Åby
Åby var tidligere en selvstændig landsby, men er i dag vokset sammen med Aarhus. Byen hører til Åby Sogn, Århus Vestre Provsti og Århus Stift. I perioden 1842-1970 hørte Åby til Åby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Åby gik til ca. år 1300 under navnet "Aby" og navnet Åby betyder 'byen ved åen', hvilket i denne sammenhæng refererer til Århus Å. Nord for byen voksede bydelen Åbyhøj op omkring 1880'erne.
Byen kaldes i dag Gammel Aaby. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget Åby (med bolle-Å)[1]. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. Gammel Aaby/ Gl. Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.
Det tidlige Aaby
Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved Aarhusbugten. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.
Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Aarhus Domkapitel.
Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. Masager ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod Brabrand Sø.
Åby Kommune
Åby Kommune var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. I 1960 var det steget til 10821 indbyggere.
Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
I Åby Kommune lå flere store industrivirksomheder, heriblandt Frichs Fabrikker, som var grundlagt i 1854 af Søren Frich. Fabrikken flyttede til Åby Kommune i 1913 fra Aarhus, og fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. På grund af den store koncentration af industri var størstedelen af indbyggerne også beskæftiget inden for dette erhverv.
I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under Aarhus Kommune.
Bevaret landsbypræg
Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
Personer i Åby
Af personer, som har boet i Åby, kan blandt andre nævnes:
- Hans Christian Weis (1811-1882) (1811-1882), etatsråd og læge, der var bror til Århus-mølleren Andreas Severin Weis (1815-1889), ejede i en årrække Aaby Østergaard.
- Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard, ejede i flere år gården Elisabethminde (senere Allégaarden).
- Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup, ejede Aabygaard, syd for Aaby Kirke.
- Anker Jørgen Jensen (1878-1937). Rektor og Danmarks første sociolingvist. I 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Åby, med det hovedresultat at 57 procent af de 385 indbyggere i Åby sogn talte ren lokal dialekt, 17 procent talte blandet dialekt, 22 procent rigsdansk og endelig var der 4 procent der talte andre dialekter eller sprog.
- Christen Ingvard Belter (1884-1972) der blandt meget andet var sognerådsformand.
Åby Kirke
Åby Kirke er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.
Grundstensdokumentet til Aaby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
- "I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"
Kirken har et krucifiks, der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Aarhus.
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Århus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Åby Sogn er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med Åbyhøj Kirke.
Aabyæblet
Åby har lagt navn til et æble kaldet Aabyæblet, der stammer fra før 1913. Efter sigende er det gartner Vilhelm Jensen fra gartneriet 'Belgrano', der lå på Vibyvej i Åbyhøj, der har forædlet æblet. Det er et madæble, hvor æbletræet er meget hårdfør og kan blive stort.
Åby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008/2011
- August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark. VII Bind. 1926
- J.P.Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
- Landkommunernes administration 1660 - 1970
- Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
- Danmarks Kirker
- https://digdag.dk/
