der tager forbehold over for undersøgelsen og Rambølls beregninger af undersøgelsesomkostninger.

• 8. september 2004: Byrådet vedtager indstilling ”Busprioritering på Viborgvej, samt efterfølgende busbaneprojekter på indfaldsvejene”.

• 1. november 2004: Trafikminister Flemming Hansen kvitterer for modtagelse af kommissorium og skriver, at han vil drøfte sagen med partierne bag nærbaneforliget.

• 24. november 2004: Formanden og medlemmer af Folketingets Trafikudvalg er på besøg på Århus Havn med drøftelse af Grenaabanen set i lyset af udviklingen af De Bynære Havnearealer. Mødet resulterer bl.a. i en pressemeddelelse - udsendt samme dag - hvori udvalget udtrykker enighed om, at der igangsættes en undersøgelse af sporvognslignende drift på Grenaabanen.

2005

• Januar 2005: Forslag fra Socialistisk Folkeparti vedr. genindførelse af sporvogne i Århus Kommune

• 4. januar 2005: Århus Amt og Århus Kommune udsender en fælles pressemeddelelse, hvori der udtrykkes enighed om at iværksætte et udredningsarbejde med henblik på en langsigtet løsning for en sammenbinding af en letbane ad Randersvej via Skejby Sygehus til Lisbjerg med Grenåbanen.

• 6. april 2005: Byrådet vedtager ”Anlægsbevilling – busprioritering på Viborgvej”. 11,6 mio. kr. hvoraf amtet betaler 4,4 mio. kr., mens Århus Sporveje betaler 7,2 mio. kr. Sammen med amtet afsættes i alt 1 mio. kr. til indledende analyser og forprojektering af busprioritering på øvrige indfaldsveje.

• 13. maj 2005: Århus Kommune og Århus Amt udsender fælles pressemeddelelse om den udarbejdede letbanerapport.

• 5. juni 2005: Fælles brev fra amtsborgmester Johannes Flensted - Jensen og Rådmand Peter Thyssen til transport- og energiminister Flemming Hansen om letbanevisionen.

• 15. juni 2005: Transport- og energiminister Flemming Hansen kvitterer for modtagelse af letbanevision og skriver bl.a., at han finder det uhensigtsmæssigt at indføre sporvognsdrift på Grenåbanen.

• 10. august 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Letbaner i Århus” indeholdende en skitseret letbaneløsning ad bl.a. Nørrebrogade-Randersvej som en første etape af et samlet skinnebåret net i Århus. Det besluttes at fortsætte arbejdet med at konkretisere letbanesystemet og at fortsætte udredningsarbejdet med analyse af de tekniske, trafikale og økonomiske konsekvenser heraf.

• 16. september 2005: Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen bringer spørgsmålet om status på undersøgelsen af sporvognslignende drift på banen i forbindelse med et brev til transport- og energiminister Flemming Hansen om samdrift af Grenåbanen og Odderbanen.

• 2005: Offentligt møde om letbanevisionen og offentlig høring.

• 1. december 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Busprioritering på Randersvej”. Detailprojektering igangsættes.

2006

• Budget 2006: Efter forhandling med de faglige organisationer skal der gennemføres en række rationaliseringstiltag hos Århus Sporveje mv. Med baggrund i budgetforliget afsættes 13,6 mio. kr. i 2008 og 28 mio. kr. i 2009 til finansiering af letbanevisionens 2. etape.

• 29. marts 2006: Borgmester Nicolai Wammen og rådmand Peter Thyssen holder på Christiansborg en række møder med transportminister Flemming Hansen og partiernes trafikpolitiske ordførere om igangsætning af en undersøgelse, der skal føre frem til en beslutning om at realisere planerne om en letbane i Århus.

2007

• 23. maj 2007: Aftale – gældende fra 1. januar 2007 - om samarbejde om letbane i Århus mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov, Skanderborg, Randers kommuner samt Midttrafik.

• 30. maj 2007: Offentligt informationsmøde vedr. busprioritering og ændret arealanvendelse på Christiansbjerg, øst for Randersvej.

2008

• Budget 2008: Etablering af et højklasset kollektivt trafiksystem er en central forudsætning for virkeliggørelsen af Byrådets visioner for en bæredygtig byudvikling i Århus Kommune. Der lægges vægt på indførelse af letbaner i Århus, med ibrugtagning senest 2015.

