Lisbjerg
Lisbjerg er en landsby beliggende ca. 6 km nord for Aarhus og få km vest for Lystrup. Lisbjerg er en del af Aarhus Kommune, og har igennem mange årtier været udset til at vækste befolkningsmæssigt for med tiden at vokse sammen med det nordlige Aarhus. I 2010'erne og 2020'erne gennemgik landsbyen derfor en markant udvikling for at blive en større forstadsby til Aarhus.
Lisbjerg ligger i et markant bakkelandskab præget af Egådalen mod syd og Lisbjerg Skov mod nord. Landsbyen gennemskæres af Randersvej, og mod vest afgrænses byen af Nordjyske Motorvej, mens byen mod syd afgrænses af Djurslandsmotorvejen. Hovedsognet Lisbjerg Sogn indeholder også den lille landsby Lisbjerg-Terp.
Byen hørte i perioden 1842-1962 til den tidligere Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune og 1962-1970 til Århus Købstadskommune, hvorefter den ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.
Lisbjerg havde 846 indbyggere i 2017, men dette tal skulle senere ændre sig som følge af den storstilede udviklingsplan for Lisbjerg som blev godkendt den 22. august 2018 af Aarhus Byråd. Udviklingsplanen var kommunens og et af Danmarks største byudviklingsprojekter. Fuldt udbygget ansloges det at Lisbjerg ville komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser.
Tidligere benævnt Lisbjærg og i 1610 Lisbierre.
Når man kommer ad landevejen via Aarhus, skal man fra den tidl. bro over Egåen op ad en bakkeskråning, før man ankommer til selve landsbyen. Denne skråning eller side er det område, som har givet det navn til det "bjerg" som Lisbjerg er opkaldt efter, "Lithæsbiarg".
Landsbyens tidlige historie
Lisbjerg ligger på den nordlige skråning af Egådalen ved Lisbjerg Skov og er forbundet til Skejby og Aarhus af Randersvej. Lisbjerg Kirke blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1100-tallet og er en af de ældste kirker i Danmark.
Landsbyen omkring kirken opstod ligeledes i middelalderen og var oprindeligt en traditionel forteby, hvor gårdene indrammede et stort ovalt fællesområde kaldet en forte. Denne type landsby kendes særligt fra middelalderen, hvor forten fungerede som et åbent fællesareal, hvor landsbyens dyr blev samlet og vandet. Uden om samlingen af gårde var jorden opdyrket. Selvom landsbyens struktur afgiver tegn på, at den tidsmæssigt stammer fra middelalderen, findes også spor fra mennesker, der levede i området i oldtiden. Der er blandt andet fundet grave og høje fra både stenalder og jernalder.
I 1683 var der i Lisbjerg by 19 gårde og bol, 1 tyrejord og 6 huse uden jord.
Lisbjerg har igennem tiderne været en af de store landsbyer nær Aarhus. Lisbjerg by og sogn blev opmålt i 1800 med henblik på den forestående udskiftning; denne blev prøvet ved eftermåling i 1816. Lisbjerg blev stjerneudskiftet, hvilket betød at gårdene i stor stil blev liggende inde i landsbyen hvortil der var adgang til de aflange jordlodder der bredte sig i en stjerneform fra landsbyen. Omkring år 1800 var der i Lisbjerg 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen af fortepladsen havde Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet i sin bebyggelsesform.
Byen blev delt af landevejen
I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten.
Andelsmejeriet
I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg et andelsmejeri. Mejeriet lå centralt ved landevejen på hjørnet til Forten.
Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887 fremgik en notits i Jyllands-Posten. Med overskiften 'Mejerist Søges' havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsmejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede".
Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag.
Læs mere her: Lisbjerg Andelsmejeri
Erhvervssammensætningen i Lisbjerg
Andelsmejeriet var Lisbjergs store erhvervsbygning der tårnede centralt i byen, men der fandtes også mindre handelsdrivende der prægede byens erhvervssammensætning igennem 1900-tallet. Udover de mange landbrugsgårde og mindre husmandsbrug var der i Lisbjerg også købmænd. Således var der langs landevejen mod Randers i midten af århundredet 2 købmandsforretninger, og i 1955 blev tankstationen i Lisbjerg opført.
Lisbjergs gamle gårde
Nedenfor en liste med et udvalg af Lisbjergs gårde.
- Alstrupgård ved Randersvej.
- Anna Sommers Gaard. Lisbjergbakken tidl. Ølstedvej.
- Gammelgård. Syd for Marie Belows Vej, ved det nuværende Særeng. Nedrevet.
- Holmen. Nedrevet.
