Lisbjerg

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Forstad i Aarhus Kommune, hovedsognet Lisbjerg Sogn indeholder også Lisbjerg-Terp.

846 indbyggere i 2017, men 22. august 2018 godkendte Aarhus Kommunes Byråd endeligt den storstilede udviklingsplan for Lisbjerg, som er kommunens og Danmarks største byudviklingsprojekter hvad bosætning angår. Samtidig blev etapeplanen for 1. etape godkendt. Lisbjerg vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser.


Historie

Lisbjerg ligger på den nordlige skråning af Egådalen ved Lisbjerg Skov og er forbundet til Skejby og Aarhus af Randersvej. Lisbjerg Kirke blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1100-tallet og er en af de ældste kirker i Danmark.

Lisbjerg var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra om­kring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring farten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse på det samlede miljø og er årsag til landsbyens placering i den laveste miljøklasse blandt kernelandsbyerne. Lisbjerg har altid været en stor by. Den havde omkring 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset her­ fra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet.

I dag findes blandt andet i Lisbjerg: Vest for det oprindelige Lisbjerg, ligger AffaldsCentret i Aarhus med Lisbjerg Forbrændingen som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014, efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant, samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen, ligger der en stor campingplads.

Byudviklingsplan for Lisbjerg

Aarhus Kommune oplever en stigende efterspørgsel på erhvervsejendomme, og, med en generel befolkningstilvækst på 4.-5.000 hvert år, på boliger. Aarhus Kommune udpegede i kommuneplanen i 2001 Lisbjerg som højt prioriteret byudviklingsområde og i 2012 overgik udviklingsopgaven videre til Arealudvikling Aarhus for at gøre brug af erfaringerne med nye byudviklingsværktøjer benyttet ved udviklingen af De Bynære Havnearealer.

Planen er, at Lisbjerg med tiden skal huse 20-25.000 indbyggere foruden erhverv, butikker og offentlige funktioner. Grundet den lange realiseringshorisont på mere end 60 år ønsker Aarhus Kommune som overordnet tilgang til planlægningen af Lisbjerg at tage afsæt i en værdibaseret planlægning. Fremtidens Lisbjerg skal således ikke tegnes eller planlægges efter en på forhånd stramt komponeret, fysisk struktur, men skal planlægges som improvisationer over en række fastlagte strategier, kvaliteter og værdier. Aarhus Kommune har udpeget syv delstrategier, der tilsammen skal sikre Lisbjerg som fremtidens attraktive byområde: bæredygtighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring og borgerinddragelse. Lisbjerg er beliggende 7 km fra Aarhus midtby, men beboerne får nem adgang til byen via en planlagt supercykelsti til 98 mill. kr. og letbanen.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Kernelandsby i klasse 4.

Geografi og bevoksning:

Den ligger højt på en bakketop med en del af byen strækkende sig ned over den nordlige skråning af Egå-tunneldalen. Såvel mod som fra landsbyen er udsigten enestående, især har man fra byen en storslået udsigt mod øst over bugten og mod syd ind over Århus.

Byen har af grønne områder, der bidrager positivt til miljøet, kun kirkegården, og beplantning som sådan er ikke særlig fremtrædende, idet der kun findes få og spredte træer ved de gamle gårde.


Bygninger og erhverv:

Partiet omkring Bymandsvej ved kirken udgør med sin bebyggelse af håndværker- og af­ tægtshuse fra århundredskiftet et fint miljø, ligesom partiet omkring Smoven, der dels består af tilsvarende huse og dels af et par gårde fra den gamle gårdkrans.

I den gamle gårdkrans var der endnu 9 gårde, der blev drevet som landbrug. Målt efter antal arbejdspladser var service vigtigste erhvervssektor. Den var som industrien hovedsagelig lokaliseret langs Randers­ vej. De 91 ejendomme består af, udover landbrug, beboelseshuse med udhuse, 3 forretninger, 3 værksteder og 8 lagerbygninger. Herudover findes 3 offentlige bygninger, 1 kirker og 3 med andet.

Vejnet:

Trafikforholdene er klart domineret af den gennemgående hovedvej, der med sin opdeling af byen og gener i form af støj, stor trafikbelastning og høj hastig­ hed påvirker miljøet i byen i kraftigt negativ retning. Det øvrige vejnet i byen har overvejende lokal karakter med ringe trafik. Lisbjergs hovedproblem har i en årrække været den voksende trafik gennem byen. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt og der findes enkelte fortove, specielt langs Randersvej.


År 1974
Indbyggertal 300
Antal bygninger 124 bygninger fordelt på 91 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 7 + kirken
Særkende for landsbyen Bortset fra de nærmeste omgivelser omkring landevejen har den dog forbav­sende længe bevaret sit gamle præg. På lidt længere sigt truer betydeligt mere gennemgribende ændringer byen som kernelandsby, idet Lisbjerg-området indgår i det nordlige byudviklingsområde for Århus. De første skridt har været kommunens erhvervelse af praktisk taget al landbrugsjord i byen samt udarbejdelse af lokalplaner for en del af området.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Udviklingsplan for Lisbjerg: https://nybylisbjerg.dk/