• 6. februar 2008: Byrådet vedtager indstilling om udarbejdelse af kommuneplan-tillæg med VVM - redegørelse for letbanen i Århus-området, etape 1. Med baggrund heri iværksættes VVM-processen med en første offentlighedsperiode.

• 6. marts 2008: Offentligt møde vedr. VVM for letbanens 1. etape. i forbindelse med første offentlighedsfase i VVM.

• 7. marts 2008: Transportminister Carina Christensen meddeler i brev, at ”Aftale om Trafik 2008” af 22. februar afsætter 5,5 mio. kr. til medfinansiering af VVM for letbanen.

• Juni 2008: Peter Thyssen, Nicolai Wammen og Gert Bjerregaard mødes med trafikpolitiske ordførere på Christiansborg (jævnfør referat fra letbanesamarbejdets følgegruppemøde nr. 4).

• 27. juni 2008: Møde mellem letbanesamarbejdets parter og transportminister Carina Christensen på Aarhus Rådhus.

• 12. december 2008: Letbanesamarbejdets parter skriver til folketingets trafikordførere.

2009

• 29. januar 2009: Aftalen ”En grøn transportpolitik” afsætter forlods 500 mio. kr. til et statsligt bidrag til en 1. Etape af en letbaneløsning i Aarhus.

• 26. maj 2009: Busbanerne på Randersvej indvies.

• 29. oktober 2009: Transportminister Lars Barfoed mødes i Aarhus med region, Midttrafik, letbanesamarbejdet og siger: ”at staten går aktivt ind i letbaneprojektet: Vi har Grenaabanen og vi stiller med 500 mio. kr., så derfor stiller vi også meget gerne op og er med og bidrager også på anden vis, styringsmæssigt til, at det her kan komme godt i gang”.

• 7. december 2009: 1. møde i etape 1 styregruppen med repræsentation af transportministeriet.

2010

• 29. marts 2010: Nicolai Wammen, Bent Hansen, Mads Nikolaisen skriver til ministeren og anmoder om et møde for at drøfte centrale problemstillinger: anlægsorganisation, risikodeling – emner som etape 1 styregruppen ikke kan nå til enighed om.

• 25. august 2010: Byrådet vedtager indstilling om Kollektiv Trafikplan til evaluering senest i 2014.

• 27. august 2010: Efter indvielse af Søften-Skødstrup motorvejen mødes transportminister Hans Christian Schmidt med Nicolai Wammen, Laura Hay, Bent Hansen, Arne Lægaard (Midttrafik), Mads Nikolaisen (formand for letbanesamarbejdet) om, hvorledes statens rolle skal være.

• 27. september 2010: Transportminister møder på Scandinavian Congres center ledende politikere fra regeringspartierne (Venstre og Konservative) og ditto lokal valgte bl.a. Laura Hay. Ministeren vil forudsat enighed i forligskredsen gå ind i et anlægsselskab.

• 4. oktober 2010: Nicolai Wammen, Laura Hay, Bent Hansen, til møde hos transportminister Hans Christian Schmidt i Transportministeriet. Enighed om etablering af anlægsselskab og ankerbudget.

• 11. oktober 2010: Magistraten godkender i mødet den 11. oktober efter indstilling fra Teknik og Miljø af 7. oktober, at kommunen tilkendegiver over for transportministeren, at kommunen er indstillet på at deltage i et anlægsselskab. Hvilket meddeles ministeriet.

• 2. november 2010: Ministeren foreslår i brev, at der nedsættes en embedsmandsgruppe med kontorchef Lasse Winterberg som formand med det formål at udarbejde grundlaget for en politisk aftale.

• 9. november 2010: Første møde i embedsmandsgruppen.

• 26. november 2010: Aftalen ”Bedre mobilitet” reserverer yderligere 200 mio. kr. til 1. etape. 100 mio. kr. til projektet og 100 mio. kr. til en central reserve til dækning af evt. overskridelser af budgettet. Derudover formuleres ind, at staten indgår i anlægsselskabet og overdrager Grenaabanen.

2011

• Januar 2011: Uenighed i embedsmandsgruppen om, hvorledes den fremtidige drift, herunder behandling af elektrificering og materiel, behandles i udbudssituationen. Uenigheden fører til, at ministeren – trods lokal opfordring til det modsatte - aflyser et planlagt politisk møde den 19. januar.

• 3. marts 2011: Nicolai Wammen, Bent Hansen og Laura Hay skriver til ministeren, at der opnået enighed om, hvorledes materiel og elektrificering skal behandles i udbudsmaterialet, og opfordrer derfor til et nyt politisk møde.