- Højris. Søftenvej 22. Nedrevet.
- Kirkegård. Øst for kirken. Nedrevet.
- Lindegård. Søftenvej 16. Tidl. fattiggård. Nedrevet.
- Lisbjerggård. Lisbjergvej 2, nær Søftenvej. Nedrevet.
- Mollerupgårde. (Mollerupgård (matr. 13) og Mollerupgård (matr. 14)).
- Pedersholm ved Elevvej.
- Ruggård nord for Lisbjerg by.
- Tandkærgård.
- Tesgård ved Elstedvej.
- Vestergård.
- Østerholm.
Møllerne ved Lisbjerg
Der fandtes flere vandmøller syd for Lisbjerg drevet ved vandkraft fra Egåen.
Lisbjerg i det 21. århundrede
Lisbjerg sogn havde i 2022 1.234 indbyggere, hvoraf størstedelen var fordelt på det område, der udgjorde den oprindelige landsby.
Randersvej er stadig den primære tilkørselsvej og færdelsåre, der på den ene side separerer den gamle landsby i to dele, men på den anden side også knytter byen til Aarhus som en kommende dynamisk satellitby, der ventes at huse mange tusinde indbyggere over de første årtier af 2000-tallet. Da landevejen mod Randers først blev anlagt fjernedes den gamle vej indtil Lisbjerg by mod den centrale forte. Den gamle tilkørselssvej havde ligget lige sydvest for kirken ved Marie Belows Vej, hvor der løber en lille kirkesti.
Randersvej i Lisbjerg by var før bilismens tidsalder præget af at have karakter af en álle hvor træer rejste sig højt i hver side af vejen i det centrale Lisbjerg. Senere blev vejen asfalteret og udvidet med dedikerede cykelstier i hver side, i hvilken forbindelse træerne blev fældet.
Vest for det gamle Lisbjerg ligger AffaldsCentret i Aarhus med Lisbjerg Forbrændingen som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lige vest for denne ligger den nye Lisbjerg Genbrugsstation, der stod klar i 2021.
Langs Randersvej mod nord ligger Park13, der er en af de største autentiske japanske haver i Danmark med mere end 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014 efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant samt event- og konferencecenter til haven.
I den sydlige del af Lisbjerg Skov, tæt på selve byen ligger First Camping Aarhus, en stor campingplads med opvarmet udendørspool til årets solrige dage, en fartfyldt legeplads til hurtige små ben, minigolfbane og opholdsrum med billardbord.
Byfornyelse og byudviklingsplan for Lisbjerg
Lisbjerg havde allerede fra midten af 1900-tallet været udset til at være et stort perspektivområde for byudvikling i Aarhus Kommune. Beslutningen om at etablere motorvej syd for Lisbjerg satte for alvor skub i fremdriften og gamle gårde blev ryddet, for at den nye færdselsåre kunne opstå. I begyndelsen af det nye årtusinde begyndte de forberedende træk til at forandre Lisbjergs udformning med nye store arealer afsat til beboelse og offentlige funktioner.
Et stort område vest og sydvest for Lisbjerg var ved kommuneplanen 2001 blevet udpeget af Aarhus Byråd til et højt prioriteret byfornyelsesområde. Området var ikke længere et perspektivareal, for nu skulle tanken om at sammenkoble Lisbjerg yderligere med Aarhus, og samtidig skabe en ny by med plads til 10.000-20.000 indbyggere, realiseres.
En byplanidékonkurrence blev iværksat og gennemført i 2002-03 resulterende i 64 forslag, hvoraf 3 blev præmieret og 4 blev indkøbt. Den efterfølgende bearbejdning af konkurrenceresultatet fastsatte de overordnede principper og rammer for den fremtidige udvikling af Lisbjerg. Fra første præmieforslag inddroges ”procesovervejelser”, fra andenpræmieforslaget inddroges ”bæredygtighedsprincipper” og fra det tredje præmierede forslag inddroges ”den fysiske struktur” til videre bearbejdelse i dispositionsplanlægningen for den nye by.
I 2005 fremsatte Aarhus Kommune et forslag til et kommuneplantillæg for den første etape af byfornyelsen der bl.a. betød en fremrykkelse af ibrugtagningen af den nye Lisbjergskole fra skoleåret 2010-11 til 2008-09. Det var tiltænkt at der skulle udskrives en konkurrence for en helhedsplan om et udpeget ”centerområde” i Lisbjerg samt Lisbjerg Erhvervspark.
