Åby Skole

Det var degnen i Hasle, der indtil 1815 havde ansvaret for, at børnene i Åby kom i skole og lærte noget. Men skolevejen fra Åby til Hasle var, ikke mindst om vinteren, lang og nærmest uoverkommelig. Det blev til for lidt, og i 1745 klagede bønderne i Åby til biskop Hygom og gjorde det samtidig klart, at de om nødvendigt var villige til "på egen bekostning at lønne en skoleholder". Det kom ikke så vidt. Af bispens visitatsberetning fra 1752 fremgår det, at der "allerede er gjort anstalt til at råde bod derpå". Løsningen blev den velkendte med en løbedegn fra latinskolen i Århus, og med en sådan måtte man stille sig tilfreds indtil 1806.

Med skoleloven af 1814 ændredes situationen. Hvert sogn skulle nu have sit eget skolevæsen, og forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér blev hævet. Som lærer ansatte Åby-boernei 1815 den 23-årige N.J. Galthen, som netop var dimitteret fra seminariet i Lyngby, og 6. november mødtes denne "meget duelige" lærer for første gang med den snes børn, der var ham betroet. Skolehuset, som endnu står som Kærvej 21, lod vente på sig og kunne først tages i brug i 1819. Det var en bindingsværksbygning på ti fag, hvoraf de syv tilfaldt læreren til beboelse, de tre børnene til skolestue. I 1837 var antallet af elever steget til 49, og for sit arbejde fik lærer Peder Nielsen, Galthens efterfølger, i årsløn 4 tdr. rug, 24 tdr. byg, 5 lispund brød, 18 snese æg, fri bolig samt en jordlod på 7 tdr. land. Hvortil kom de 10 rigsdaler for kirkesangen. Det var vel også den aflønning. lærer Østergaard måtte affinde sig med. Forgængeren, Peder Nielsen, havde forgæves bedt om at måtte få en hjælpelærer, og efter en halv snes år i embedet slog Østergaard sig i slutningen af 50´erne i tøjret. Han ville til Lisbjerg, hvor man betalte bedre. I Åby ville man ikke af med den velrenommerede lærer, der som ivrig grundtvigianer havde gjort meget for sognet. Østergaard fik det, som han ville, og blev, hvor han var.

Efterhånden var elevtallet steget til godt og vel 80, og Åby Skole flyttede i året 1900 til et nyopført skolehus et par stenkast fra det gamle, samtidig med at lærer Jens Jørgen Jensen, der var kommet til efter Østergaard i 1882, langt om længe fik en andenlærer. Herefter gik det stærkt. Århus voksede som ingen anden dansk by, og i Åby kom der også flere til. Det stod i løbet af kort tid klart, at der var behov for en ny og større skole. Skolen på (nuværende) Korsagervej 45 blev til præstegård, og et moderne skolekompleks opført efter pavillon-systemet på Bækgårdens jorder kunne tages i brug i 1909. Åby Skole havde som en slags centralskole fundet sin endelige placering, og skole, gymnastikhus og lærerbolig fra dengang udgør stadig kernen i det, der skulle vise sig at blive det kulturelle midtpunkt i sognet.

Skolens vækst i 1900-tallet afspejlede naturligvis den almindelige udvikling. I 1914 opførtes en ny skolebygning med betegnelsen B. I slutningen af 20´erne tilføjedes skole og gymnastikhus fra 1909, nu med betegnelserne A og C, begge en etage, og umiddelbart efter krigen kunne man efter en lang og meget besværlig byggeproces tage den færdige D-skole i brug. Fra 247 elever i 1909 voksede elevtallet jævnt hen over årene for at kulminere med 1534 elever i 1957. Sognerådets beslutning om at bygge Gammelgårdskolen, der blev taget i brug i 1959, skal ses i denne sammenhæng. En afmatning i elevtallet i begyndelsen af 20´erne førte til, at Åby i 1925 som den første af forstæderne indrettede et købstadordnet skolevæsen, og Åby kommunale Realskole kunne herefter gennem et 3-årigt forløb forberede til præliminæreksamen, som sidste gang afholdtes i 1939 for at blive afløst af mellemskole- og realeksamen. Fra 1914 til 1918 var A-skolen af myndighederne beslaglagt til brug for husvildeboliger, og fra midten af december 1944 til april 1946 var det meste af skolen beslaglagt, først som tysk militærforlægning, senere som indkvarteringssted for flygtninge.

I skoleåret 1999/2000 har Åby Skole 683 elever fordelt på klassetrin fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 183 børn.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
• August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie I. 1941. Bestil materiale
• Aaby Skole 1909-1959 .1959. Bestil materiale
• Åby Skole 1909-1984. 1984. Bestil materiale

56° 8' 41.51" N, 10° 9' 40.69" E 56° 8' 47.07" N, 10° 9' 44.43" E <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150634 longitude=10.164975> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.164975, 56.150634] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>