• 12. april 2011: Nyt politisk møde, hvor de lokale parter lægger vægt på kompensationen i forbindelse med overdragelsen. Desuden diskuteres bestyrelsens sammensætning og størrelse. Der er enighed om at dyrke denne problemstilling i embedsmandsgruppen.

• 11. maj 2011: Byrådet vedtog indstilling om prioritering af letbanens efterfølgende etaper.

• 25. maj 2011: Der er i embedsmandsgruppen opnået enighed omkring kompensation for driftsudgifter til Grenaabanen samt store dele af lovgrundlag og politiske aftale. Men fortsat et åbent spørgsmål om Grenåbanens vedligeholdelsestilstand.

• 8. juni 2011: Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhus-området – etape 1.

• 30. juni 2011: Fortsat uenighed om reinvesteringer (der er udarbejdet en vedligeholdelsesrapport fra Banedanmark, der sammen med en kommentarrapport fra Cowi viser behov for snarlige reinvesteringer). På grund af denne uenighed mellem ministeriet på den ene side og AAK og RM på den anden, kan der ikke planlægges et nyt politisk møde inden sommerferien, og fremsendelse af lovforslag trækker ud.

• 18. juli 2011: Transportminister Hans Christian Schmidt er sammen med lokale venstrefolk (Kim Andersen, Karen Jespersen, Henrik Vestergaard) på besøg ved anlægsarbejdet ved Langenæsbroerne og på besøg i udstillingsbygningen, hvor Niels Schmidt får lejlighed til at fremføre synspunkter om Grenaabanens vedligeholdelse og reinvesteringer.

• 26. august 2011: Folketingsvalg udskrives til den 15. september – politiske forhandlinger om letbanen udelukket indtil en ny regering er sammensat.

• 8. oktober 2011: Fællesbrev fra RM og AAK underskrevet af Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Laura Hay til transportminister Henrik Dam Kristensen.

• 13. oktober 2011: Kontorchef Lasse Winterberg kan berette, at transportministeren er blevet enig med regeringens ordførere om, at Staten beholder Grenaabanens infrastruktur, og at man på det grundlag ville sende et udkast til lovforslag om anlægsselskabet i 4 ugers høring fra den 14. oktober.

• 14. oktober 2011: I stedet for at modtage lovudkastet beretter Lasse Winterberg, at transportministeren gerne ser, at parterne skriver den politiske aftale under inden lovudkastet bliver sendt i høring. I den forbindelse lægges der op til et møde i uge 43 – altså ugen efter efterårsferien. Den efterfølgende kalendergymnastik viser at der kun er et vindue åbent – mandag den 31. oktober kl. 14 – 15.

• 31. oktober 2011: Rådmand Laura Hay, borgmester Jacob Bundsgaard, regionsrådsformand Bent Hansen og transportminister Henrik Dam Kristensen underskriver politisk aftale om Aarhus Letbane I/S. Staten (Bane-danmark) har fortsat vedligeholdelsesforpligtigelsen på Grenaabanen.

• 7. december 2011: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanens 1. etape. Høringssvar til udkast til Forslag til lov om Aarhus Letbane samt tillægsbevilling til projektering 2011-12.”

2012

• 11. januar 2012: Lasse Winterberg meddeler i mail, at ministeriet ikke kan godkende den foreslåede udbudsstrategi, da den ikke i tilstrækkelig grad lader markedet afprøve den modificerede VVM-model (dualtog og elektriske tog).

• 18. januar 2012: Byrådet vedtager første ”at” i indstillingen ”Letbanens 1. etape. Høringssvar til forslag til udbudsprincipper samt Aarhus Kommunes medlemmer til bestyrelse for anlægsselskab” men sender ”at” om bestyrelsesmedlemmer i udvalg.

• 23. januar 2012: Transportministeriet fremsender konklusionsreferat fra mødet den 24. november 2011 om Grenaabanen og interoperabilitet.

• 24. januar 2012: Ole Sørensen fremsender revideret udbudsstrategi (som forinden har været forhåndsvurderet af Jesper Overgaard, TRM) til parternes godkendelse. Statsministeren omtaler lovforslaget på sit pressemøde. NS skriver til Lasse Winterberg for at få lovudkastet og deres høringsnotat. Det har ministeriet ikke ville sende forud for ministerens fremlæggelse.