Forinden havde Aarhus Kommune oplevet en stigende efterspørgsel på erhvervsejendomme, og der var tillige en generel befolkningstilvækst på 4.-5.000 hvert år og dermed stor efterspørgsel på boliger. Efter Aarhus Kommune havde udpeget Lisbjerg til højt prioriteret byudviklingsområde i kommuneplanen i 2001, overgik udviklingsopgaven i 2012 til Arealudvikling Aarhus, der kunne gøre brug af erfaringerne med nye byudviklingsværktøjer benyttet ved udviklingen af De Bynære Havnearealer.
Planen er, at Lisbjerg med tiden skal huse op til 20-25.000 indbyggere foruden erhverv, butikker og offentlige funktioner. Grundet den lange realiseringshorisont på mere end 60 år ønsker Aarhus Kommune som overordnet tilgang til planlægningen af Lisbjerg at tage afsæt i en værdibaseret planlægning. Fremtidens Lisbjerg skal således ikke tegnes eller planlægges efter en på forhånd stramt komponeret, fysisk struktur, men skal planlægges som improvisationer over en række fastlagte strategier, kvaliteter og værdier.
Aarhus Kommune har udpeget syv delstrategier, der tilsammen skal sikre Lisbjerg som fremtidens attraktive byområde: bæredygtighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring og borgerinddragelse. Lisbjerg er beliggende 7 km fra Aarhus midtby, men beboerne får nem adgang til byen via en planlagt supercykelsti til 98 mill. kr. og letbanen.
Udviklingsplanen indeholder desuden en række punkter, som man starter med at arbejde med. Det gælder bl.a. et forskønnelsesprojekt for Randersvej, etablering af stiforbindelser til nabolandsbyerne og en forlægning af Ny Høgemosevej vest om Lisbjerg, så den tunge trafik til forbrændingsanlægget ikke længere skal ad Randersvej gennem Lisbjerg.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Den ligger højt på en bakketop med en del af byen strækkende sig ned over den nordlige skråning af Egå-tunneldalen. Såvel mod som fra landsbyen er udsigten enestående, især har man fra byen en storslået udsigt mod øst over bugten og mod syd ind over Århus.
Byen har af grønne områder, der bidrager positivt til miljøet, kun kirkegården, og beplantning som sådan er ikke særlig fremtrædende, idet der kun findes få og spredte træer ved de gamle gårde.
Bygninger og erhverv:
Partiet omkring Bymandsvej ved kirken udgør med sin bebyggelse af håndværker- og aftægtshuse fra århundredskiftet et fint miljø, ligesom partiet omkring Smoven, der dels består af tilsvarende huse og dels af et par gårde fra den gamle gårdkrans.
I den gamle gårdkrans var der endnu 9 gårde, der blev drevet som landbrug. Målt efter antal arbejdspladser var service vigtigste erhvervssektor. Den var som industrien hovedsagelig lokaliseret langs Randersvej. De 91 ejendomme består af, udover landbrug, beboelseshuse med udhuse, 3 forretninger, 3 værksteder og 8 lagerbygninger. Herudover findes 3 offentlige bygninger, nemlig 1 kirke og 3 med andet.
Vejnet:
Trafikforholdene er klart domineret af den gennemgående hovedvej, der med sin opdeling af byen og gener i form af støj, stor trafikbelastning og høj hastighed påvirker miljøet i byen i kraftigt negativ retning. Det øvrige vejnet i byen har overvejende lokal karakter med ringe trafik. Lisbjergs hovedproblem har i en årrække været den voksende trafik gennem byen. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og der findes enkelte fortove, specielt langs Randersvej.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 300 |
| Antal bygninger | 124 bygninger fordelt på 91 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 7 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Bortset fra de nærmeste omgivelser omkring landevejen har den dog forbavsende længe bevaret sit gamle præg. På lidt længere sigt truer betydeligt mere gennemgribende ændringer byen som kernelandsby, idet Lisbjerg-området indgår i det nordlige byudviklingsområde for Århus. De første skridt har været kommunens erhvervelse af praktisk taget al landbrugsjord i byen samt udarbejdelse af lokalplaner for en del af området. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Lisbjerg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Udviklingsplan for Lisbjerg: https://nybylisbjerg.dk/
- https://digdag.dk/
- Fund og Fortidsminder, Kulturministeriet: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Sog/Resultat/
- Jyllandsposten (1871-1937), 4. august 1887, s.3
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)
- Danmarks Statistik, Statistikbanken: https://www.statistikbanken.dk/BY1
- TrapDanmark. Aarhus. 6. Udgave. Bind 12. 2020. Trap Danmark og Gads Forlag A/S.
- First Camp Aarhus. https://firstcamp.dk/destinationer/aarhus-jylland
- Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag.
- Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.
