Hans Christian Weis (1811-1882)
Hans Christian Weis (født den 28. november 1811 i Aarhus, død den 25. juli 1882 på Frederiksberg) var læge og etatsråd i Aarhus.
Hans Christian Weis var distriktslæge i Aarhus i perioden 1845-1860 og stiftsfysikus i 1860-1880. Han boede og praktiserede i Mejlgade 39 og var ejer af Aaby Østergård.
Hans Christian Weis var sammen med sin bror, Andreas Severin Weis, medstifter af Aarhus Kunstforening og Aarhus' første kunstmuseum.
Privatliv
Forældre distriktskirurg Ernst Peter Weis (1776-1845) og Marie Kirstine Bolette Weis f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821).
Bror til ejer af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis (1815-1889), cand.jur. retsassessor Ernst Marcus Weis (14.09.1807 - 30.12.1873) og cand.jur. departementschef Carl Mettus Weis (09.04.1809 - 18.01.1872)
Gift i 1844 i Aarhus med Edvardine Reinholdine Hoff-Rosencrone.
Far til blandt andre læge Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916).
Hans Christian Weis (1811-1882) på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|