• 26. januar 2012: Foretræde for folketingets transportudvalg om udbygningsetaperne med det mål at få disse ind i de trafikpolitiske strategiske analyser om statens udbygning af infrastrukturen. Lydhørt og positivt udvalg. Nok enighed om, at de skal med, men der er ingen penge i posen.

• 2. februar 2012: 1. behandling af lovforslag L77 om Aarhus Letbane I/S.

• 3.-14. februar 2012: Mailkorrespondance med Lasse Winterberg om godkendelse af udbudsstrategien og afholdelse af informationsmøder.

• 21. februar: Informationsmøder for potentielle tilbudsgivende konsortier i København og tilsvarende i Aarhus den 22. februar. Informationsmøderne bliver givet under forbehold af lovens vedtagelse. Godt og positivt møde med Transportministeriet og Banedanmark, som "gav håndslag" på at gå aktivt ind i arbejdet dels med hensyn til det tekniske (hvorledes indretter vi Grenaabanen på letbanevilkår), dels med hensyn til hvilke principper, der skal herske for et aftalegrundlag for snitflader mellem ejerskab til banen med diverse udstyr og delingen af infrastrukturforvaltningen.

• 29. februar 2012: Transportminister Henrik Dam Kristensen skriver til borgmesteren og regionsrådsformanden og beder om, at udbudsprocessen sættes i bero, indtil den kommende bestyrelse har haft lejlighed til at forholde sig til udbudsstrategien.

• 14. marts 2012: Den kroatiske udenrigsminister på besøg hos borgmesteren. Med fra Kroatien er repræsentanter fra ”Koncar” som producerer tog og sporvognsmateriel.

• 26. marts 2012: Ole Sørensen meddeler i mail, at Naturstyrelsen har afgjort, at elektrificeringen af eksisterende banestrækning fra Odder til Grenaa ikke er VVM-pligtig. Evt. klage over afgørelsen skal ske senest 4 uger efter offentliggørelsen.

• 27. marts 2012: 2. behandling af lovforslaget. Rasmus Prehn beder om, at sagen går tilbage til udvalget (værkstedet som han siger) for en teknisk ændring. 8. ændringsforslag fra Enhedslisten bliver stemt ned.

• 28. marts 2012: Byrådet vedtager, at byrådet bemyndiges til at udpege kommunens to medlemmer til bestyrelsen i anlægsselskabet modsat andet ”at” i indstilling af 8. marts 2012 fra Teknik og Miljø (jævnfør også 18. januar 2012).

• 29. marts 2012: I løbet af ugen et noget dramatisk forløb med Skat, som nu har ændret sin vejledende udtalelse to gange, og nu endeligt i den seneste udtalelse tilslutter sig vores og KPMG's oprindelige vurdering af sagen. Det vil sige, at lovforslaget nu kan gennemføres, som det ligger med overdragelse mellem de to I/S og uden, at staten forlader anlægsselskabet først.

• 12. april 2012: Transportminister Henrik Dam Kristensen på besøg i Aarhus. Forskellige emner berøres – bl.a. letbanen og dens udbygning.

• 25. april 2012: Byrådet behandler og godkender på den lukkede dagsorden indstillingen om at udpege direktøren for Teknik og Miljø samt tidligere direktør i DSB Erik Elsborg som de kommunale repræsentanter i Aarhus Letbane I/S.

• 1. maj 2012: 1. Møde mellem Etape 1 styregruppen og den kommende bestyrelse.

• 8. maj 2012: Folketinget vedtager i 3. behandlingen L77. Lovgrundlaget er nu på plads.

• 4. juni 2012: 3. møde mellem Etape 1 styregruppen og den kommende bestyrelse. Mødet afholdes i Metroselskabet.

• 6. juni 2012: Byrådet vedtager lokalplan 907. Område til letbanen. Teknisk Udvalg har (noget usædvanligt) foretræder om mandagen den 4. juni og konkluderer, hvorfor der ikke er behov for flere udvalgsbehandlinger. Lokalplanen er en forudsætning for opstart af ekspropriationsforretningen den 25. juni.

• 12. juni 2012: Regeringen indgår aftale om ”Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik”. Staten giver en garanti på 100 mio. kr., for nettomeromkostninger ved elektrificering af Grenaabanen.

• 20. juni 2012: Aftalen ”Bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-havn” indgås mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-ce og Det Konservative Folkeparti. Ifølge aftalen indskyder staten 328 mio. kr. i en afgrening af cityringen til byudviklingsområderne i Nordhavnen.

• 25. juni 2012: Ekspropriationsforretningen igangsættes af Kommissarius (Mette Plejdrup Nielsen) ved statens ekspropriationer i Jylland med en besigtigelsesforretning den 25. og 26. juni med indledende informationsmøder på Koldkærgaard.

• 29. juni 2012: Der skulle have været afholdt et stiftende møde for selskabet, men ved mail af 27. juni 2012 meddeler Michael Birch fra Transportministeriet, at man må aflyse stiftelsesmødet, da Rigsrevisionen har flere spørgsmål til åbningsbalancen. Der afholdes dog det 4. Møde i den kommende bestyrelse for Aarhus letbane I/S. Kredsen beslutter at bede letbanesekretariatet om at annoncere prækvalifikation med fuld elektrificering.

• 12. juli 2012: Prækvalifikation annonceres i EU tidende med frist for tilkendegivelser den 24. september 2012.

• 13. juli 2012: Kommissarius udsender besigtigelsesprotokol.

• 31. august 2012: Aarhus Letbane I/S stiftes formelt med en bestyrelse bestående af fem personer med Erik Jespersen som formand og Erik Elsborg som kommunens anden repræsentant. Niels Schmidt er konstitueret direktør i september og oktober 2012.

• 21. september 2012: Der indgås forlig om budget 2013. Der afsættes 5,75 mio. kr. til den kommunale andel af VVM for etaperne til Brabrand og Hinnerup.

• 1. november 2012: Bestyrelsen ansætter Claus Rehfeld Moshøj som direktør for Aarhus Letbane I/S.

• 4. december 2012: Aarhus Letbanen I/S kvalificerer 4 konsortier til at byde på transportpakken (Siemens, Vossloh, Stadler, Alstom).

• 5. december 2012: Byrådet vedtager indstillingen om kapitalindskud samt honorar til Erik Elsborg til Aarhus Letbane I/S.

• 9. december 2012: Samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen med DSB som operatør startes.

2013

• Januar 2013: Kommissarius afholder ekspropriation på hele linjen. Hans og Niels deltager den 23. januar repræsenterende Trafik og Veje.

• 30. januar 2013: Byrådet vedtager indstillingen om igangsætning af to tidskritiske forberedende arbejder (broen i banegraven og broerne over Egåen), samt at der skal udføres en stiforbindelse på broerne over Egåen.

• 19. april 2013: Transportminister Henrik Dam Kristensen deltager sammen med Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek i det første ordinære interessentskabsmøde i Aarhus Letbane I/S. Et efterfølgende frokostmøde kaster ikke tilsagn af sig om eksempelvis hastighedsopgradering på Grenaabanen, letbane og de strategiske analyser, medfinansiering af VVM for de næste etaper.

• 8. maj 2013: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanen etape 1, forberedende anlægsarbejder” med bemyndigelse til Borgmester og Rådmand til at acceptere igangsætning af etaper af de forberedende arbejder.

• 16. maj 2013: Besvarelse af 10 dages forespørgsel fra SF om etape 1´s tidsplan.

• 24. juni 2013: Kick–off på letbanen på arbejdspladsen arrangeret af anlægs-selskabet. Transportminister Henrik Dam Kristensen deltager sammen med Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek.

• 9. august 2013: Pia Olsen Dyhr udnævnes til Transportminister.

• 27. august 2013: Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek mødes med Pia Olsen Dyhr om linjeføring i banegraven og spærring af Grenaabanen. Hun har ikke problemer med en længere spærringsperiode end de 3 måneder.

• 28. august 2013: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanen – Drifts- og infrastrukturselskabet, oprettelse”.

• 18. september 2013: Letbanesamarbejdet møder transportudvalget i Aarhus, præsenterer ”Samspil 2025” og er på besigtigelse.

• 30. september 2013: Selskabet Aarhus Letbane Drift I/S dannet og registreret i cvr: 35203842.

• 6. november 2013: Byrådet giver bevilling til deletapen til Lisbjergskolen.

• 4. december 2013: Byrådet vedtager indstilling om letbanevisionen ”Samspil 2025” med erklæring fra Teknisk Udvalg. Samt Byrådet giver bevilling til dækning af Aarhus Kommunes bidrag til letbanesamarbejdet.

2014

• 15. januar 2014: Letbanesamarbejdet, fra Aarhus rådmand Kristian Würtz, møder lokalt valgte folketingspolitikere, der præsenteres for ”Samspil 2025”.

• 22. januar 2014: Byrådet vedtager at udpege Lisbeth Binderup, direktør i Skanderborg Kommune, som det tredje bestyrelsesmedlem i AALD.

• 3. februar 2014: Magnus Johannes Heunicke udnævnes til transportminister efter, at SF har forladt regeringen (S-R er tilbage).

• 5. februar 2014: Byrådet vedtager ny samarbejdsaftale for letbanesamarbejdet, og at Kristian Würtz skal være AAK´s repræsentant for 2014-17.

• 21. marts 2014: Møde hos transportminister Magnus Heunicke med deltagelse af Jacob Bundsgaard, Kristian Würtz og Bent Hansen om den alvorlige situation med etape 1´s økonomi.

• 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.

• 12. maj 2014: Møde på Aarhus Rådhus mellem transportminister Magnus Heunicke, Jacob Bundsgaard, Kristian Würtz og Bent Hansen om etape 1´s økonomi. Der tegner sig en vilje hos ministeren om forlig. Ideen om en østjysk mobilitetskommission luftes.

• 21. maj 2014: Byrådet vedtager en fælleshenvendelse til folketinget og regeringen under overskriften: Behov for hurtig afklaring af det statslige tilskud til Aarhus Letbane.

• 12. juni 2014: Der indgås aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler, herunder statens andel af merudgifterne til etape 1.

• 25. juni 2014: Byrådet vedtager indstilling om at anlægsselskabet kan indgå kontrakt på transportpakken med konsortiet ASAL (Stadler og Ansaldo STS). Godkendelse meddeles til anlægsselskabet ved mail af 9. juli 2014 fra borgmester Jacob Bundsgaard.

• 9. juli 2014: Borgmester Jacob Bundsgaard for Aarhus Kommune og regionsdirektør Bo Johansen for Region Midtjylland godkender aftale om bl.a. statens udtræden af anlægsselskabet. Aftalen er en forudsætning for, at staten vil bidrage til etape 1’s merudgifter, og at anlægsselskabet kan underskrive kontrakten med ASAL. Udkast til interessentaftale frem og tilbage i forhold til kammeradvokaten.

• 11. juli 2014: Udkast til ”Forslag til Lov om ændring af færdselsloven" sendes i høring.

• 20. august 2014: Anlægsselskabet sender fælles høringssvar fra AL, AaK, Midt-trafik, Ring 3 Letbane og Odense Letbane til Lov om ændring af færdselsloven.

• 30. juli 2014: Magnus Heunicke underskriver interessentaftalen.

• 31. juli 2014: ´Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet’ træder i kraft.

• 20. august 2014: Bestyrelsen i Aarhus Letbane Drift beslutter at prækvalificere fire virksomheder til at byde på letbanedriften. De fire virksomheder Ansaldo STS S.p.A., Arriva Letbane, Keolis SA og RATP Dé-veloppement S.A. (sidstnævnte har senere trukket sig).

• 16. august 2014: Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgår overenskomst for letbaneførere.

• 28. august 2014: Finansudvalget tiltræder aktstykke 139 vedr. fordyrelse af Aarhus Letbane, og anlægsselskabet overleverer en ”Notice to proceed” til ASAL konsortiet.

• 24. september 2014: Byrådet godkender høringssvar til Lov om ændring af lov om Aarhus letbane.

• 18. december 2014: Lov om ændring af færdselslov (L30A-2014) vedtages af Folketinget.

2015

• 5. februar 2015: Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane (L52 - 2014) vedtages af folketinget.

• 18. marts 2015: Byrådet godkender indstillingen om sammenlægning af anlægs- og driftsselskabet.

• 1. juni 2015: Letbanetogenes (Variobahn og Tango) design offentliggøres i Den Rå Hal på Godsbanen med deltagelse af Bent Hansen og Kristian Würtz. Transportminister Magnus Heunicke når ikke frem, da han er med tog (pga. sporarbejde).

• 16. juni 2015: Aarhus Letbane Drift I/S og Keolis underskriver operatørkontrakten.

• 28. august 2015: Byrådet godkender indstilling om opstart af plan- og VVM-processer for letbanens etape 2 (Brabrand og Lisbjerg).

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=letbane

Se også

• Aarhus Nærbane 2012
• Aarhus Bybane 1962
• Sporvogne i Aarhus

Henvisninger

Læs mere om Letbanen på Midttrafiks hjemmeside her.